Chateau i Bordeaux og Domaine i Bourgogne

Value for money vine!

Chateau i Bordeaux - Domaine i Bourgogne?

Hvorfor hedder det Château i Bordeaux og Domaine i Bourgogne?


Der er omkring 10.000 af dem i Bordeaux regionen, men begrebet Château blev først udbredt for nylig i det 19. århundrede. Hvorfor bruges denne betegnelse i Bordeaux, men ikke i Bourgogne? Historien har spillet en rolle, men svaret ligger også i den fundamentalt forskellige måde, hvorpå disse to prestigefyldte franske vindistrikter operer og er indrettet på.

Bordeaux slotte


Château - et nyere Bordeaux fænomen ...
I Bordeaux går konceptet med anvendelse af Château længere det rent arkitektoniske, og behøver ikke nødvendigvis at referere til et slot. Det handler også om at signalere, at vinen kommer fra ”slottets” egne vinmarker. Denne betegnelse blev først dominerende fra ca. 1860 og fremefter – mange år efter den franske revolution.  Før 1850 listede dengang berømte Féret Wine Guide kun et par ejendomme, der hævdede at være slotte. I 1850 var dette tal ca. 500, i 1885 havde det nået 1.000, og i 1914 var der mere end 2.000, der anvendte betegnelsen Château.


Det 16. århundrede
Før den franske revolution beholdt Lords, dengang de eneste grundejere, de bedste stykker jord for sig selv. Dette forklarer, hvorfor nogle Bordeaux vinmarker også har storslåede slotte og, hvorfor vinstokke på de omkringliggende jorde er så berømte. Så hvorfor var ordet Château så lang tid om at blive populært? Før det 19. århundrede blev vine solgt af købmænd i uaftappet form. Druernes oprindelse blev kun angivet for de fineste vine. I det 16. århundrede var Château Haut Brion for eksempel kendt som ”Monsieur de Pontac's vin”

I det 19. og 20. århundrede skete en betydelig ændring, og magtbalancen mellem producenterne og købmændene skiftede. Først kom 1855-klassifikationen, hvor 61 ejendomme i Médoc og Graves samt 28 ejendomme i Sauternes og Barsac blev klassificeret. Derefter begyndte producenter som Château Mouton-Rothschild i 1924 at flaske deres egne vine på deres ejendomme. I perioden derimellem oplevede Frankrig relativ god økonomiske velstand, hvilket gav producenterne mulighed for at overvinde phylloxera-krisen og bruge penge på at udvikle deres vinejendomme og dermed vinproduktionen.

I 1857 introducerede Frankrig sin første varemærkelov. Denne fastslog, at et særligt kendetegn som eksempelvis et "château", "abbaye" eller "clos" skulle tilføjes producentens traditionelle navn. Den kommercielle succes de vine der anvender betegnelsen Châtea" fik, gjorde at alle ejendomme i Médoc begyndte at anvende betegnelsen. Nogle opfandt særlige navne. Andre tog navnene på deres ejere, deres lokaliteter, eller kombinerede de to som i Chateau Lafite-Rothschild.

Succesen stoppede dog ikke her. Mange andre ejendomme tog betegnelsen Château i brug. Først i sydvest, derefter i Loire og i Rhône. Men ikke i Bourgogne!


Climat (vinmark) i stedet for Château

Så hvorfor blev udtrykket Château ikke brugt i Bourgogne? Betegnelsen Château accepterer kun druer fra ejendommen, hvor de dyrkes. Og mens et Château i Bordeaux kun producerer fra samme appellationsområde, producerer en producent i Bourgogne (et Domaine) vin fra mange marker, der er spredt over forskellige landsbyer i området. De Bourgogne specifikke begreber "terroir" og "climat" modsiger derved den geografiske enhed, som ligger til grund for begrebet Château.

Clos de Vougeot

 

De bourgogne-karakteristiske climater blev tildelt UNESCOs verdensarvsstatus i 2015. Se i øvrigt definition af climat HER. Arkiverne henviser til et af de første climater Clos de Béze i Gevrey-Chambertin helt tilbage til 640 A.D. Der er over 2.000 climater/vinmarker i hele Bourgogne, hvoraf langt de fleste ligger i Côte d'Or regionen. Selv når en Bourgogne producent har monopol på et climat (La Tâche og Romanée-Conti er eksempelvis fra samme Domaine), vil det ofte producere vin fra en række andre appellationer.


Climater begyndte at blive klassificeret som premiere crus og grands crus under anden verdenskrig. Besættelsesstyrkerne kunne frit rekvirere vin, med undtagelse af netop premiere crus og grands crus, som de måtte betale en ganske høj pris for.

 

I dag søger vinnydere fra hele verden helt bestemte climater og vine fra bestemte producenter de foretrækker fra den specifikke climat/vinmark.

 

Der er dog nogle slotte i Bourgogne, der anvender betegnelsen Château. Eksempelvis Château de la Tour, Château de Chamirey og Château de Meursault. Men det er mere undtagelsen end reglen i Bourgogne. Og en lille krølle på benævnelserne er, at man i Bourgogne også støder på betegnelsen Maison i stedet for Domaine. Meget enkelt kan man sige, at et Domaine laver vin på druer fra egne marker, mens et Maison køber druer fra andre vinbønder, som de så laver deres vine på.


Château og lovgivningen

Anvendelsen af Château er efterhånden dukket op overalt. Selv i Bordeaux kan der i dag være lige så mange slotte på en ejendom, som der er vine! Producenter i lande som Spanien og USA har også forsøgt at tilføje ordet ”Château” til deres vine. Her har Frankrig ikke været specielt fleksibel, og har tidligere forsøgt at forhindre brugen af Château i andre lande. Den nuværende lovgivning gør at tre forhold skal være opfyldt for at måtte anvende begrebet Château. For det første skal vin komme fra et klart defineret vinområde. For det andet skal druerne høstes fra marker tilhørende en ejendom, der har egen produktionsfaciliteter. Og for det tredje skal vinen produceres på selve ejendommen

 

På grund af indflydelse fra nogle mærker har retspraksis fastslået, at der ikke behøver at være noget bemærkelsesværdigt ved ejendommen for at bruge betegnelsen Château. Og som altid i vinens verden er der masser af undtagelser. Petrus, den måske mest eftertragtede vin i Bordeaux, har aldrig brugt ordet Château (der er faktisk intet Château på ejendommen). I Rhône producerer Emmanuel Reynaud Côtes du Rhône under navnet Château des Tours og IGP de Vaucluse under navnet Domaine des Tours. Og hvis du nogensinde besøger Château Rayas, så prøv ikke at finde slottet, for der er ikke et!




* * * * * * * * * *

PINOCHAR WINE

PERSONLIGT - TROVÆRDIGT - GRUNDIGT

PINOCHAR WINE


Import af vine fra Bourgogne og Champagne - med fokus på kvalitet der er til at betale!


Gratis levering i Østjylland når du køber 6 flasker eller mere!

KONTAKT

Aarhus, Denmark

+45 20 20 95 07

#pinocharwine

ÅBNINGSTIDER


Jeg træffes altid pr. telefon - gerne i disse tidsrum:

Mandag - Fredag: 08:00 til 18:00

Lørdag: 09:00 til 21:00

Søndag: 10:00 til 21:00

Mangler du nye kræfter til bestyrelsen eller hjælp til strategiudvikling?

Besøg www.stratkon.dk - Skaber værdi for dig og din virksomhed!

© Copyright 2019 - Pinochar Wine. All Rights Reserved. CVR-nr. 39 35 45 27