Hvem er Poul Victor Jensen

Mere om Poul Victor Jensen

Født og opvokset i Aarhus og årgang 1965. Fortsat bosiddende i Aarhus, hvor jeg er gift med blomsterdekoratør Berit Skjøttgaard Laursen, der er en af Danmarks dygtigste blomsterkunstnere (www.floweranddesign.dk). Sammen har vi to skønne unger i form af Sarah, der er født i 2003, og Frederik, der er født i 2001.

Jeg har interesseret mig for vin i snart 30 år, og har været så velsignet, at jeg har smagt så mange forskellige fantastiske vine over de seneste 20 år. Jeg er efterhånden blevet mere og mere “ensporet”, og nyder i dag primært vine fra Bourgogne og Champagne. I de sidste cirka 10 år har vi rejst meget til særligt Bourgogne, og jeg har fået opbygget en ganske pæn viden om området, og er bare for hvert besøg blevet mere og mere begejstret for kulturen, maden, menneskene og ikke mindst vinene i området. Champagne er jo noget, der hører til hvert et måltid, så det har i årevis også haft min fulde opmærksomhed.

Jeg har haft mange forskellige jobs (se min LinkedIn profil HER), men har aldrig beskæftiget mig professionelt med vin. I slutningen af 2017 besluttede jeg mig for at etablere denne lille hobbyvirksomhed, og har brugt nogle måneder på at finde nogle skønne vine, som jeg selv nyder at drikke.

Udover naturligvis at skulle være af høj kvalitet var der særligt to kriterier, der skulle være opfyldt. Vinene skulle ikke allerede kunne købes i Danmark, og de skulle have karakter og personlighed.

Jeg har i øvrigt handlet lidt med vin i snart 20 år, og dem jeg har handlet med, har givet mig mange positive kommentarer i løbet af de senere år. Se mere HER.

Jeg håber, du også finder velbehag, i de vine jeg tilbyder.

Med venlig hilsen

Poul Victor Jensen

Tlf. +45 20 20 95 07

 

Læs om mit værdigrundlag HER.

Mød mine vigtige og dygtige partnere HER.

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0