fbpx

Jacques Chaput fra Arrentiéres (CHP)

Top Champagne til skarpe priser fra Jacques Chaput

Dette champagnehus ligger i den sydligste del af Champagne distriktet i området, der hedder Côte des Bar. Der er næsten 200 km fra Epernay, og illustrerer godt, hvor stort et område som Champagne i virkeligheden strækker sig over.

Côte des Bar er et af de “yngste” champagneområder, og de ældste vinmarker er “kun” omkring 50 år gamle. Men der bliver lavet bedre og bedre champagne fra området, og huset her er absolut en af de store stjerner på Côte des Bar himlen.

Vinene jeg tilbyder fra Jacques Chaput

Côte des Bar – Det “nye” område i Champagne

I den sydligste del af Champagne finder vi Cote des Bar, hvor Champagnehuset Jacques Chaput hører til.

Huset drives af de to sønner til faderen Jacques Chaput, der stiftede huset tilbage i 50’erne, hvor der ikke blev lavet ret meget Champagne i Cote des Bar. Han var lidt af en pioner og måtte op gennem 70’erne og 80’erne kæmpe hårdt for at få forretningen til at løbe rundt. Det betød også, at der blev solgt en del druer til de større coorporativer, og at man selv primært lavede mange tusinde flasker “supermarkeds champagner”.

Det ændrede sønnerne dog på, og fra tidligere at have produceret omkring 250.000 flasker er de nu nede på omkring 100.000 flasker, som de udelukkende producerer fra egne marker. De ejer i dag ca. 13,5 ha. udelukkende i Côte des Bar. Alt laves og lagres i ståltanke. Dog har de en meget lille del på gamle klassiske træfade fra Chablis, der alene går til Cuveen L’Authentic, hvor de 30% Chardonnay ligger på de gamle egetræs fade.

De vil lave champagne, der “tænder din positive ild, og slukker den negative” – fra latin “Nutrisco & Extinguo”, der var den gamle kejsers slogan – derfra i øvrigt også deres Salamander logo.

Côte des Bar har haft det svært, og har i de sidste årtier kæmpet for anerkendelse. Den er ikke overraskende kommet i takt med, at de har lavet bedre og bedre Champagner, og deres bedste måler sig i dag med de bedste fra Côte des Blancs m.m. Huset her er ingen undtagelse, og det er i den grad “value for money”, da Champagne fra denne del af det kæmpe Champagne distrikt stadig kan købes til menneskepenge.

Nysgerrig? Prøv en smagekasse.

Få et indtryk af kvalitetsniveauet og stilen hos Jacques Chaput ved at bestille en smagekasse med 6 flasker af deres vin til kun kr. 1.705,- inkl. moms. Desværre udsolgt.

Chaputs lækre vine

Jacky Chaput

Jacky Chaput

Chaput Blanc de Noirs NV

Chaput Blanc de Noirs NV

Er du over 18? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.