Vinanbefalinger november

Value for money vine!

Vinanbefalinger november 2019

Her er november måneds vinanbefalinger!



Duca di Sasseta - Chianti Governo 2017 (kr. 50,- i Lidl)
Smagt den 25. november 2019 • Lavet på 100% Sangiovese.


Flot klar næsten dyb orangerødt farve i glasset.


En dejlig duft at rene sødlige kirsebær, friske grene, snert af appelsin skal, hvid chokolade, mild peber og svage fyrnåle.


Den fremstår ikke overraskende meget ung, og tanninerne er lidt rigeligt dominerende i begyndelsen. Men den har en udemærket struktur, og jeg tror den vil kunne vinde ved et år eller to i kælderen. Med lidt luft aftager tannis biddet, og den bliver langt mere behagelig. God ren let sødlig frugt, og en god syre - smager ganske godt.


I eftersmagen er der igen lidt for meget dominans fra tanninerne, men også en fin sødlig frugt og snart af lakridsrod. Det er en rigtig madvin.


Drik den til gryderetter eller en rød steak. Et par timer på karaffel er godt for vinen.


Og til kun kr. 50,- er den bestemt pengene værd.


* * * * * * * * * *


Mascota Vineyards • La Mascota Malbec, Mendoza, Argentina 2017 (kr. 49,- i SuperBrugsen)
Smagt den 16. november 2019 • Lavet på 100% Malbec.


Den forventede flotte dybe og mørkelilla farve i glasset.


En skøn duft med masser af mørke bær med solbær som det mest dominerende - næsten som creme de cassis. Svagt røget og kødfuldt element.


Smagen er intens og tætpakket. Frugten er dejlig og giver vinen en blød tekstur. Milde og polerede tanniner og en god syreprofil giver vinen en ganske flot balance.


En dejlig lang og frugtig eftersmag med ganske tydelig spor af lakridsrod.


Et par timers luft hjælper, og så vil den gå godt til en rød steak!


På tilbud lige nu til kun 49,- og det er i min optik rigtig god valg for money!


* * * * * * * * * *


Concha Y Toro Terrunyo • Cabernet Sauvignon Las Terrazas 2016, Maipo Valley Chile (99,- i Kvickly)
Smagt den 4. november 2019 • Lavet på 100% Cabernet Sauvignon.


Tæt og dyb rød farve i glasset.


Masser af søde bær med solbær som den dominerende. Man fornemmer en del fad fra de 16 måneder herpå. vanille, blommefriske grene, bly og hyben.


Den er ganske rig i smagen med god frugt og ganske bløde tanniner. Syren er fraværende i begyndelsen, men toner langsomt og behageligt frem. Ganske pæn koncentration og rigtig fin balance.


Den vil gå glimrende til en stor rød bøf!


Prisen er OK, men den må ikke koste mere end 100,- efter min mening.


* * * * * * * * * *


Ruffino • Lodola Nuova Vino Nobile di Montepulciano 2015 (2 fl. for 179,- i Føtex)
Smagt den 4. november 2019 • Lavet på 80% Sangiovese, 10% Merlot, 10% Cabernet Sauvignon.


Flot farve med svag brunlig kant. Krystalklar Bordeaux farvet.


Forholdsvis diskret duft med modne appelsiner, blommer, ribs, stikkelsbær og sent af bacon.


Smagen er ren og fløjlsblød - næsten en cremet karakter. Meget behagelig tekstur. I begyndelsen næsten for blød og cremet, men så træder syren frem sammen med ganske behagelige tanniner, der vidner om en forsat ung vin. Rigtig fin opbygning og harmoni.


Tanninerne bider fra sig igen i eftersmagen uden det bliver ubehageligt, men det klæder faktisk vinen og giver den karakter.


Velegnet til klassiske kødfulde Italienske pastaretter.


Og med en pris på 90,- pr. flaske er den bestemt godkendt.


* * * * * * * * * *


Emiliana • Signos de Origin Pinot Noir 2017 (99,- i Kvickly)
Smagt den 4. november 2019 • Lavet på 100% Pinot Noir.


En flot klar farve i glasset - pænt gennemsigtig.


En virkelig dejlig duft med masser af kirsebær. Den er helt ren og aldeles velduftende og har desuden lidt appelsinskal, snert af peber, hyben og svag lakrids.


Den optræder let og elegant i munden med masser af ren og let sødlig frugt. En rar fløjlsblød tekstur med en diskret syre i baggrunden. Det er en ret enkel og ukompliceret vin. Nogle ville måske mene den er lidt kedelig, men jeg tror den vil kunne behage rigtig mange med den rene frugtdrevne smag.


Eftersmagen er pæn intens og bliver faktisk hængende lange og er meget behagelig.


Når den er på tilbud til 100,- er det en god pris, men den må nu heller ikke koste mere. Men den smager godt og er vellavet.


* * * * * * * * * *


E. Guigal - Côtes-du-Rhône 2015 (ca. 60,- i Meny eller Kvickly eller hos Philipson Wine)
Smagt den 12. november 2019 • Lavet på 50 % Syrah, 45 % Grenache, 5% Mourvèdre.


Står med en smuk Bordeaux rød farve i glasset.


Duften er ret intens og givende med masser af mørke røde bær, peber, bacon, blomme, snert af oliven, chokolade og lette krydrede toner.


Smagen er rig og ganske kraftig, men den gode runde og let sødlige frugt gør den nem og behagelig at drikke.

God syre og rigtig fin balance. Godt glas stand alone, men blændende til lidt tungere kødfulde retter.


En særdeles lang og frugtfyldt eftersmag akkompagneret af fine behagelig tanniner, der afsluttes med lakridsrod i lange baner.


Denne Côtes-du-Rhône er i min bog meget ofte høje value for money!


* * * * * * * * * *

PINOCHAR WINE

PERSONLIGT - TROVÆRDIGT - GRUNDIGT

PINOCHAR WINE


Import af vine fra Bourgogne og Champagne - med fokus på kvalitet der er til at betale!


Gratis levering til hele Danmark når du køber 6 flasker eller mere!

KONTAKT

Aarhus, Denmark

+45 20 20 95 07

ÅBNINGSTIDER


Jeg træffes altid pr. telefon - gerne i disse tidsrum:

Mandag - Fredag: 08:00 til 22:00

Lørdag: 09:00 til 21:00

Søndag: 10:00 til 21:00

Mangler du nye kræfter til bestyrelsen eller hjælp til strategiudvikling?

Besøg www.stratkon.dk - Skaber værdi for dig og din virksomhed!

© Copyright 2019 - Pinochar Wine. All Rights Reserved. CVR-nr. 39 35 45 27