Mine tip om vin

Du har netop købt 6 flasker god vin, men er i tvivl om, hvor lang tid vinene kan holde sig.

Der er desværre ikke noget entydigt svar herpå, men her prøver jeg alligevel at give dig et par tommelfingerregler, som i langt de fleste tilfælde holder stik. Det antages at dine vine opbevares nogenlunde efter forskrifterne, og er du i tvivl om, hvilke de er, så kan du evt. genbesøge mit tip om vin fra tidligere som du finder længere nede på denne side.

Hvis man køber vin i et Supermarked, så er langt de fleste af disse vine ikke produceret med langtidslagring for øje. Det betyder ikke, at de ikke kan holde sig, men de fleste af disse vine bliver ikke bedre af at man gemmer dem. Drik dem gerne indenfor 1-2 år. Der er naturligvis undtagelser, da man både kan købe Brunello, Barolo m.m. i flere Supermarkeder, og flere af disse vine har naturligvis længere holdbarhed, og kan fint holde sig i 3-5 år eller mere.

Køber du vine ved en vinimportør eller i en decideret vinbutik så vil en lang række af disse vine kunne holde sig længere end dem fra Supermarkedet. Naturligvis har importøren og vinbutikken også vine, der helst skal drikkes indenfor de første par år. Men som udgangspunkt køber man nok lidt dyrere vine her end i Supermarkedet, og dermed køber man formentlig flere vine med længere holdbarhed. Er man i tvivl så spørg i butikken.

Har man købt vine hos mig – Pinochar Wine – så kan langt de fleste af disse vine gemmes i 5 år eller mere. Selv Rosso vinene fra Montalcino, eller Barbera vinene fra Piemonte har lang levetid, og holder sig nemt i 3-5 år eller mere. De øvrige vine fra Brunello, Barolo, Bourgogne og Rhône holer sig uhyre længe – flere af dem i 10-20 år eller mere.

Og mine Champagner har også lang levetid, og holder sig nemt friske i 10 år eller mere.

Hvis du har købt nogle vine, eller har du allerede har nogle vinene liggende du er i tvivl om kan holde sig mere, så er du naturligvis altid velkommen til at skrive en e-mail eller ringe til mig på tlf. 20 20 95 07.

Men husk – hellere drikke en vin et par år for tidligt end en uge for sent…..skål!

I denne måned får du lige et par kommentarer omkring opbevaring af vin. Generelt er vin ret hårdfør, og har du ikke vine liggende i mere end maksimalt et års tid, så behøver du ikke spekulere så meget over, hvordan de opbevares. Dog må de ikke ligge meget varmt – så kan du ret hurtigt tage skade.

Men ellers er der flere forhold der påvirker en vins udvikling over tid – altså de ydre rammer. Det er temperatur, lys, vibrationer og dufte.

Den perfekte vinkælder

Hvis vi lige begynder med de perfekte rammer til langtidsopbevaring af vine, så skal følgende være opfyldt:

• en konstant temperatur på 12-14 grader
• et helt mørkt rum
• luftfugtighed på omkring 70%
• rummet skal være helt duftneutralt
• der må ikke være nogen form for konstante eller hyppige rystelser

Temperaturen

Vin må naturligvis ikke opbevares for varmt. Men hvad der faktisk er vigtigere er, at temperaturen helst skal være ret konstant, og ikke må stige og falde for hurtigt. Eksperterne siger at den ideelle opbevaringstemperatur er 13 grader. Men varmere kan også gøre det, og har du en kælder/rum der eksempelvis holder en konstant temperatur på 17-20 grader er det også meget fint – bare det er ret konstant.

Lys/mørke

Hvis vin ligger i lys så accelereres dens udvikling. Så rummet skal helst være helt mørkt. Direkte sollys er naturligvis det værste.

Luftfugtigheden

Fugt er godt – for tørt er skidt. Proppen tørrer ganske enkelt ud, hvis vinen opbevares for tørt. Det tager naturligvis langt tid, men vær alligevel opmærksom på, at de ikke ligger for tørt.

Det eneste negative ved fugt er, at etiketterne kan blive ødelagt af fugten. Hvis du vil undgå det, så skal du blot vikle lidt folie/film rundt om etiketten. Så ændrer den sig slet ikke uanset, hvor mange år du gemmer den i kælderen.

Dufte

Som du ved så ånder vin gennem proppen. Det er jo hvad der modner og udvikler en vin. Det betyder også, at såfremt der er stærke dufte i rummet, så tager vinen over tid smag af disse dufte. Måske du har oplevet, at en vin har smagt lidt mærkeligt dagen efter, hvis den har stået i køleskabet i et døgns tid?

Så sørg for, at rummet er så duft neutralt som muligt.

Vibrationer

Noget af det værste for en vin – udover meget høje opbevaringstemperaturer – er vibrationer. Hvis en vin konstant ligger og bliver smårystet, så har det en ret uheldig indvirkning på vinen. Husk på det er et naturprodukt, der faktisk har behov for fred og ro til at udvikle sig optimalt. Så billige vinkøleskabe med dårlige kompressorer er en rigtig dårlig ide – man skal ofre lidt penge, hvis man vil opbevare sine vine over lang tid i et vinkøleskab. Se i øvrigt mine tips omkring køb af vinkøleskabe-/opbevaringsskabe også på denne side.

Spørgsmål?

Vil du have noget af alt dette uddybet, så er du altid velkommen til at ringe på tlf. 20 20 95 07.

Jeg er blevet spurgt flere gange, hvordan man bedst vasker sine vinglas af. Selvom det bliver lidt nørdet, så vil jeg her knytte et par kommentarer og forslag til emnet.

Langt de fleste vinglas tåler faktisk at komme i opvaskemaskinen. Det er jo både praktisk og nemt. Men det er ikke en god ide. Af primært to grunde. Dels kan der ikke undgå at komme kalkaflejringer på glassene – og det er ikke kønt. Og dels kommer dine glas til at dufte af sæbe m.m. efter endt maskinvask.

Krystalglas har faktisk en ru overflade, selvom man ikke kan det med det blotte øje. At overfladen er ru, er helt bevist idet en ru overflade bedre frigiver duftpartikler end en glat overflade. Men det betyder samtidig at sæberester m.m. fra opvaskemaskinen sætter sig på den ru overflade, og det betyder, at man kan dufte sulfo m.m. selv i et nyvasket glas.

Så vinglas skal vaske af i hånden i meget varmt vand. Og i forlængelse af problematikken ved at putte dem i opvaskemaskinen, så skal man naturligvis heller ikke anvende sulfo, når man vasker dem af. Kun varmt vand. Du skal heller ikke benytte opvaskebørsten. Den er fyldt med mad og fedtrester – alt sammen partikler, der sætter sig i glassene, og dermed kan påvirke duft- og smagsoplevelsen, når glassene tages i brug igen.

