Vinanbefalinger marts 2020

Personligt • Troværdigt • Grundigt

Vinanbefalinger marts 2020

Vinanbefalinger • Marts 2020



Bodegas Langa Pi 2017, Aragon, Spanien (119, i MENY - 2 for 200,-)
Smagt den 8. marts 2020 • Lav på 100% Concejón.


Fra ældgamle vinstokke 90-100 år.


Står smukt og indbydende i glasset med en dyb lille farve.


Aldeles velduftende. Masser af mørke røde Kirsebær, cedertræ, mørk chokolade, blomme og lidt ribs.


Det er en dejlig fyldig vin med god kraft. Men den føles alligevel let at drikke, og er uhyre spændende med en flot kompleksitet. Masser af frugt og nogle spicy toner - velkomponeret og velsmagende.


Lang dejlig let sødlig eftersmag, der giver lyst til endnu en mundfuld - altid det godt tegn.


En spændede vin der fint kan nydes alene, men har syre og kraft til selv lidt tungere kødretter.


Står til ca. 120,- I MENY - 2 for 200,-, men kan vist findes et par andre steder til omkring 100,-. Jeg synes den er det værd og generelt en spændende vin



* * * * * * * * * *


Corte Alle Mura - Chianti Riserva 2015 (kr. 45,- i Lidl)
Smagt den 19. marts 2020 • Lavet på Sangiovese.


Står ret flot og krystalklart i glasset. Ikke så dyb som man måske kunne forvente.


Skøn frisk duft af kirsebær, moden appelsin, chokolade, blomme, let peber og hyben.


Den smager rigtig fint. En ganske letbenet Chianti med med pæn fylde. Den har en ganske fin koncentration - ikke så stor kompleksitet. Men det som er der, er ganske velsmagende. Fin syre, god frugt og udemærket balancerede tanniner.


En pæn lang eftersmag med dejlig syre.


Og med tanke på den koster 45,- - så er det altså bare OK i min bog. En af dem man roligt kan åbne til både Pizza, Burgere og kødsovs ;-)



* * * * * * * * * *


Calvet - Vouvray “Beau Rocher” 2018 (kr. 69,- i Føtex)
Smagt den 22. marts 2020 • Lavet på 100% Chenin .


Smuk og indbydende i glasset.


Dejlig frisk duft med masser af bær. Stikkelsbær, en snert af hyldeblomst, ung pære, abrikos og mineralitet.


Vinen er medium fyldig med god struktur. God sød frugt og en fin syre, der godt lige måtte være lidt mere markant. Men den har en fin harmoni, og er dejlig at drikke.


Dejligt som en aperifit eller evt. til ostebordet.


Og absolut godkendt til kr, 59,-.



* * * * * * * * * *


Dr. Pauly-Bergweiler - Riesling Trocken 2018 (kr. 39,- i Føtex)

Smagt den 26. marts 2020 • Lavet på 100% Riesling.


En skøn frisk duft med masser af grønne toner. Friske grønne æbler, hyldeblomst, lidt ananas, grønne unge druer, god mineralitet og et hint af frisk græs.


Smagen er ren, frisk og velkomponeret. Den har en overraskende pæn koncentration. Masser af frugt og en super syreprofil - særligt mod slutningen.


Særdeles lang eftersmag med både lidt indledende syre og masser af ung frugt.


Prisen? Imponerende 39,- - det er fan… god kvalitet til prisen.



* * * * * * * * * *


Dr. Pauly-Bergweiler - Riesling “Noble House” 2018 (kr. 39,- i Føtex)
Smagt den 26. marts 2020 • Lavet på 100% Riesling.


Duften i denne er mere i tropisk retning med honningmelon, the, abrikos, sød ananas og hyldeblomst.


Smagen har igen en god fylde, og er en del sødere - læner sig lidt op af Kabinet udtryk. Den smager fremragende og bliver ikke for sød. Syren holder sødmen fint på plads, og bringer vinen i en rigtig fin balance.


Igen en uhyre lang eftersmag med masser af frugt og god syre. Vil være blændende til ostebordet.


Og igen - sølle 39,- … det er alle pengene værd - og lidt til.



* * * * * * * * * *

PINOCHAR WINE

PERSONLIGT - TROVÆRDIGT - GRUNDIGT

PINOCHAR WINE


Import af kvalitetsvin fra Bourgogne, Champagne, Côte-Rôtie, Piemonte og Toscana - med fokus på kvalitet der er til at betale!


Gratis levering til hele Danmark når du køber minimum 6 flasker eller for blot kr. 1.000,- inkl. moms i webshoppen.

KONTAKT

Aarhus, Denmark

+45 20 20 95 07

ÅBNINGSTIDER


Jeg træffes altid pr. telefon - gerne i disse tidsrum:

Mandag - Fredag: 08:00 til 22:00

Lørdag: 09:00 til 21:00

Søndag: 10:00 til 21:00

© Copyright 2020 - Pinochar Wine. All Rights Reserved. CVR-nr. 39 35 45 27