Vinanbefalinger december

Personligt • Trovædigt • Grundigt

Vinanbefalinger december 2019

Her er december måneds vinanbefalinger!



Estigma Vendimia Seleccionada 2018, Ribera del Duero (59,- i Kvickly)
Smagt den 13. december 2019 • Lavet på 100% Tempranillo.


Den er naturligvis ung og lidt stram i udtrykket, men den er uhyre velsmagende.


En duft med masser af mørke røde bær domineret af blommer og kirsebær. Der er nærmest cassis toner, chokolade og lidt vanilje.


Smagen er ren og ukompliceret med dejlig ren frugt, bløde tanniner og en rigtig god syre. Den vil gå godt til en rød steak og grillbøffer.


Lang let syrlig og frugtholdig eftersmag.


Den er bestemt pengene værd!


* * * * * * * * * *


E. Guigal - Côtes-du-Rhône 201 (69,- i Kvickly)
Smagt den 13. december 2019 • Lavet på 50 % Syrah, 45 % Grenache, 5% Mourvèdre.


År efter år leverer Guigal value for money I denne Rhone vin. Og også i den flotte årgang 2016 er det tilfældet.


Har for ikke længe siden smagt 2015, og her i 2016 er vi kvalitetsmæssigt lige lidt over 15’eren.


Vidunderlig Neuf’sk duft med blommer, solbær, læder, valnødder og krydderier.


Den smager godt - rigtig godt endda Den har intensitet, nerve og friskhed og en ret imponerende koncentration. Velbalanceret med fine tanniner og en blændende syre. Ikke noget dårligt bud til julevin, hvis hele den store familie kommer til middag.


Lang frugtholdig eftersmag med unge solbær og lakrids.


Det er I den grad value for money - igen!


* * * * * * * * * *


Piccini Chianti Classico Riserva 2016 (65,- i Kvickly eller coop.dk)
Smagt 13. December 2019 • Lavet på 90% Sangiovese og 10% Merlot.


Dejlig ren og frugtbåren duft med kirsebær, chokolade, orangeskal, let grønne toner og krydderi.


Den er ikke rasende kompleks, men ren og særdeles velsmagende. Frugten er ren og der er en god syre, og pænt integrerede bløde tanniner.


Fin eftersmag omend ikke særlig lang.


Vil være fremragende til klassiske italienske retter eller næste sommers grillbøffer.


Den er bestemt godkendt til 65,-!


* * * * * * * * * *

PINOCHAR WINE

PERSONLIGT - TROVÆRDIGT - GRUNDIGT

PINOCHAR WINE


Import af kvalitetsvin fra Bourgogne, Champagne, Côte-Rôtie, Piemonte og Toscana - med fokus på kvalitet der er til at betale!


Gratis levering til hele Danmark når du køber 6 flasker eller mere!

KONTAKT

Aarhus, Denmark

+45 20 20 95 07

ÅBNINGSTIDER


Jeg træffes altid pr. telefon - gerne i disse tidsrum:

Mandag - Fredag: 08:00 til 22:00

Lørdag: 09:00 til 21:00

Søndag: 10:00 til 21:00

© Copyright 2020 - Pinochar Wine. All Rights Reserved. CVR-nr. 39 35 45 27