Vask dine fingre grundigt så de også er fri for mad- og fedrester, og skyl så glassene grundet i det varme vand, og brug dine fingre til at rengøre glassene med. Sidder der vinrester i bunden af glasset, som du ikke kan komme ned til med dine fingre, så brug undtagelsesvis en ren børste, og sørg så for at skylle rigtig grundigt efter med meget varmt vand.

Og så skal de tørres. Lader du dem stå for at tørre af sig selv, efterlader det naturligvis kalkpletter på glassene. Så du skal naturligvis anvende et viskestykke. Men her render vi ind i udfordringen med duftpartikler igen. Dit viskestykke er formentligt vasket i vaskemaskinen – med sæbe. Det betyder, at dit viskestykke også dufter af sæbe, og du kommer til at overføre duftpartikler fra viskestykket til glasset. Så hvad så – en føntørrer? Nej dog ikke. Men indkøb dig et par klassiske viskestykker og kog dem inden du tager dem i brug. Og sørg for at du ikke bruger disse viskestykker til andet end at tørre vinglas og karafler af med. Hvis viskestykket på et tidspunkt har brug for at blive rengjort (efter et par års brug måske…), så kog dem igen. De skal jo ikke i vaskemaskinen.

Lidt nørdet – ja ikke! ….men du undgår, at dine glas dufter, og dermed påvirker vinens duft og smag, når den kommer i glasset.

Følger du ovenstående procedure, så får du et neutralt glas, og så kan vinen for alvor få lov til at vise hvad den kan.

Alt dette gælder naturligvis også for rengøring af karafler.

Denne måneds tip handler om vinglas. Der findes utrolig mange flotte og funktionelle glas på markedet i dag, og de fleste af dem kan købes i Danmark. Artiklen her dækker slet ikke alle mulighederne, men er primært, hvad jeg personligt synes er de bedste glas samt et tip til et rigtig godt all round glas. Husk jeg forhandler både Riedel og Zalto glas, så er du interesseret i nogle af de glas, så kontakt mig for at få et tilbud. En god ide er i øvrigt at prøve samme vin i forskellige glas, og så se hvor man synes man får den bedste oplevelse.

Men inden jeg fortæller lidt om mine personlige favoritter, så vil jeg dele et par betragtninger af mere generel karakter.

Vælg store glas

Et vinglas kan (næsten) ikke blive for stort. Langt de fleste vine drikkes, når de er helt unge. Og ung vin har godt af masser af iltning. Det frigiver vinens duft- og smagsstoffer, og bidrager til, at optimere den enkelte smagsoplevelse. Derfor har vin også godt af at blive serveret i store glas. Både hvide og røde – og Champagne. Der har altid været en tendens til at servere de hvide vine i små glas, og de røde i lidt større. Det er som sådan også okay, men meget ofte serveres hvide vine i alt for små glas. Prøv engang at servere din hvidvin i samme glas som rødvin. Ofte oplever man, at vinen folder sig bedre ud i det større glas. Og server så rødvinene i de største glas du har. Gerne i glas, hvor der kan være op til 1 liter i glasset.

Og Champagne skal også bruge store glas. Ikke helt på størrelse med rødvinsglas, men en del større end de traditionelle flutes glas, som man har brugt i årtier. Ofte er lidt mindre hvidvinsglas meget velegnet til Champagne.

Når du læser om mine personlige favoritter nedenfor, så håber jeg du får et bedre indtryk at, hvad jeg mener.

Champagne

To af de bedste Champagne glas er efter min mening Riedel Superleggero Champagne glas (se glasset HER) og Zalto Hvidvins glas (se glasset HER). Udsalgsprisen på Riedel glassene er ca. 400,- og på Zalto 225,-.

Hvid

Jeg foretrækker hvidvinsglas, der er næste lige så store som rødvinsglas. De fleste af os, drikker jo altid hvidvin ret ungt, så det er bruge for en stor kop, så de får noget luft. Til Riesling er Zaltos Universal glas (se glasset HER) fremragende og koster 260,- i vejl. udsalg. Glasset er også særdeles velegnet til Sauvignon Blanc m.fl. Til Chardonnay foretrækker jeg personligt et lidt større glas, og her er eksempelvis Spiegelau Authentis Bourgogne (se glasset HER) et super godt glas, og kan ofte får til ca. 50,- på tilbud. Er man lidt mere kræsen er Riedels Superleggero Chardonnay glas formidabelt (se glasset HER), og koster ca. 400,-.

Rød

Her er masser af fantastiske glas. Min personlige favorit til Pinot Noir druen er ubetinget Riedel Superleggero Bourgogne (se glasset HER), men det er jo som de andre Superleggero glas i den dyre ende. Til Bordeaux blends og Sangiovese bruger jeg ofte Spiegelau Bourgogne glas (se glasset HER), der koster ca. 80,-. Det er til den tunge side, men supergodt til mange af de rungere røde druer – også fra både Spanien og Sydfrankrig. Bordeaux glasset fra Zalto (se glasset HER) er også rigtig godt til Bordeaux blend, Sangiovese og Nebbiolo og koster ca. 260,-.

All-Round

Et af de allerbedste all round glas er efter min opfattelse Spiegelau Authentis Bourgogne glasset (se glasset HER) som nævnt ovenfor. Det kan anvendes til næsten alle både rød og hvide druer, og er nemt at arbejde, billigt og særdeles præsentabelt.

Jeg har tidligere givet et kort tip omkring serveringstemperatur. Og jeg synes det er et vigtigt forhold at have fokus på, da man med den rette serveringstemperatur sikrer den maksimale smagsoplevelse af vinen.

Så derfor vil jeg her lige dykke lidt dybere end mit tidligere tip, og knytte lidt kommentarer til de forskellige primære vintyper.

Der er nogenlunde bred enighed om, at følgende er de temperaturintervaller, som man bør sigte efter, når man serverer Rødvin, Hvidvin, Champagne og Rose:

• Rødvin: 16-18 grader
• Hvidvin 6-14 grader
• Champagne 6-10 grader
• Rose 7-12 grader

Men hvornår skal eksempelvis hvidvinen være 6 grader fremfor 12 grader? Her lidt refleksioner for hver af de 4 vintyper. Refleksionerne er primært mine personlige præferencer og holdninger.

Rødvin

Det er de færreste rødvine, der bevarer den gode smag og struktur når den bliver for varm. Faktisk kan en rødvin, der måske ikke lige er specielt god, blive en del bedre, hvis den serveres lidt ekstra kølig – måske helt ned til 12-14 grader.

Tidligere hed det sig, at rødvin skal serveres ved stuetemperatur. Men stuetemperaturen kan jo nemt blive både 22, 23 og 24 grader, hvis man eksempelvis har gæster. Og der er ikke meget rødvin, der klarer sig specielt godt ved 24 grader.

Som tommelfingerregel kan man godt sige, at vine fra varme områder skal serveres lidt køligere end vine, der kommer fra kølige områder. Eksempelvis kan en vin fra Chateauneuf-du-Pape blive alt for svulstig, hvis den serveres for varmt. Og en vin fra Bourgogne kan blive for anonym, hvis den serveres for kold.

