Overnatningsmuligheder Champagne

Value for money vine!

Overnatningsmuligheder - Champagne

Hvor skal man bo i Champagne?


Som i Bourgogne er der masser af både hoteller og lejligheder, man kan indkvartere sig i.


Jeg anbefaler samme søgemaskiner som i Bourgogne.


- Hotels.com (besøg sitet HER)

- Homeaway UK (besøg sitet HER)

- Gites de France (besøg sitet HER)

- Chambre d'Hôtes (besøg sitet HER)


Jeg har ikke boet så mange steder i Champagne, men har alligevel et par tip. Men med det store udbud er der noget for enhver smag og budget, så det er bare at lave lidt research inden man booker.


Jeg kan varmt anbefale at bo i Epernay by. Den er ikke så stor, og der er masser af Hoteller i fornuftige prisklasser.



* * * * * * * * * *


Comfort Suites Epernay (Epernay)

Fine små prisbillige og pæne studios/lejligheder med små køkkener. Det er fint beliggende i udkanten af Epernay, men ikke længere ude end man nemt kan gå ind til byen. Der er ca. 800 meter ind til byen.


Hotel Kyriad Epernay(Epernay)

Fint billigt og pænt Hotel til som regel ret gode priser. Morgenmad på stedet, men ellers ingen servering. Lidt spartansk Hotel, men der er hvad man har brug for. med små ganske velholdte værelser.


Hotel Ibis Epernay Centre Ville (Epernay)

Fint beliggende midt i Epernay. Fine værelser og som oftest fine priser både i og udenfor sæson. ret populært så man skal booke i god tid. Desværre ingen parkering lige ved Hotellet, så man skal lige parkere i nærheden.


Premiere Classe Epernay (Epernay)

Formentlig den billigste overnatningsmulighed i området. Særdeles billigt - helt ned til 300,- pr. nat pr. person. Det er spartansk indrettet, men der er seng og toilet/bad på værelserne, så skal man blot bruge en overnatning eller to så kan det bruges. Morgenmaden er også spartansk, men det hele går an.


Champagne Voirin-jumel (Cramant)

Vidunderlig beliggenhed i Côte des Blancs lige midt i markerne. Der er små køkkener på værelser, så man kan vælge at lave lidt mad selv, eller man kan indtage morgenmad i Restauranten, hvor der dog kun serveres morgenmad. Stedet er en smule slidt, men fin kvalitet.


Auberge Champenoise (Moussy)

Fin lille kro med hyggelige værelser. Der serveres morgenmad på stedet, og der er en lille hyggelig bar. Som regel rigtig fornuftige priser både i og uden for sæsonen.



* * * * * * * * * *

PINOCHAR WINE

PERSONLIGT - TROVÆRDIGT - GRUNDIGT

PINOCHAR WINE


Import af vine fra Bourgogne og Champagne - med fokus på kvalitet der er til at betale!


Gratis levering i Østjylland når du køber 6 flasker eller mere!

KONTAKT

Aarhus, Denmark

+45 20 20 95 07

#pinocharwine

ÅBNINGSTIDER


Jeg træffes altid pr. telefon - gerne i disse tidsrum:

Mandag - Fredag: 08:00 til 18:00

Lørdag: 09:00 til 21:00

Søndag: 10:00 til 21:00

Mangler du nye kræfter til bestyrelsen eller hjælp til strategiudvikling?

Besøg www.stratkon.dk - Skaber værdi for dig og din virksomhed!

© Copyright 2019 - Pinochar Wine. All Rights Reserved. CVR-nr. 39 35 45 27