Holdbarhed for åbne flasker

Hvordan gemmer jeg bedst “slatterne”?

Mange vinnydere oplever ved flere lejligheder, at man egentlig blot har lyst til et glas vin, men man synes måske ikke, man vil åbne en hel flaske. Løsningen kan naturligvis være blot at åbne en ½ flaske, men det er der faktisk ikke ret mange, der køber (jeg har efterhånden lidt ½ flasker i mit sortiment). Men der er naturligvis andre løsninger, og de giver alle god holdbarhed på en åbnet flaske vin – nogle i længere tid end andre.

Når først vinen er åbnet, så starter oxideringen, hvilket betyder, at vinen før eller siden ikke længere kan drikkes. Når først vinen er åbnet, kan man ikke stoppe denne proces, men man kan sænke hastigheden, hvormed oxideringen finder sted. Det kan man faktisk gøre på flere måder, og jeg vil her kort nævne 3 muligheder.
Proppen tilbage og ind i køleskabet

Den mest enkle og billigst metode er ganske enkelt at sætte proppen tilbage i flasken, og så sætte vinen i køleskabet. En vin kan godt holde sig frisk i 2-3 dage i køleskabet, og jo yngre vinen er, jo længere kan den holde sig. Husk at tage vinen ud af køleskabet en times tid før den skal drikkes igen – så den ikke bliver serveret alt for kold. Man kan godt opleve, at vinen taber lidt smag, men i langt de fleste tilfælde, så kan man nyde et glas 2-3 dage i træk.
Vacu Vin

En anden mulighed er at købe et vakuum sæt, hvor du suger en del af ilten ud af den åbne flaske. Der findes mange varianter og koster typisk 100-200 kr. Eksempelvis denne Vacu Vin er rigtig god, og koster kun 109,- inkl. moms. – se den HER. Det forlænger vinens holdbar hed til sådan cirka det dobbelte, så når du har hældt det sidste glas op, så sætter du gummiproppen i, og suger luften ud af flasken, og sætter den igen i køleskabet. Vær opmærksom på, at den ikke holder tæt i flere dage, så hvis du vil sikre dig, at vinen holder i en uges tid, så skal du lige suge luften ud af flasken gerne hver dag, men som minimum hver anden dag
Coravin

Den tredje løsning giver faktisk mulighed for at nyde en flaske vin i op til flere uger – ja nogle påstår endda over flere måneder. Det er også klart den dyreste, men det betyder også, at man kan have flere flasker vin åben ad gangen, og at man derfor kan smage en ny vin hver dag, uden hele tiden at skulle åbne nye flasker. Løsningen starter ved ca. 2.500,- inkl. moms, og du kan læse mere om Coravin HER.

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0