fbpx

Rejsetips i Bourgogne og Champagne

Går turen til Bourgogne eller Champagne?

Jeg har haft fornøjelsen af at besøge Bourgogne og Champagne rigtig mange gang over de sidste 20 år.

Jeg har derfor oplevet områderne på alle tider af året, spist på en masse restauranter, set en masser seværdigheder og været indlogeret på flere forskellige måder på Hoteller, i lejligheder eller huse.

Jeg har derfor en masse erfaringer fra områderne, som jeg på disse sider vil forsøge at dele lidt ud af. Jeg håber derved, at du kan få en endnu bedre tur til Bourgogne eller Champagne næste gang du lægger vejen forbi disse to fantastiske vinområder.

Generelt kan man sige, at begge områder naturligvis bærer præg af, at det er vindistrikter. Man kan naturligvis godt besøge områderne uden at have nogen speciel interesse for vin. Men oplevelsen løftes, hvis man er lidt nysgerrig på vinene i de to områder. For nogen er en vinmark bare en vinmark, mens den for andre er en oplevelse i sig selv. Men der er heldigvis ikke kun vinmarker at se, men masser af historie i områderne, der ikke nødvendigvis kun knytter sig til vinens historie.

Listerne og oversigterne er naturligvis ikke fuldt dækkende for alle muligheder, men det kan være en genvej, hvis man ikke lige selv har lyst til at gå på opdagelse i internettet. Mine beskrivelser er naturligvis subjektive, men jeg håber det giver et indtryk af Hotellet, Restauranten etc.

Vær opmærksom på, at når jeg omtaler Bourgogne, så tænker jeg på Côte d’Or, der strækker sig fra Dijon i nord til Maranges i Syd. I Frankrig dækker Bourgogne over et langt større område, men mine erfaringer og dermed anbefalinger dækker altså primært i Bourgognes mest berømte del – Côte d’Or (se evt. Bourgognedistriktet).

På de følgende sider kan du forhåbentlig få lidt inspiration til din næste tur til Bourgogne eller Champagne.

Skulle du have spørgsmål vedr. noget af det jeg skriver på siden, eller andet vedr. de to områder, så er du altid velkommen til at skrive til mig på mail eller kontakte mig på tlf. +45 20 20 95 07.

Efterhånden som jeg får flere oplevelser på mine ture til de to områder, vil jeg opdatere alle siderne løbende.

Rigtig god fornøjelse og god tur!

 

Bedste hilsner

Poul Victor Jensen

Tips Bourgogne

OVERNATNINGSMULIGHEDER

Masser af muligheder i Bourgogne. Hotel, lejlighed eller hus? Og masser af muligheder til fornuftige priser.

RESTAURANTER

Fra Michelin stjerner til lækre lokale steder, hvor man i den grad får lokal mad af høj kvalitet til gode priser.

SEVÆRDIGHEDER

Masser af oplevelser venter i Bourgogne. Og de handler ikke kun om vin. Der er noget for hele familien.

Tips Champagne

OVERNATNINGSMULIGHEDER

Masser af muligheder i Bourgogne. Hotel, lejlighed eller hus? Og masser af muligheder til fornuftige priser.

RESTAURANTER

Fra Michelin stjerner til lækre lokale steder, hvor man i den grad får lokal mad af høj kvalitet til gode priser.

SEVÆRDIGHEDER

Masser af oplevelser venter i Bourgogne. Og de handler ikke kun om vin. Der er noget for hele familien.

Er du over 18? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.