Marcel Brubach fra Mâconnais i Bourgogne

Forrygende hvide vine fra unge Marcel Brubach

En ny perle er landet hos Pinochar Wine.

Ved et tilfælde har jeg lært disse vine at kende, og var ikke et øjeblik i tvivl om, at de skulle til Danmark. Vine i Pinochar Wines ånd, der er uhyre høj kvalitet til forrygende priser.

Marcel Brubach er en talent, der har slået sig ned i Mâconnais, og som allerede nu er kommet i søgelyste blandt mange internationale vinkritikere. Endnu et scoop….

Til at begynde med blot en enkelt vin – flere vil komme til.

Vinene jeg tilbyder fra Domaine Marcel Brubach

Et talent på vej frem

Marcel er en ung ambitiøs vinbonde. Født i Alsace og altid med en glødende intersse for vin flyttede Marcel til Bourgogne i 2007. Han forelskede sig i området og de lokale vine, og arbejdede efterfølgende i 10 år ved flere producenter i Maconnais. Bl.a. en årrække ved en af de førende producenter i regionen Domaine Pret.

I 2015 lejede han den første hektar. Og i 2018 fik han yderligere 4,5 hektar, så han i dag har 5,5 hektar tilknyttet hans lille Domaine. Han laver kun cirka 10.000 flasker om året, da han ganske enkelt ikke har kapacitet til fuldt at udnytte de 5 hektar i hans egen produktion. Så indtil han har den fornødne kapacitet, så sælger han en stor del af hans druer.

Men det som bliver tilbage i egen produktion, er aldeles forrygende.

Efter kun 4 år som selvstændig producent har han allerede tiltrukket sig masser af opmærksomhed fra den internationale vinpresse. Bl.a. har hans 2019 udgave af Pouilly-Fuissé ”Les Diablotins” fået flotte 91p af Decanter – og aldeles velfortjent – den smager fantastisk.

Beliggende i Solutré-Pouilly i Bourgogne ligger han lige i hjertet af Mâconnais, og med alle hans marker for foden af den berømte Rock du Solutré – områdets smukke varemærke.

Han laver nu blot 3 forskellige vine, og jeg har fået en flot allokation af den anmelderroste “Les Diablotins” 2019. Men de to andre vine kommer også på lager, når de er klar til markedet.

Billeder fra Domaine Marcel Brubach

Marcel i godt selskab

Rock du Solutré

Vinmarker hos Marcel Brubach

Maranges rummer mange perler

Kun 3 vine – men forrygende!

Er du over 18? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0