Vinanbefalinger september

Value for money vine!

Vinanbefalinger september 2019

Her er september måneds vinanbefalinger!



Romagnoli Caravaggio Rosso, Emilia Italien 2016 (99,95 i MENY indtil 29. august)
Smagt 24.august • Lavet på 45% Barbera, 35% Cabernet Sauvignon, 10% Merlot & 10% Pinot Nero.


Den har fået 99p af Luca Maroni, så det måtte jo lige testes.


Dyb og varm let sødlig duft med masser af frugt. Modne solbær, brombær, sødlige krydderier, stikkelsbær og en snert af mocca. Starter lidt kølig i munden, men fremstår hurtigt med varme og intensitet. God frisk frugt, blød tekstur og polerede men bestemte tanniner.


Sødmen fortsætter i smagen, og den slutter langt mere intens end den starter. Eftersmagen er ekstrem lang og går fra et lidt stramt tannin bid, over ung frugt til en god syre for så at blive liggende rigtig længe med en sødlig tone a la lakridsrod og sød finsk lakrids.


Den smager godt, er velkomponeret - og den er bestemt 100,- værd. Vil have godt af lige at blive gemt et par år eller mere.


* * * * * * * * * *


Castano Monastrell 2016 - Yecla, Spanien (40,- i Netto)

Smagt den 8. september • Lavet på 100% Monastrell.


Gæret i ståltanke og lagret på store betonfade.


Duften er ret rig og ekspressiv. Masser af røde bær - primært kirsebær. Men også elementer af roser, peber, forårsløg og svage asian krydderier.


Vinen har en dejlig tekstur med masser af fyldig ren frugt, og velbalancerede tanniner. Frugten er let sødlig, men optræder stadig ung med intensitet og koncentration. Den vil fint kunne blive poleret lidt med et par år i kælderen. Den har en dejlig nerve og rigtig fin balance.


Eftersmagen er sødlig og behagelig og bliver hængende ganske længe.


Til kun 40,- er den absolut godkendt, og faktisk i min optik ganske imponerende kvalitet til prisen.


* * * * * * * * * *


Casas del Bosque - Pinot Noir Riserva Casablanca Valley 2014 (59,95 hos Philipson Wine)

Smagt den 16. september 2019 • Lavet på 100% Pinot Noir.


Gæret i ståltank og lagret 9 måneder fra franske egefade.


En herlig sødlig ren duft, der godt kunne forveksles med en Spätburgunder. Masser af sødlige røde bær med blomme i madeira, modne appelsiner, hyben, solbær og ribs.


Vinen har en rigtig fin komposition. Den starter med en dejlig ren frugt, syren kommer på banen og er egentlig ganske behagelig. Den er ganske let, men stiger dog i koncentration mod slutningen, hvor smagen slutter en smule alkoholisk. Men generelt er smagen til den søde side, og den vil kunne appellerer til mange.


Eftersmagen bliver indledningsvist ret intens med ganske koncentreret frugt, der ligger ganske længe og også bliver akkompagneret af lidt lakridsrod.


Det er en ganske fin Chilensk Pinot Noir, og den er bestemt de 60,- værd. Den kan fint bære lidt tungere kødretter.


* * * * * * * * * *

PINOCHAR WINE

PERSONLIGT - TROVÆRDIGT - GRUNDIGT

PINOCHAR WINE


Import af vine fra Bourgogne og Champagne - med fokus på kvalitet der er til at betale!


Gratis levering i Østjylland når du køber 6 flasker eller mere!

KONTAKT

Aarhus, Denmark

+45 20 20 95 07

#pinocharwine

ÅBNINGSTIDER


Jeg træffes altid pr. telefon - gerne i disse tidsrum:

Mandag - Fredag: 08:00 til 18:00

Lørdag: 09:00 til 21:00

Søndag: 10:00 til 21:00

Mangler du nye kræfter til bestyrelsen eller hjælp til strategiudvikling?

Besøg www.stratkon.dk - Skaber værdi for dig og din virksomhed!

© Copyright 2019 - Pinochar Wine. All Rights Reserved. CVR-nr. 39 35 45 27