Gratis levering i Aarhus Kommune  •  Gratis levering i hele Danmark v. køb for kr. 1.000 eller mere •  Dag til dag levering

Gratis levering i Aarhus Kommune  •  Gratis levering i hele Danmark v. køb for kr. 1.000 eller mere

Bourgognes unikke terroir

Hvorfor er jordbunden så unik i Bourgogne?

Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor vinene fra Bourgogne er så eftertragtede, og hvad det er der gør dem specielle. Der er ikke noget entydigt svar, men jordbunden er dog en meget væsentlig faktor.

Bourgogne er et af de mest geologisk sammensatte vinområder i verden. Dets undergrund er formet af over 200 millioner års geologisk udvikling, hvor hav, tektoniske forskydninger, erosion og sedimentering har skabt et uhyre komplekst kludetæppe af jordtyper og stenlag.

Størstedelen af Bourgognes jordbund stammer fra Juratiden, da området var dækket af et tropisk hav. Her blev enorme mængder af marine fossiler, kalkaflejringer og sedimenter aflejret og presset sammen til de kalkholdige bjergarter, som i dag udgør fundamentet i store dele af Bourgogne. Kalkstenen er særligt tydelig i Chablis og Côte de Beaune.

Senere geologiske begivenheder, især tektoniske bevægelser, har brudt og foldet jordlagene op, så forskellige lag fra forskellige tidsaldre ligger blotlagt side om side. Det betyder, at to vinmarker med blot få meters afstand kan have helt forskellige jordarter – f.eks. ren kalksten det ene sted og leret mergel det andet.

Denne opsplittede og ujævne struktur har også skabt skråninger og højdeforskelle, hvilket yderligere bidrager til variationen i solindfald, dræning og mikroklima – og dermed i vinens udtryk.

Den geologiske mangfoldighed i Bourgogne eksisterer ofte på meget lille skala. En enkelt vinmark som eksempelvis Grand Cru marken Clos de Vougeot (på knap 51 hektar) rummer over 20 forskellige jordtyper, og det er med til at forklare, hvorfor vin fra øverste del af marken smager markant anderledes end vin fra den nederste del.

Det er denne geologiske kompleksitet, der danner grundlaget for Bourgognes ekstremt detaljerede terroir-tænkning. Fordi jorden ændrer sig så dramatisk over korte afstande, reagerer vinstokkene forskelligt – og det kan smages i vinene. Derfor kan man i Bourgogne tale om vin ikke bare fra et område eller en landsby, men fra en specifik mark og ofte endda en specifik parcel i marken.

 

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0