En anden tommelfingerregel er, at meget unge og tanniske vine gør sig bedst ved lidt køligere servering, mens ældre vine, der begynder at vise tegn på modning gør sig bedst ved lidt højere temperaturer – uden at servere dem for varmt.

Men sørg som udgangspunkt for, at den altid serveres lidt for kølig – den bliver hurtigt varm i glasset.

Hvidvin

Hvidvin er måske den vin af de fire typer, hvor temperaturspændet er bredest.

Generelt kan det siges, at hvidvin også laves med udgangspunkt i kølig servering. Når det så er sagt, så er der måske endnu flere personlige præferencer, der spiller ind ved servering af hvidvin.

Vine lavet på eksempelvis Riesling og Chardonnay, kan tåle lidt højere temperaturer (sigt efter 10-14 grader) end vine lavet eksempelvis på Sauvignon Blanc og Pinot gris (sigt efter 8-12 grader).

Omkring de hvide dessertvine kan man generelt sige, at vin der er til den sødligere side, kan tåle lidt højere temperaturer. Så hvis du skal servere en dessertvin du ikke har smagt før, så sigt efter en serveringstemperatur på 10-12 grader.

Champagne

Champagne skal serveres koldt. Det er en vin, der er tænkt at skulle serveres køligt, og langt de fleste Champagner giver den bedste smagsoplevelse ved 6-10 grader. Og er det Champagne af lidt bedre kvalitet, så kan de fint nydes ved både 8, 10 eller 12 grader.

Og da Champagne glas oftest er mindre end de øvrige glas, så stiger temperaturen også hurtigere her. Så server evt. ved 5 grader – så forbliver vinen kølig i glasset.

Hvis man serverer den for kold, så mister den ganske enkelt smag.

Rose

Rose bør generelt serveres køligt. De laves med kølig serverings for øje, og de fleste Rose vine bliver for sure, hvis de bliver for varme (der er naturligvis undtagelser også her). Og sidder man en lun sommerdag og nyder et glas Rose, så er jeg sikker på man har oplevet, hvor hurtigt vinen i glasset bliver lunken. Så serveringstemperaturen bør i sådanne tilfælde være ekstra lav.

Generelt

Og så lige afslutningsvis et par generelle kommentarer:

• Server altid vinen lidt for køligt. Temperaturen i glasset stiger ca. 1 grad per 5 minutter når temperaturen i rummet overstiger vinens temperatur. Og jo varmere der er i rummet jo hurtigere går det naturligvis.
• Sørg for de rigtige glas til vinen. Er du i tvivl om glastyper kan du læse et af mine tidligere tip om vin.
• Alt yngre vin har godt af, at få luft inden det skal serveres. Så benyt en karaffel til at hælde vinen op i, og lad derefter karaflen stå køligt i bryggers, kælder eller sågar køleskab.
• Prøv dig lidt frem for at finde den rette temperatur. Start køligt og følge vinen i glasset mens temperaturen stiger.
• Generelt kan siges, at des bedre kvalitet vinen har des højere temperatur kan den tåle. Og jo mere moden den er jo højere temperatur kan den tåle.

Vigtigst af alt: prøv dig frem – øvelse gør mester!

Denne måneds tip om vin handler om dekantering. Jeg bliver ofte spurgt, om vinen skal dekanteres og i givet fald hvor meget. Og det er super relevant, så her kommer lidt tips og tanker omkring emnet.

Hvorfor dekantere?

Der er egentlig to gode grunde til at dekantere. Dels kan man frigive smags- og duftstoffer i særligt yngre vine, og dels kan man undgå at få bundfaldet i særligt ældre vine op i glassset. Mine tips her handler primært om det første – altså dekantering af unge vine.

Hvornår skal vinene dekanteres?

Jeg plejer gerne at sige, at næsten alle vine har glæde af den iltning en dekantering giver vinen. Og det gælder hvide vine såvel som røde vine. Blandt de lidt billigere vine er effekten nok størst blandt de røde, men ingen ung vin tager decideret skade af en dekantering. Jeg er overvist om, at alle på et eller andet tidspunkt har prøvet at sidde med en vin i glasset, der bare blev bedre glas for glas og slurk for slurk. Ofte ganske enkelt fordi vinen åbner mere op, når den kommer i forbindelse med ilt i enten karaflen eller glasset.

Hvor lang tid inden servering?

Det er svært at sige præcist, hvor lang tid en vin skal bruge inden den har fået den optimale effekt af dekanteringen. Du skal prøve dig lidt frem. Men du kan roligt, som et minimum, dekantere den 1 time før den skal serveres. Men ofte har vinen glæde af både 2, 3 eller 4 timers dekantering. Som tommelfingerregel kan du godt gå efter, at jo kraftigere vinen er, jo længere tids dekantering vil vinen have glæde af. Men hvis du med de unge vine sigter efter 1-2 timers dekantering for hvide vine, og 2-4 timers dekantering for de røde vine, så er du allerede ved at optimere din smagsoplevelse betydeligt.

Og husk så at servere den ved den rigtige temperatur. Et emne jeg har behandlet før i mine tip om vin, og som du finder blandt mine tidligere tips på denne side.

Hvilken karaffel skal jeg bruge?

Der findes i dag et hav af karafler på markedet. De findes i alle former og prisklasser, og der er altså ikke nødvendigvis sammenhæng mellem pris og kvalitet (effekt) blandt karafler. En karaffel til over 1.000 kroner behøver ikke være bedre end en til 100,-. Og selv dyre karafler kan være uhyre dårlige at hælde af, og altid efterlade dråber på både glas og dug/bord.

Så prøv nogle forskellige karafler af. Du vil opleve at nogle af de billigere måske er nemmere at arbejde med, og at de faktisk er bedre at hælde af uden drypperi. Forskellige karafler har også forskellige former – nogle slanke og nogle brede. De brede karafler betyder naturligvis en større overflade, og dermed mere iltning, mens det modsatte er tilfældet med de slankere karafler. Betydningen er ikke så stor med de helt unge vine, men igen her kan du med fordel anvende de brede karafler til de kraftige vine, og de slankere karafler til de – ja lidt slankere vine.

Og skulle du være et sted, hvor der ikke er en karaffel, så find i stedet en skål (der IKKE må dufte af gammel mad eller lign), og hæld roligt vinen over i skålen. Er der bundfald tilbage i flasken, så skyl flasken grundigt, og hæld derefter vinen tilbage (igen forsigtigt) i flasken – dermed bruger du faktisk flasken som karaffel. Det er slet ikke så svært at ramme flaskeåbningen, hvis skålen har en lille hældetud.

