fbpx
Tilbud

Agricola Palazzo – Brunello di Montalcino 2014

DKK 325,00 DKK 250,00

EKSTRA NEDSAT.

Stilen hos Palazzo er helt unik. Kraft og elegance i flot forening.

Læs mere om vinen og Agricola Palazzo nedenfor.

Vinen har fået en delt 1. plads i Jyllands-Postens store Brunello 2014 smagning med 93p og 5 ud af 6 stjerner, og denne flotte note med på vejen:

Åbner introvert og krævende, men tag ikke fejl, dette er seriøs Brunello. Frugten har den rette bistre fremtoning med jod og jern, røget tranebær, bagt rødbede og våde sten. Tæt, kompleks og detaljeret smag med smuk livgivende syre og harmoni. 93 point.

En svær årgang i Montalcino, men her er det lykkedes at lave en fantastisk Brunello.

Desværre har de kun lavet sølle 2.500 flasker, hvorfor jeg er ret glad for overhovedet at kunne sælge den.

Al høst foregår i hånden.

Gæringen foregår i ståltanke på 35-45 hl, og står på i 18-20 dage.

Derefter lagrer den 36 måneder i store 25-25 hl. egetræfade, hvorefter den ligger ca. 24 måneder på klassiske 225 liters franske fade. De anvender medium toastede fade.

Inden vinen sendes på markedet, hviler den i deres kældre i 6-8 måneder.

Igen en flot frugtbåret næse med kirsebær og mørke skovbær. Vinen er uhyre elegant og givende med masser af bundtræk og nerve. Den rene frugt er igen visitkortet, hvor den dog her ikke har helt samme dybde som i 2013, men der mangler hverken saft eller kraft!

Få kilometer øst for Montalcino finder vi en af de smukkest beliggende vingårde i hele områder. Etableret i 1983 og med marker der blev beplantet i 1983 og 1984.

Vingården ligger i 320 meters højde, i et fantastisk område, hvor jordbunden er tør og stenrig, og hvor de ligger perfekt eksponeret for solen, men samtidig godt beskyttet fra havvindene. Det giver optimale forhold for modning af druerne. Med deres kun 4,2 hektar vinmarker er det endnu en lille familiedrevet vingård, der kun laver omkring 20.000 flasker vin om året. I dag drives vingården primært af den ene af Cosimo Loia’s fire børn – Cosimo og hans kone Antonietta. Elia varetager primært de kommercielle aspekter, og har faktisk fuldtidsjob ved siden af hendes arbejde på vingården.

Deres marker ligger i et fantastisk område, hvor jordbunden er tør og stenrig, og hvor de ligger perfekt eksponeret for solen, men samtidig godt beskyttet fra havvindene. Det giver optimale forhold for modning af druerne. Alle deres marker er faktisk klassificeret som Brunello marker, hvilket betyder, at de rent faktisk kunne lave Brunello vine fra samtlige 4,2 hektar. Men de laver også Rosso, hvilket betyder at det faktisk er en frivilligt deklassificeret Brunello, hvorfor man her virkelig har med en “mini” Brunello at gøre, når man nyder deres Rosso di Montalcino.

Alle druer plukkes i hånden, og behandles med omhu for at bevare druerne intakte inden gæringen påbegyndes. Vinene laves på klassisk vis. Gæringen startes helt naturligt uden tilsætning af kunstige gærceller, og foregår i ståltank for deres Rosso, og i de klassiske cementtanke for deres Brunello. Lagringen foregår i de store 20/25 hl. egefade.

Se hele præsentationen af Palazzo HER.

  • 93p af Jyllands-Posten – Juni 2019 (5 ud af 6 stjerner)
  • 91p af WineEnthusiast  – Januar 2019
100% Sangiovese

Vinen i glasset

Smuk krystalklar nærmest rubinrød farve, og lige med en let brunlig kant.

Duften

En vidunderlig og klassisk Sangiovese duft med masser af vilde bær, modne kirsebær, læder og en let krydret tone.

Smagen

Årgangen var svær for mange, men Palazzo har formået at lave en flot og rig Brunello. Strukturen i vinen er flot og harmonisk, og den har en dejligt mildt Sangiovese bid med masser af flot frugt, og afrundede bløde tanniner. Den har en dejlig tekstur, og føles utrolig behagelig i munden. Det er en lækker Brunello, der vil gå til al slags rødt kød.

Husk den lige skal have et par timer på karaffel inden servering.

Eftersmagen

En uhyre lang og rig eftersmag, der starter med de bløde tanniner, der efterfølges af ung frisk frugt med lidt mokka toner.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.