Clos Nicrosi – Rosé STECAJA 2022

Clos Nicrosi ligger i den lille by Macinaggio på en smal landtange i Coteaux du Cap Corse regionen på den nordligste del af Korsika. Vingården er anerkendt som en af de absolut bedste på Korsika, og de sælger det meste af deres produktion til de bedste restauranter på øen. Men nu har deres vine altså fundet vej til Danmark!

Huset er grundlagt helt tilbage i 1859 af den unge bonde Dominique Nicrosi, og det er fortsat grundlæggerens familie der ejer og driver vingården. I dag Jean-Noël Luigi og hans børn, Marine og Sébastien. De ejer i dag 13 hektar vinmarker på øen, og det er druen Vermentino, der dominerer på markerne. Jordbunden er domineret af skifer og kalksten ovenpå en base af granit. Markerne er siden 1960’erne blevet genplanet, og markerne ligger på skråningerne ud mod det Tyrrhenske Hav – nærmest kun et stenkast væk. Eksponeringen af vinstokkene mod øst, hvilket er et betydeligt idet de dermed undgår den brændende sol af eftermiddagens varmeste stråler.

Al høst og sortering foregår naturligvis ved håndkraft. Gæring og lagring sker udelukkende i temperatur kontrollerede ståltanke. De anvender udelukkende ståltanke for at bevare friskheden og terroir udtrykket i vinene. De lagrer i ca. 12 måneder i tankene.

År efter år leverer Clos Nicrosi vine af konstant høj kvalitet. Det har bl.a. medført at vingården sidste år fik sin anden stjerne i Revue de Vin de France – guiden til de bedste franske vine.

• 92p af Rene Langdahl (www.renelangdahl.com) – Marts 2024
  • Anmeldelsen lyder: “Nå vinvenner. Jeg ved godt kalenderen siger marts og det er koldt, men husk seriøs rosé kan drikkes hele året og så kan du stable til bunke inden junis forsommerlune. Korsika hører vi ALT for lidt til. Øens druesorter har kobling til det italienske, vermentino er der i store mængder, og de to druer i Stecaja er henholdsvis mammolo og sangiovese, begge i udgangspunktet fra Toscana, men på Korsika kalder de dem henholdsvis sciaccarello og nielluccio. Søskendeparret Marine og Sébastien Luigi har taget over efter faren og laver rosé, der smager af noget helt andet end fersken og passionsfrugt, ja sorry to say so, provencebællerosé. Tydelig skindkontakt i mange timer, let orange skær, som typisk rammer centraltoskanske druesorter når de oxiderer en smule. Blodappelsin, tynd negroni, blandet tranebærsaft, og så kommer smagen. Rosé med bid, karakter, lille tannin, rustfornemmelse og livlig syre, mens komplekse maste bær i tobaksblade slutter smagen. Godt at den slags rosé stadig findes og det hele ikke bliver skolet i provence-style.”.

Vinen i glasset
Vinen står med en meget smuk laksefarve i glasset. Flot farvedybde.

Duften
En herlig frisk og bærdomineret duft vælter op af glasset. Der er modne jordbær, kirsebær, ribs og tranebær. Du finder også blodappelsiner, hasselnød, smør og et strejf af grønne urter. En uhyre spændende og livlig duft.

Smagen
Det livlige fortsætter i den grad i smagen, der er intens og med masser af nerve. Igen masser af bær og en lækker tekstur og et herligt friskt bid. Syren er intens og pirrende, men det bliver aldrig for meget, da den er afmålt og bibringer harmoni og balance til vinen. Det er altså en seriøs Rosé det her.

Jeg tænker, den vil være et perfekt match til en grillet laks, eller blot sammen med en frisk sommersalat.

Du kan roligt fylde kælderen – den vil holde i mange somre….hvis du kan hold fingrene fra den…

Eftersmagen
I flot og lang eftersmag, der ikke just er ”Rosé like”. Den intense frugt indleder med et herligt friskt let bitter bid, hvorefter der bare er frugt, frugt og atter frugt. Og den bliver bare ved…

(Smagt den 23. maj 2025)