Afrunding

Selve dekanteringen skal helst ske stille og roligt – ikke noget med at ”kaste” vinen ned i karaflen – husk det er et naturprodukt. Og lad dekanteringen foregå mens både flaske og karaffel holdes lidt på skrå, så kan du også holde øje med, hvornår bundfaldet kommer – hvis der ellers er bundfald i den unge vin.

Og med skelen til mit eget sortiment, så kan alle vinene med fordel dekanteres – uden undtagelse. Alle kan tåle minimum 2 timers dekantering, så vær ikke nervøs for de ”fiser” ud – de holder med sikkerhed til det.

Når det handler om ældre vine, så er mine anbefalinger ganske anderledes. Mere herom i august måneds tip om vin….

Skål og god fornøjelse!

Mange vinnydere oplever ved flere lejligheder, at man egentlig blot har lyst til et glas vin, men man synes måske ikke, man vil åbne en hel flaske. Løsningen kan naturligvis være blot at åbne en ½ flaske, men det er der faktisk ikke ret mange, der køber (jeg har efterhånden lidt ½ flasker i mit sortiment). Men der er naturligvis andre løsninger, og de giver alle god holdbarhed på en åbnet flaske vin – nogle i længere tid end andre.

Når først vinen er åbnet, så starter oxideringen, hvilket betyder, at vinen før eller siden ikke længere kan drikkes. Når først vinen er åbnet, kan man ikke stoppe denne proces, men man kan sænke hastigheden, hvormed oxideringen finder sted. Det kan man faktisk gøre på flere måder, og jeg vil her kort nævne 3 muligheder.

Proppen tilbage og ind i køleskabet

Den mest enkle og billigst metode er ganske enkelt at sætte proppen tilbage i flasken, og så sætte vinen i køleskabet. En vin kan godt holde sig frisk i 2-3 dage i køleskabet, og jo yngre vinen er, jo længere kan den holde sig. Husk at tage vinen ud af køleskabet en times tid før den skal drikkes igen – så den ikke bliver serveret alt for kold. Man kan godt opleve, at vinen taber lidt smag, men i langt de fleste tilfælde, så kan man nyde et glas 2-3 dage i træk.

Vacu Vin

En anden mulighed er at købe et vakuum sæt, hvor du suger en del af ilten ud af den åbne flaske. Der findes mange varianter og koster typisk 100-200 kr. Eksempelvis denne Vacu Vin er rigtig god, og koster kun 109,- inkl. moms. – se den HER. Det forlænger vinens holdbar hed til sådan cirka det dobbelte, så når du har hældt det sidste glas op, så sætter du gummiproppen i, og suger luften ud af flasken, og sætter den igen i køleskabet. Vær opmærksom på, at den ikke holder tæt i flere dage, så hvis du vil sikre dig, at vinen holder i en uges tid, så skal du lige suge luften ud af flasken gerne hver dag, men som minimum hver anden dag

Coravin

Den tredje løsning giver faktisk mulighed for at nyde en flaske vin i op til flere uger – ja nogle påstår endda over flere måneder. Det er også klart den dyreste, men det betyder også, at man kan have flere flasker vin åben ad gangen, og at man derfor kan smage en ny vin hver dag, uden hele tiden at skulle åbne nye flasker. Løsningen starter ved ca. 2.500,- inkl. moms, og du kan læse mere om Coravin HER.

En vin kan ofte gemmes længere end man umiddelbart tror. Ikke al vin produceres med det formål at kunne gemmes i mange år. Faktisk produceres det meste vin med det formål, at skulle drikkes indenfor det første års tid.

Men allerede i prisklasserne 50,- og opefter kan vin som regel gemmes en del år. Det forudsætter naturligvis man opbevarer sin vin godt (se september 2018 måneds tip om vin nedenfor, der netop handler om opbevaring af vin).

Som jeg har beskrevet andetsteds, så er min ambition med Pinochar Wine, at finde kvalitetsvin, der kan nydes som ung. Men det betyder ikke, at al den vin jeg sælger ikke kan gemmes i mange år – det garanterer jeg at den kan. Vinene jeg sælger kan gemmes 5 år eller mere, og nogle af dem er særdeles langtidsholdbare.

Når en vin modnes, ændrer den naturligvis karakter, og nye og andre smagsnuancer udvikler sig. Så det er også et spørgsmål om personlige præferencer ift., hvordan man bedst kan lide sin vin. Nogle foretrækker dem unge, mens andre foretrækker at det er meget gamle og alt derimellem.

Så vinene du køber hos mig, kan holde i mange år ved den rette opbevaring, og alle de andre vine du køber, kan med stor sandsynlighed også. Men vil du være helt sikker, så brug denne tommelfingerregel: alle vine i prisklasser 100,- og opefter kan som regel holde sig i 3-5 år – nogle meget længere. Og meget forenklet så kan en vin holde sig længere jo dyrere den er – naturligvis ikke nogen garanti, men det forholder sig ofte således.

Skulle du være i tvivl om en konkret vins holdbarhed, så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte mig og spørge mig til råds.

Det meste vin der produceres, er årgangsvin. Altså vin hvor druerne stammer fra samme høstår. Men hvad betyder det egentlig for vinen? Og har det reel betydning om vinen er fra årgang 2013 eller 2015?

Det korte svar er ja.

Men for nogle vine har det større betydning end for andre. Man kan vel lidt forenklet påstå, at det har større betydning for vine af en vis kvalitet, og mindre betydning for de lidt billigere vine af knap så god kvalitet.

Men at der kan være forskel på samme vin fra år til år, er der bred enighed om, og da vi jo reelt har med et landbrugsprodukt at gøre, er det jo ikke så overraskende, at vind og vejr påvirker vinplanterne, og derved i den sidste ende druekvaliteten og den efterfølgende kvalitet af vinen. At det er relevant at snakke om klimaforandringer i relation til vinproduktionen, er jo også et bevis for, at vejret har ganske stor betydning, og at der dermed kan være stor forskel på en vin fra årgang 2013 og 2014.

Antallet af solskinstimer, nedbørsmængder, nattetemperaturer, forårsfrost m.m. er vejrforhold, der har stor indflydelse på en årgangs slutkvalitet. Og henover sæsonen er det heller ikke ligegyldigt, hvornår der er varmt, hvornår regnen falder, hvor meget det blæser og hvornår. Man kan godt snakke om den perfekte sæson, men det er ikke helt ligegyldigt med faktorernes orden så at sige.

Alverdens vinregioner er jo spredt udover hele kloden. Så skal man vide om en specifik årgang er blandt de bedre eller mindre gode, ja så skal man dykke ned i den enkelte vinregion, og søge informationer om årgangens kvaliteter. Indenfor samme region kan der sågar være forskel på kvaliteten fra nord til syd, eller sågar på eksempelvis kvaliteten af røde eller hvide vine. Heldigvis bugner Internettet med informationer om dette, så der er altid hjælpe at hente.

Og når det gælder årgangsvurdering i Champagne og Bourgogne kan du jo starte med at søge lidt hjælp på min egen hjemmeside HER.

