fbpx

Pavelot fra Savigny-Lés-Beaune i Bourgogne

Huset laver i dag bl.a. følgende vine:

– Savigny-Lés-Beaune Blanc

– Corton Grand Cru Blanc

– Bourgogne Rouge

– Savigny-Lés-Beaune Rouge

– Savigny-Lés-Beaune Rouge “Plaisir”

– Aloxe-Corton Rouge

– SLB 1. cru “Les Peuillets”

– SLB 1. cru “Aux Cuettes”

– LB 1. cru “Les Serpentiéres”

– SLB 1. cru “Les Laviéres”

– SLB 1. cru “Aux Gravains”

– SLB 1. cru “La Dominode”

– Beaune 1. cru “Les Bressandes”

 

Hugues Pavelot laver forrygende Bourgogne

Dette familie Domaine er gået i arv fra generation til generation i flere på hinanden følgende generationer.

I dag er det Hugues Pavelot der varetager drift og vinproduktion, og Domainet er anerkendt som en af de bedste producenter i Savigny-Lés-Beaune.

Udpluk af vine jeg tilbyder fra Domaine Pavelot

En af de dygtigste i Savigny-Lés-Beaune

Hugues Pavelot har overtaget dette Domaine efter sin far Jean-Marc. De ejer i dag 13 hektar vinmarker primært i Savigny-Lés-Beaune, hvoraf intet mindre end ca. 7,8 hektar er 1. cru. Deraf også 0,09 hektar hvid Corton Grand Cru. De ligger i byen Savigny-Lés-Beaune, hvor også al produktion og lagring foregår.

Deres vinmarker består hovedsageligt at gamle vinstokke, i nogle områder af deres marker med en alder på op imod 80 år!

Vinifikationen optimeres i forhold til det enkelte terroir. Det er vigtigt for Hugues, at det enkelte terroir for mulighed for at udtrykke sig med de rigtige karakteristika terroir for terroir.

Gæringen af de hvide vine startes i tank, men forsætter i 6-8 uger på træfade. Der foretages løbende omrøring i fadene under gæringen. Efter gæring er afsluttet lagrer vinen på bundfaldet i 10-12 måneder. Den malolaktiske gæring sker umiddelbart efter endt gæring, og overstås forholdsvis hurtigt.

Hele gæringsprocessen af de røde vine sker på træfade og løber i 15-20 dage afhængig af mark. Alle de røde druer afstilkes 100%. Lagring sker også på træfade, og der anvendes kun 10-30% nye fade. De lagrer i 10-16 måneder – 1.cru naturligvis i længst tid.

Ved siden af deres egne vine, er de begyndt at lave lidt vin fra druer de køber af andre vinbønder (negociant forretning). 1. cru vinen fra Chorey-Lés-Beaune jeg tilbyder fra den bedste mark i den appellation “Les Beaumonts” er en sådan vin.

Vinene fra Domaine Pavelot er endnu et perfekt match til Pinochar Wines strategi, og ønske om at kunne tilbyde lækre value for money vine med uhørt kvalitet til prisen.

Du kan teste disse vine med en smagekasse

Få et indtryk af kvalitetsniveauet og stilen hos Domaine Pavelot ved at bestille en smagekasse med 6 flasker af deres vin til kun kr. 1.600,- inkl. moms. Bestil den direkte HER.

En anonym mand og anonymt Domaine – men hvilke vine…

Hugues Pavelot

Hugues Pavelot

Domaine Pavelot kældre

Domaine Pavelot kældre

Pavelot marker

Deres parceller i Savigny

Er du over 18? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.