fbpx

Rizzi – Barbaresco “Rizzi” 2016 – MAGNUM

DKK 595,00

Kun 3 tilbage på lager

I den skønne MAGNUM størrelse!

Så er den forrygende årgang 2016 klar. Denne flotte udgave får 93p af WineEnthusiast.

Fra marken Rizzi, der ligger og omkranser deres vingård, præsenteres her en Barbaresco i den absolutte topklasse. Læs mere om vinen og Cantina Rizzi nedenfor.

Rizzi blev i øvrigt i januar 2019 kåret som en af de 25 bedste Barbaresco producenter af Forbes Magazine!

Signaturmarken for denne vingård, der er placeret lige nedenfor gården. Igen lagret i 12-15 måneder i de store 50HL fade, og med ca. 8 måneder i Cementtank inden den får lov at hvilke i flasken.

Her får du den flotte smagsnote fra WineEnthusiast:

“Wild berry, menthol, herb and leather aromas take center stage along with star anise. The tightly wound palate reflects the nose, showing red cherry, pomegranate, licorice and tobacco alongside fine-grained tannins and racy acidity that create a firm finish”

Årgangens kvaliteter skinner i den grad igennem. 2016 er udråbt til stor årgang i Piemonte, og Enrico har i den grad fået udnyttet muligheder med en forrygende enkeltmarks Rizzi. Den er tætpakket med frugt, og uhyre velbalanceret. Den er naturligvis frisk og ung, og har brug for 2-3 timer på karaffel inden den skal nydes.

Etableret i fantastisk smukke omgivelser tilbage i 1974 af Ernesto Dellapiana finder vi Azienda Vitivinocola Rizzi. Det ligger lige lidt uden for byen Treiso omkranset af en række af deres egen marker. På den ene side marken Rizzi og på den anden side marken Nervo. Begge marker fra hvor de i dag laver Barbaresco.

Selvom hele familien fortsat er aktiv på vingården, så ledes Rizzi i dag af sønnen Enrico, der har store ambitioner om at udvikle huset – både kvantitativt og kvalitativt. Han er godt på vej siden han overtog i 2004, og høster bred anerkendelse for kvaliteten af deres vine. De er også en af mine største producenter idet de i dag producerer 80.000 – 90.000 flasker om året.

Faktisk består Rizzi i dag af intet mindre end 4 vingårde – tre i kommunen Treiso og den sidste i kommunen Neviglie. De besidder i dag parceller i nogle af de bedste marker i Barbaresco. Rizzi, Nervo, Pajorè og Vigne Boito (ligger I Rizzi) er de ypperste marker I deres besiddelse, hvorfor de laver deres fantastiske Barbaresco med respekt for traditioner og terroir. De dyrker druesorterne Nebbiol, Barbera, Dolcetto, Chardonnay and Moscato, og producerer en bred vifte af flotte vine primært fra Barbaresco området.

Deres vine laves på klassisk vis med gæring i ståltanke og lagring i de store klassiske 50 HL fade. Det efterlader vinene elegante og som klassiske Barbaresco vine med karakter og personlighed.

Se hele præsentationen af Cantina Rizzi HER.

  • 93p af WineEnthusiast – Oktober 2019
  • 93p+ af Rober Parker – Juni 2019
100% Nebbiolo

Vinen i glasset

Flot blodrød farve i glasset med krystalklar gennemsigtighed.

Duften

En skøn tæt og intens duft at ung ren frugt. Masser af kirsebær, roser, frisk revet appelsinskal, mørk chokolade og rabarber. Den er lidt diskret og der skal arbejdes lidt med vinene, men så ligger nuancerne også og lurer.

Smagen

Man fornemmer straks årgangens og vinens potentiale. Dyb og intens med oceaner af frugt. Den har narve og kant, og den unge frugt er flot pakket ind i tanniner. Den optræder ung, men er alligevel uhyre velsmagende. En vin med stort potentiale.

Den skal lige have 3-4 timer på karaffel inden den folder sig ud.

Eftersmagen

En lang og velsmagende eftersmag med masser af tanniner og frugt. Som man må forvente af en ung stor Barbaresco i svøb.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.