Nå, men betyder det så, at man kun skal købe vin fra de bedste årgange?

Her er det korte svar nej.

Der kan være store stilforskelle fra år til år i samme region, så det kan jo være at dine smagspræferencer faktisk bedst rammes i en mindre god årgang. Og mange af de store årgange kræver ofte en masse tålmodighed ift., hvornår det er bedst at drikke vinen. Men vine fra lidt svagere årgang ofte har bedst af at blive nydt som helt unge vine – og naturligvis stadig smage vidunderligt.

Nogle gange kan de ligefrem være en fordel at købe vine fra de kvalitetsmæssige lidt svagere årgange. Ofte vil prisen være lavere – nogle gange en del lavere endda. Prisen på vinene fra en årgang, der er af eksperter udråbes som en kæmpe årgang, vil jo ofte have en tendens til at stige i takt med den voksende efterspørgsel.

Og i tillæg hertil er det også vigtigt at understrege, at i dag er forskellene mellem de enkelte årgange nok mindre end de var for et par årtier siden. De skyldes primært det forhold, at vinbønderne ganske enkelt er blevet dygtigere til at kompensere for det lunefulde og omskiftelige vejr – godt hjulpet på vej af også en teknologisk udvikling på området.

Så der kan være store forskelle på de enkelte årgange, men undlad ikke at købe vine fra langt de fleste årgange – der kan som anført ovenfor være gode grunde til også at købe vinene fra de lidt svagere årgange.

Men vigtigst af alt – prøv dig frem. Og som altid er du velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl, og evt. gerne vil høre lidt mere om en specifik årgang.

Skål!

At en vin har prop, er en fejl ved vinen. Det påvirker både vinens duft og smag.

Kan du dufte når en vin har prop? De fleste vil kunne dufte, når en vin er fejlbehæftet med prop, men det kræver for mange lidt øvelse. Når man får serveret vin på Restaurant så er det jo bl.a. det man lige skal sikre sig inden man godkender vinen. Altså at vinen ikke har fejl. Så det er en god ide at vide lidt om, hvad det vil sige, at en vin har prop, og hvordan man kan spotte det.

Tidligere var tommelfingerreglen, at ca. hver 12. flaske havde prop. Heldigvis er producenterne af prop blevet dygtigere, så raten af vin der er behæftet med propfejl er faldende – heldigvis. En undersøgelse fra 2016 viste at fejlraten er så lav som 1%, og forventningerne er, at denne vil falde yderligere i takt med udvikling af korkproppen.

Og når først vinen har fået prop findes der ingen redning. Og nej – det er også en dårlig ide at putte den i sovsen, der ganske enkelte vil få propduft/-smag.

Hvordan dufter/smager prop?

En vin der har prop vil dufte muggent og jordslået. Nogle bruger begreber som papkasse, våd avis eller våd pels. Har man først opdaget en vin har prop, så behøver man ikke smage på den – den vil ikke smage godt. Den vil smage lidt som den dufter, og man vil opleve at frugten er væk.

En vin kan være mere eller mindre ”angrebet”. Fejlen kan være så minimal, at man ikke opdager det. OG det gør ikke spor, da det er ganske ufarligt at drikke en vin med TCA.

Men har man først fået en vin med prop i glasset. Så skift glasset ud eller vask/skyld det grundigt. Duften kan være med vedholdende, og det er ikke en rar duft.

Er du på Restaurant og du mener vinen har prop, så skal du naturligvis have vinen byttet. Hvis du først har godkendt vinen, og er begyndt at drikke den, så er det for sent. Det skal ske, når tjeneren beder dig smage på vinen første gang. Er du i tvivl, så lad en anden i selskabet dufte/smage på vinen. Og har restauranten en uddannet vintjener, så lad du naturligvis ham/hende dufte/smage også.

Hvad skyldes prop?

Propsyge stammer fra proppen, og dermed fra træet som barken kommer fra. Det kaldes TCA (TriChlorAnisol) og stammer altså fra barken, og optræder som en dårlig lugt. Denne lugt trænger ind i vinen.

Og alle vine kan rammes – dyre såvel som billige – hvide såvel som røde.

Er løsningen så skruelåg. Egentlig ja, men faktisk kan en vin, der er er lukket med skruelåg godt have prop. Den kan jo have ligget på egetræsfade, og TCA kan også optræde heri. Mere om det en anden gang….

Et par tips om servering af ældre vine

Det er noget helt specielt at drikke en gammel vin, og det er altid en helt anden smagsoplevelse end yngre vine. Der er et par forhold man med fordel bør være opmærksom på, når man skal åbne og servere ældre vine.

Jeg har derfor prøvet at sammenfatte noget af det, man efter min opfattelse bær være særligt opmærksom på. Og dertil et par tips om, hvordan du optimerer smagsoplevelsen.

Alt bygger på egne gode erfaringer, samt input fra erfarne nationale og internationale nydere af ældre vine.

Bundfald

Næsten uden undtagelse vil ældre vine have bundfald. Det kan optræde i flere former, men ofte vil du opleve, at det er nærmest mikroskopisk i flasken, og kan gøre en vin helt tåget, når man gennemlyser flasken.

Det kan tage helt op til 3 uger inden det fine bundfald har lagt sig. Naturligvis påvirker bundfald ikke smagen direkte. Men det kan påvirke synsoplevelsen, hvis man kigger på en grumset vin i glasset. Det kan indirekte forplante sig negativt i den samlede oplevelse af vinen.

Det er derfor en god ide at rejse vinen, der skal drikkes, op minimum 2 uger før den skal serveres. Så det kræver lidt planlægning, når man skal nyde ældre vine. Og har du lige modtaget vinen efter en forsendelse, så er det en ekstra god ide, at lade vinen hvile 2-4 uger inden den åbnes.

Åbning og iltning

Når man skal åbne en ældre vin, bør man være ekstra opmærksom, så prop eller prop rester ikke ender nede i flaske. Jeg kan i den grad anbefale, at man investerer i en The Durand. Den er desværre ikke helt billig, men holder til gengæld formentlig resten af dit liv.

Proppen kan være gennemvædet, knastør eller noget derimellem. Det øger risikoen betragteligt for, at proppen knækker, er groet fast til flaskens kant, eller ganske enkelt smuldrer.

Har du ikke en Durand, så vær forsigtig og tålmodig når du åbner flasken.

Når du så har åbnet den, så skal vinen iltes. Masser af erfaring viser, at vinen IKKE skal dekanteres (teorien bag beskrives lidt længere nede). I stedet skal du åbne den 5-8 timer før den skal drikkes, og så blot lade iltningen foregå meget langsomt gennem flaske åbningen. Lad den stå et køligt sted, hvor der ikke er kraftige dufte af mad, krydderier eller lign.

Hvorfor ingen dekantering?

Dekantering er jo egentlig et begreb, der er udsprunget af, at man vil skille bundfaldet fra vinen. Det giver også god mening jf. ovenstående.

