fbpx

Barbaresco (Piemonte – Italien)

Barbaresco – Dronningen af Piemonte

Barbaresco er Nebbiolo land ligesom Barolo. Forenklet kan det siges, at den væsentligste forskel er, at Barbaresco ofte er en lidt lettere og mere elegant udgave af Nebbiolo.

Området dækker omkring 700 hektar vinmarker, hvoraf de ca. 50% er beplantet med Nebbiolo. Det giver en årlig produktion af Barbaresco på omkring 5 mio. flasker. Så det er en lille produktion, der skal dække hele klodens efterspørgsel af disse flotte Nebbiolo vine.

Området er inddelt i 3 regioner (4 kommuner) – Barbaresco, Neive og Treiso. Barbaresco står for ca. halvdelen af den samlede produktion.

Det kan godt være, at Barbaresco står lidt i skyggen af Barolo, men kvaliteten når samme højder som “kongen af Piemonte” Barolo.

Cantina Rizzi

I kommunen Treiso ligger Rizzi. Omgivet af egne marker. Se hele præsentationen af Rizzi HER.

Mændene bag Barbaresco

Der er vel særligt to personligheder, der for alvor har været med til at sætte Barbaresco på verdenskortet. Den ene er Angelo Gaja, der i 60’erne for alvor begyndte at lave “rigtig” vin. Så fulgte Bruno Giacosa, som var med til at løfte Barbaresco til nye højder. Giacosa anses i dag for at være områdets måske dygtigste producent af Barbaresco. Hans vine er derfor blevet uhyre eftertragtede, og også steget voldsomt i pris over de seneste år. Heldigvis er der masser af gode køb at gøre, og der findes flere producenter, der leverer høj kvalitet til prisen – bl.a. min egen Rizzi.

Lidt Barbaresco facts

  • Barbaresco skal lagre i minimum 2 år, heraf mindst 1 år på egefade og 1 år på flasken, før den frigives til salg.
  • Som med Barol, kan producenten også her vælge at lave en Riserva udgave. Her er kravene, at den skal lagre 3 år på fade og 1 år på flasken.
  • Barbaresco skal have tid – som Barolo. Byg samlingen op så du altid har 10 år gamle Barbaresco i kælderen. Du får ganske enkelt mere ud af dine vine.
  • Barbaresco markerne ligger lidt lavere end i Barolo. De ligger mellem 150 – 350 meter over havets overflade.
  • Barbarescos 4 kommuner er Barbaresco, Neive, Treiso og San Rocco.
  • Barbaresco blev tildelt DOC status i 1966 og DOCG status i 1980 – samtidig med Barolo.
  • Ca. 50% af markerne er beplantet med Nebbiolo, og de resterende er primært beplantet med Barbera og Dolcetto

Barbaresco “Grand Cru’s”

Her en oversigt over nogle af de bedste og mest berømte marker. Kommunen i parantes.

Asili (Barbaresco)
Montefico (Barbaresco)
Montestefano (Barbaresco)
Ovello (Barbaresco)
Rabaja (Barbaresco)
Rio Sordo (Barbaresco)

Albesani (Neive)
Curra (Neive)
Cotta (Neive)
Gallina (Neive)

Rizzi (Treiso)
Nerve (Treiso)
Pajore (Treiso)
An Stunet (Treiso)

 

Er du over 18? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.