Druerne i Bourgogne

De mest udbredte druer i Bourgogne

Pinot Noir og Chardonnay er synonymt med Bourgogne, og det er måske verdens to bedst kendte druer.

Men der anvendes mange andre druer i regionen. Der kan nævnes Gamay, Pinot Gris, Pinot Blanc, César m.fl.

Her er det blot de tre mest udbredte druer, der er beskrevet. De udgør ikke mindre end 97% af de beplantede arealer med 51% Chardonnay, 40% Pinot Noir og 6% Aligoté.

Gennemgangen er i alfabetisk rækkefølge.

 

Aligoté

Denne drue var tidligere den dominerende hvide drue i Bourgogne. Men i takt med den stigende efterspørgsel, med stigende priser til følge, så har Chardonnay overtaget rollen som den klart dominerende drue. Sydpå, i bl.a. Côte Chalonnaise, fylder Aligoté lidt mere.

Den optræder typisk let og frisk med en citruskant. Det er typisk en vin, man nyder mens den er helt ung, men enkelte producenter producerer meget langtidsholdbare Aligoté vine. De bedste Aligoté vine holder nemt 8-10 år eller mere.

Kvaliteten af Aligoté vinene er steget betragteligt de senere år, og efterspørgslen er er ikke overraskende fulgt med. Det er blevet en populær aperitif, men vinene er også et fremragende match til diverse fiskeretter.

Se mine vine fra Bourgogne lavet på Aligoté HER.

Chardonnay

En af verdens mest udbredte hvide druer, der anvendes til vinproduktion i mere end 40 lander.

De fleste anerkender, at nogle af de bedste Charddonay-vine kommer fra Bourgogne.

Moderne DNA forskning tyder på at Chardonnay er resultatet af en krydsning mellem Pinot Noir og Gouais Blanc. Sidstnævnte drue er en hvid og ret sjælden drue, der tidligere har været anvendt i både Frankrig og Tyskland. Det menes at Romerne bragte Gouais Blanc fra Kroatien, og var ret udbredt blandt bønderne i den østlige del af Frankrig. Pinot Noir var det franske aristokratis drue, og de to druer voksede flere steder meget tæt på hinanden. Genestisk var de meget forskellige, hvilke resulterede i nogle meget robuste krydsninger.

Chardonnay er en rig og energisk drue, der leverer forholdsvis lave udbytter. Den skyder ret sent, hvilket gør den sårbar overfor frost i forårsdagene. Den kan levere rige og velsmagende hvide vine i Bourgogne – selv ved de lidt højere udbytter.

Se mine vine fra Bourgogne lavet på Chardonnay HER.

Pinot Noir

Pinot Noir

Bourgogne er ægte Pinot Noir land. Det er en skrøbelig drue. Sårbar og med meget tynd skind.

Det er også forklaringen på, at den primært dyrkes i de lidt køligere klimaer.

Klaserne et tætpakket, hvilket øger risikoen for bl.a. råd. Den tynde skind giver et lidt lavere indhold af Fenoler og tanniner, hvilket ofte giver lidt lettere og lyse vine.

Duften er ofte præget af kirsebær, hindbær og jordbær. Det berømte begreb ”sous bois” ”skovbund” stammer fra Pinot Noir når den begynder at få lidt alder.

I modsætning til “bastarden” Chardonnay, så er dette en drue med ren “stamtavle”, der nedstammer direkte fra vitis vinifera.

I Romertiden antages det, at vinstokken blev kaldt Helvenacia Minor. Man ved dog ikke endnu om vinstokken ankom til Côte d’Or med Romerne eller Grækerne. Eller om den allerede var der…

Se mine vine fra Bourgogne lavet på Pinot Noir HER.

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0