Samtidig har dekantering den fordel, at vinen iltes, hvilket mange vine kan have stor glæde af.

Nå jeg så ikke anbefaler at dekantere ældre vine skyldes det ganske enkelt, at en vin jo er et levende naturprodukt. Teorien er, at en gammel vin jo har været spærret inde i en luftfattig beholder i flere årtier, og derfor med fordel blot skal vækkes langsomt til live. Med en dekantering kan man risikere, at vinen stresses, og efterfølgende falder fra hinanden så at sige.

Jeg har kun gode erfaringer hermed. Og andre, der er langt mere erfarne med at åbne og nyde ældre vine, går altid frem efter disse principper.

Nu tænker du måske….hvornår er en vin gammel?

Min egen tommelfingerregel er, at jeg benytter denne fremgangsmåde på alle vine fra 70’erne og tilbage. Også vine fra 80’erne kan med fordel behandles efter samme principper, men det afhænger mere af årgang, oprindelse og også vinens umiddelbare synlige tilstand.

Er du i tvivl, er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 20 20 95 07.

Servering

Nu har vinen fået lov at vågne langsomt op, så nu skal den i glasset. Du er formentlig ikke alene om at nyde vinen. Så når du begynder at skænke vinen op, så anbefaler jeg, at du helt tømmer flasken.

MEN vær opmærksom på bundfaldet, der jo nu gerne skulle ligge i bunden af flasken. Hæld derfor meget langsomt, og undgå at vinen skvulper i flasken. Hvis den gør det, så hvirvler du bundfaldet op igen, og ender med at hælde grumset vin ud af flasken.

Sørg for forsigtigt at hælde, og lad vinen ligge vandret, indtil du har tømt flasken ud i de glas, der er med til at drikke vinen. Du kan nemt se, hvornår bundfaldet begynder at nærme sig flaskehalsen, og så stopper du blot udskænkningen.

Følg så vinen over et par timer i glasset, og du vil i langt de fleste tilfælde opleve, at vinen bare bliver bedre og bedre.

Jeg håber vinene, giver dig en stor smagsoplevelse.

Denne måneds tip om vin er lidt input til, hvornår du bør åbne din vin inden den skal serveres og drikkes. Det er faktisk et emne. jeg har haft oppe før, men jeg synes det var lidt for overfladisk, da jeg behandlede sidst, så nu dykker jeg lige lidt dybere i emnet.

Med det rigtige åbningstidspunkt kan man gøre vinoplevelsen betragteligt bedre, så jeg synes personligt det er et vigtigt emne, når det handler om nydelse af vin. Det er jo ærgerligt at betale 200-300 kroner for en flaske vin, og så ikke få det bedste ud af den.

Vi skal huske på at vin er et naturprodukt. Det betyder, det hele tiden udvikler sig, og hvis det har været spærret inde i en flaske gennem længere tid, så skal vinen lige have tid til at komme ”til hægterne igen” så at sige.

Og uanset om man drikker rødvin eller hvidvin, og uanset om man drikker ung vin eller ældre vin, så har vin altid godt af at blive åbnet i god tid inden den skal drikkes. Og det gælder også for vin i alle prisklasser.

Og oftest er det en fordel at dekantere vinen i god tid inden den skal drikkes – både rød og hvid.

Er der tale om ældre vine, så er det ikke altid en god ide at dekantere vinen. Men den skal også åbnes i rigtig god tid inden servering. Se lidt mere om åbning af ældre vine nedenfor.

Hvornår skal jeg så åbne de unge vine?

Når der er tale om unge vinen kan de næsten ikke åbnes for tidligt. Husk på at det er en meget langsom iltning, der finder sted gennem flaskeåbningen, og overfladen på vinen er meget lille. Jeg kan godt finde på at åbne en meget ung og kraftig vin allerede fra morgenstunden, og så måske dekantere den et par timer før den skal drikkes.

Jeg giver ofte det råd, at unge vine godt kan dekanteres 3-4 timer inden de skal serveres. Altid lav en langsom og forsigtig dekantering – ikke stresse vinen med for voldsom dekantering. Og så lad den stå køligt indtil den skal serveres.

Og rådet gælder faktisk både røde vine og hvide vine.

Ung vin er uhyre holdbart. Naturligvis er vine af lidt højere kvalitet mere holdbare end billigere vin. Men jeg er sikker på, mange har prøvet at smage på rester dagen efter, og fortsat finde vinen både frisk og velsmagende.

Så åben gerne i god tid – du kan næsten ikke gøre det for tidligt.

Hvornår skal jeg så åbne de gamle vine?

Hvornår en vin er gammel er naturligvis et relativt begreb. Men som tommelfingerregel vil jeg sige 30 år gamle eller ældre. Der kan være undtagelser, men anno 2020 så kan den regel godt anvendes.

Det er måske ikke så tit du åbner så gamle vine, men gør du det, så er der et par ting, du skal være opmærksom på.

I alle ældre vine er der bundfald. Og jo ældre de er, jo mere fint er bundfaldet. Det betyder, at det godt kan tage både 2-3 uger inden bundfaldet lægger sig i bunden af flasken, når du har rejst flasken op. Så at drikke meget gamle vine kræver langtidsplanlægning.

Hvis en vin er gammel, har den været ”spærret inde” i mange år. Det betyder, at den skal vækkes langsomt til live. Det gøres bedst ved, at man åbner den 6-10 timer inden den skal serveres, og blot lader den stå køligt og i et lugtfrit rum. INGEN dekantering. Og når du så hælder vinen op, så skal det gøre meget langsomt og forsigtigt, så du ikke hvirvler bundfaldet op igen. Bundfaldet påvirker naturligvis ikke smagen, men det påvirker farven og klarheden på vinen. At drikker en krystal klar vin er bedre end at drikke en gruset og uigennemsigtig vin.

Jeg har været så heldig at smage en masse gammel vin fra mange forskellige vindistrikter. Og det er imponerende, hvor længe disse vine bliver ved med at udvikle sig, efter de er blevet åbnet.

Skulle du stå foran at skulle servere ældre vine, så er du altid meget velkommen til at kontakte mig – jeg giver gerne et råd med på vejen. Som du sikkert kan fornemme, er der en del ting, du skal være opmærksom på, når du skal servere ældre vine.

Rigtig god fornøjelse.

Ofte når man sidder med et glas vin, og slynger vinen lidt rundt i glasset, så oplever man at vinen “græder”. Man kan se “tårer” løbe ned fra kanten af, hvor vinen nåede op mens man slyngede glasset. Det kaldes flere ting som nævnt i overskriften. Men hvorfor opstår dette fænomen egentlig? Nogle mener at det ofte er et kvalitetstegn. Men man kan ikke sige noget om en vins kvalitet på baggrund af dette fænomen.

