Domaine Terres de Velle

Personligt • Troværdigt • Grundigt

BOURGOGNE VINE

Domaine des Terres de Velle

Smukt beliggende I den skønne lille by Auxey-Duresses i Côte de Beaune finder vi dette ganske unge Domaine.


Reelt etableret I 2009 af Sophie og Fabrice Laronze sammen med en velhavende investor overtog de lidt af en ruin, der havde nogle fantastiske tilhørende marker, der var blevet lidt forsømt gennemet par årtier.


Domainet laver i dag følgende vine:

  • Bourgogne Chardonnay & Bourgogne Pinot Noir
  • Bourgogne Côte d'Or Chardonnay & Côte d'Or Pinot Noir
  • Auxey-Duresses "Les Hautés"
  • Monthélie "Les Sous-Roches"
  • Meursault Village
  • Meursault "Les Luchets" Vieilles Vignes
  • Chassagne-Montrachet "La Platière"
  • Puligny-Montrachet Village
  • Meursault 1. cri "Les Charmes"
  • Puligny-Montrachet 1. cru "Les Referts"
  • Auxey-Duresses "Le Closeaux"
  • Volnay "Ez Blanches"
  • Monthélie 1. cru "Les Duresses"
  • Volnay 1. cru "Le Ronceret"


Et uhyre seriøst projekt

Sophie og Fabrice har sammen med deres 3 børn begivet sig ud på en lidt utraditionel rejse. Den gængse model i Bourgogne er jo, at man arver vingården fra familien. Men deres forældre ejede ingen vingård, og de havde længe gået med en drøm om, at etablere deres egen vinproduktion i skønne Bourgogne. Muligheden bød sig, og med en investor i baghånden kunne de gå i gang i 2009.


De har nu etableret et vidunderligt beliggende Domaine, hvortil de i dag har ca. 6 hektar vinmarker i ikke færre end 6 kommuner i Côte de Beaune. De ejer marker i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Auxey-Duresses, Monthelie og Volnay. Men ikke nok med det. Så sent som i maj måned 2019 købte de det anerkendte Domaine Dublère i Savigny-Lés-Beaune – igen med støtte fra deres involverede investor. De laver i dag ca. 35.000 flasker om året, hvoraf ca. 60% er hvidvin.

 

De dyrker deres marker efter økologiske og biodynamiske principper uden dog at være certificeret på nuværende tidspunkt. Men de respekterer naturligvis og passer den med brug af klassisk sund fornuft. Arbejdet i markerne foregår manuelt – også pløjningen, og der avendes hverken herbicider eller pesticider. Og når høsten kommer, så foregår den naturligvis også udelukkende med håndkraft.

 

De går efter at opnå høj koncentration i deres druer for at opnå optimal kvalitet i det druemateriale, der ender med at indgå i den enkelte årgangs vine. De hvide vine presses i hele klaser i ca. 3 timer, og gæringen sker på træfade med så lidt indblanding som muligt. De røde druer afstilkes 100%, og her foregår al gæring i ståltank, hvorefter lagring sker på egetræsfade.

 

De tapper deres vine uden filtrering, hvorfor man selv i de unge vine kan finde en smule bundfald.

 

Deres vine er rene og frugtholdige, og kan nydes fra de er helt unge. Men de besidder dybde og karakter, og kan sagnets lagre i flere årtier. Vine der er som skabt til Pinochar Wines filosofi!


Nysgerrig?

Se hvilke vine jeg tilbyder fra Domaine Terres de Velle HER.


Få et indtryk af kvalitetsniveauet og stilen hos Domaine Terres de Velle ved at bestille en smagekasse med 6 flasker af deres vin til kun kr. 1.600,- inkl. moms. Bestil den direkte HER.

Domaine Terres de Velle Auxey-Duresses
Sophie og Fabrice Laronze

BESØG EN AF MINE ANDRE PRODUCENTER

PINOCHAR WINE

PERSONLIGT - TROVÆRDIGT - GRUNDIGT

PINOCHAR WINE


Import af kvalitetsvin fra Bourgogne, Champagne, Côte-Rôtie, Piemonte og Toscana - med fokus på kvalitet der er til at betale!


Gratis levering til hele Danmark når du køber minimum 6 flasker eller for blot kr. 1.000,- inkl. moms.

KONTAKT

Aarhus, Denmark

+45 20 20 95 07

ÅBNINGSTIDER


Jeg træffes altid pr. telefon - gerne i disse tidsrum:

Mandag - Fredag: 08:00 til 22:00

Lørdag: 09:00 til 21:00

Søndag: 10:00 til 21:00

© Copyright 2020 - Pinochar Wine. All Rights Reserved. CVR-nr. 39 35 45 27