Det kan faktisk opstå af flere årsager. Sukkerindhold, glassets overflade og vinens temperatur kan have indflydelse. Men det at vinen indeholder alkohol er hovedforklaring på, at disse “tårer” dukker op. Det er ikke entydigt bevist, hvad årsagen er, men der er bred enighed om, at alkoholen i den tynde film af vin, der efterlades på glassets inderside ved slyngningen, fordamper hurtigere end resten af væsken – der jo hovedsageligt består af vand. Derved opstår der en højere overfladespænding i filmen end i vinen længere nede i glasset, hvilket igen bevirker, at væsken presses op ad siden af glasset.

Et hold forskere i Californien mener dog nu at kunne forklare hvorfor denne opadgående væskestrøm brydes i ”tårer”. Det er et ret komplekst studie, men den ”enkle” forklaring er at der, hvor den opadgående væskestrøm ikke er homogen i sin bagkant, dannes såkaldte ”ustabile chokbølger” en stadig tykkere ”bakkekam”, som til sidst – på grund af tyngdekraften – falder ned ad glassets væg og danner tårerne.

Vinens viskositet m.m. betyder at det ikke er alle vine (eller druesorter), hvor man kan opleve en større eller mindre grad af tårer.

Så forklaringen er ren kemi mere end nogle former for indikationen på vinens kvaliteter.

Rigtig mange danskere nyder vin. Nogle flere gange om ugen andre kun ved særlige lejligheder.

Og når man sidder med vin i glasset, så har alle en holdning til om man kan lide vinen eller ej.

Og hvis man er glad for vin, så er det jo bedst at man prøver at drikke vine man godt kan lide – hver gang.

Men det er ikke alle der ved, hvad deres smagspræferencer egentlig er, og det er jo ærgerligt at åbne en vin, der ligger uden for ens præferencer.

Men hvordan sporer du dig ind på, hvad dine præferencer egentlig er? Det er i virkeligheden ret enkelt – smag en masse vin 😉

Men det kan også gøres på anden vis, hvor du griber det lidt mere struktureret an, og afsøger nogle af de områder og vine du anser for at være fra dine præferenceområder.

Slå dig sammen med nogle gode venner – gerne op til 7-8 personer. Aftal at afholde en vinsmagning om et par måneder. Aftal et budget pr. vin. Det kan være 100,- kr. pr. flaske eller mere eller mindre. Det er ikke så afgørende, hvad i aftaler, blot alle sørger for at indkøbe vine i det prisinterval i har aftalt. I kan også vælge at aftale land/druetype/distrikt. Det er en god ide så i sigter efter at afdække en bestemt vinprofil af den ene eller anden slags.

Til selve smagningen serverer i vinene i sæt af 2-3 vine pr. sæt. Tøm ikke flasken – det er en god ide, at man kan vende tilbage en vin senere under smagningen. Når i smager vin mod andre vine, så træder de enkelte vines karaktertræk mere frem, og man får en bedre fornemmelse af stil og komposition. Du kan vælge at tage lidt notater, men det er ikke så afgørende, og lidt et temperaments spørgsmål. Men tager man lidt noter, så kan man dagen efter lige gennemgå dem, så man har et klart billede af, hvilke vine der var ens foretrukne.

Gentag dette 3-4 gange om året, så vil du dels blive mere kyndig omkring vin, og du vil stille og roligt indsnævre dit præferencefelt, så du ved hvilke vine du foretrækker, og måske endda vil købe lidt ekstra af så du altid har en flaske i kælderen som du ved falder i din smag.

Og husk altid at være nysgerrig. Prøv også vine fra nye områder hele tiden – enten hos vinhandleren eller andre smagninger, eller når der er et godt tilbud på vin du normalt ikke nyder. Det kunne jo være, der er vintyper du endnu ikke har stiftet bekendtskab med, men som rammer di smags ”sweet spot”.

God fornøjelse – det er en skøn rejse at være på!

Lad det være sagt med det samme. Jeg er ikke nogen ekspert indenfor vinkøleskabe. Men med udgangspunkt i min grundlæggende viden omkring vin og vinopbevaring vil jeg her komme med mit syn på, hvad man skal være opmærksom på, hvis man overvejer at købe et vinkøleskab.

Som med almindelige køleskabe findes der en lang række vinkøleskabe på markedet. Og det betyder jo også, at nogle er bedre end andre.

Har du planer om langtidsopbevaring af dine vine, og har du ikke mulighed for et køligt kælderrum eller lign., ja så kan et vinkøleskab naturligvis være løsningen.

Er formålet med et vinkøleskab blot at sikre, at du til enhver tid har 30-40 flasker kølig vin til rådighed, der skal drikkes indenfor nogle uger/få måneder – ja så kan man roligt købe nogle af de billige modeller. Man kan sige at man skelner mellem et vinkøleskab og et vinopbevaringsskab. Og langt de fleste at mine anbefalinger er relateret til vinopbevaringsskabe (selvom jeg flere steder skriver vinkøleskab nedenfor).

Men er det til langtidsopbevaring så bør man tage nogle forhold med i sine overvejelser.

Når man går på jagt efter et vinkøleskab, skal man huske på, hvad vin ikke kan lide, når de skal lang tids opbevares. Ingen store temperaturudsving, ingen konstante rystelser, ikke høj varme, ingen lys og eller stærke lugte.

Vinkøleskabe findes i alle prisklasser, designs og størrelser

De findes også i størrelser fra 30-40 flasker og op til 200-250 flasker. Som tommelfingerregel skal man huske på, at udgangspunktet typisk er vinflasker i den klassiske 75 cl. Bordeaux størrelser. Så har et vinkøleskab plads til 100 flasker – så er det typisk 100 flasker af Bordeaux størrelsen i 75 cl. Og dermed vil man ikke kunne have så mange eksempelvis Champagne eller Bourgogne flasker. Så hellere købe det lidt større end man påtænker – et vinkøleskab har det med at blive fyldt op….

Noget af det første man skal have med i beslutningen er, hvor vinkøleskabet skal stå. Skal det stå fremme i stuen, så er det vigtigt det er flot og elegant. Men naturligvis også at det er støjsvagt – og allerede her begynder man at skule bevæge sig op i de lidt højere prisklasser for at sikre, at man har et støjsvagt vinkøleskab. Skal det gemmes væk i et bryggers eller lign. så er støjniveauet ikke at så stor betydning. Men skal det stå fremme i stuen eller et andet lyst rum, skal man også være opmærksom på, at skabet en glasslåge, der holder lyset ude.

Det næste man skal overveje er indretningen. Der findes et utal af kombinationsmuligheder, og man skal lige overveje om man kan stable vinen (altså ikke have nem adgang til nogle af dem), eller om man gerne vil kunne få nem adgang ti alle vinene i skabet. Du kan næsten få det som du gerne vil have det, men des mere specialtilpasning des større bliver investeringen i skabet også.

Og så skal man også overveje om skabet skal have 1 eller 2 temperaturzoner. Det er jo fristen at vælge et med 2 zoner. En til Hvidvin/Champagne og en anden til Rødvin. Men skal man have et vinkæleskab med en velfungerende opdeling, så bliver det dyrt. Helt grundlæggende er mit råd IKKE at vælge 2 zoner. Vælg en enkelt temperaturzone, og så indstil temperaturen på 12-13 grader. Det er en god udviklingstemperatur for vin generelt, og en god serveringstemperatur for hvidvin. Rødvinen kommer hurtigt op i temperatur ude i stuen, og Champagnen skal du måske alligevel lige have i køleskabet en time eller to.

Langt de fleste af skabene køles ved hjælp af en kompressor. Der er kommet nogle løsninger på markedet med termoelektrisk køling, Men det er typisk kun til mindre skabe, men har den fordele at de er lidt billigere i strømforbrug, og at de ikke genererer rystelser på samme måde som en kompressor gør det.

Men større skabe, og skabe fra de producenter jeg nævner nedenfor, er typisk udstyret med den klassiske kompressorkøling. Heldigvis er der forskel på kvaliteten af kompressorer idet en kompressor jo som udgangspunkt genererer ganske mange rystelser. Så en tommelfingerregel her er, at des dyrere vinkøleskab des bedre kompressor, og dermed mindre rystelser. Og i tillæg hertil des bedre fordeling af kølingen, så temperaturforskellen fra top til bund er minimal.

Der er nogle fabrikater, der laver fremragende vinkøleskabe. Her er et par stykker som jeg varmt kan anbefale, men disse er på ingen måde fuldt dækkende. Men producenter som Liebherr, Enofrigo, Vestfrost, Vintec eller EuroCave.

Så meget kort. Lidt stikord til overvejelserne og opmærksomhedspunkterne.

• Hvor skal det stå? (støj, design, glaslåge m.m.)
• Hvor stort skal det være?
• Skal det have 1 eller 2 zoner?
• Hvilken kompressor anvendes? Der skal være et minimum af rystelser.
  Strømforbrug

Jeg håber, ovenstående har givet lidt input. Men som altid er du til enhver tid velkommen til at kontakte mig på tlf. 20 20 95 07 – jeg skal gerne rådgive efter bedste evne, men skal også nok være ærlig, hvis min viden omkring et konkret vinkøleskab er utilstrækkelig.

Skal man åbne i god tid eller dekantere Champagne før man skal nyde den?

Umiddelbart tænker man måske, at det er et lidt fjollet spørgsmål for de fleste behandler nok ikke Champagne helt på samme måde som man behandler rødvin eller hvidvin. Men Champagne er jo vin på samme måde som alt andet – med den undtagelse at der er bobler i Champagne. Derfor kan Champagne faktisk også have gavn af åbning et par timer før servering, og i enkelte tilfælde sågar dekantering.

Det sidste – altså dekantering – vil kræve en meget forsigtig hånd, så man bevarer boblerne (det hører sig jo til i Champagne). Men lad det være sagt med det samme – det er meget sjældent noget jeg selv gør – eller for den sags skyld anbefaler.

Men at åbne en Champagne 1-2 timer før den skal drikkes kan jeg bestemt godt anbefale. At give sin Champagne lidt luft inden den skal drikkes vil udløse flere smagsnuancer med iltningen. Der vil naturligvis forsvinde lidt bobler, men de forsvinder med garanti ikke helt. Prøv dig lidt frem og start evt. med at åbne din favorit Champagne en ½ times tid før du vil drikke den, og så næste gang kan du prøve at åbne den en times tid før – og så fremdeles – så finder du vinens ”åbnings sweetspot”, og føjer igen et lag til smagsoplevelsen – god fornøjelse.

Og nå ja – jeg har jo masser af Champagne man kan teste det på 😉

Du har netop købt 6 flasker god vin, men er i tvivl om, hvor lang tid vinene kan holde sig.

Der er desværre ikke noget entydigt svar herpå, men her prøver jeg alligevel at give dig et par tommelfingerregler, som i langt de fleste tilfælde holder stik. Det antages at dine vine opbevares nogenlunde efter forskrifterne, og er du i tvivl om, hvilke de er, så kan du evt. genbesøge mit tip om vin fra september 2018 som du finder længere nede på denne side.

Jeg har berørt emnet tilbage i april 2019, men her går jeg lige lidt dybere.

Hvis man køber vin i et Supermarked, så er langt de fleste af disse vine ikke produceret med langtidslagring for øje. Det betyder ikke, at de ikke kan holde sig, men de fleste af disse vine bliver ikke bedre af at man gemmer dem. Drik dem gerne indenfor 1-2 år. Der er naturligvis undtagelser, da man både kan købe Brunello, Barolo m.m. i flere Supermarkeder, og flere af disse vine har naturligvis længere holdbarhed, og kan fint holde sig i 3-5 år eller mere.

Køber du vine ved en vinimportør eller i en decideret vinbutik så vil en lang række af disse vine kunne holde sig længere end dem fra Supermarkedet. Naturligvis har importøren og vinbutikken også vine, der helst skal drikkes indenfor de første par år. Men som udgangspunkt køber man nok lidt dyrere vine her end i Supermarkedet, og dermed køber man formentlig flere vine med længere holdbarhed. Er man i tvivl så spørg i butikken.

Har man købt vine hos mig – Pinochar Wine – så kan langt de fleste af disse vine gemmes i 5 år eller mere. Selv Rosso vinene fra Montalcino, eller Barbera vinene fra Piemonte har lang levetid, og holder sig nemt i 3-5 år eller mere. De øvrige vine fra Brunello, Barolo, Bourgogne og Côte-Rötie holer sig uhyre længe – flere af dem i 10-20 år eller mere.

Og mine Champagner har også lang levetid, og holder sig nemt friske i 10 år eller mere.

Hvis du har købt nogle vine, eller har du allerede har nogle vinene liggende du er i tvivl om kan holde sig mere, så er du naturligvis altid velkommen til at skrive en e-mail eller ringe til mig på tlf. 20 20 95 07.

Men husk – hellere drikke en vin et par år for tidligt end en uge for sent…..skål!

Jeg har tidligere slået på tromme for dekantering af vin. Jeg har faktisk fået et par spørgsmål omkring valg af karaffel, da der jo findes et hav af forskellige karafler. For mig er det mere vigtigt at den er praktisk mere end dekorativ. Den skal være god at hælde af, så den ikke drypper hver gang man hælder op.

Dernæst er det mest et spørgsmål om overflade. Jo større overflade vinen har, når den er hældt på karaffel jo mere iltes vinen naturligvis. Så vurderer man vinen ikke har behov for så meget iltning, så vælger man en slank karaffel, og skal den have masser af iltning (typisk de helt unge vine) så vælger man en karaffel, hvor vin har stor overflade efter den er helt op.

Og husk altid, at hælde vinen langsomt og forsigtigt op i karaflen – alt for meget pjaskeri kan stresse vinen, og dermed i den sidste ende påvirke smagsoplevelsen.