Paolo Manzone – Barbera d’Alba “Fiorenza” Superiore 2018
kr. 165,00
Ikke på lager
Den nye årgang af deres lækre Barbera er en fantastisk vellavet vin til tirsdagens Bolognese eller Pizza.
Paolo Manzone blev i øvrigt i december 2018 kåret som en af de 25 bedste Barolo producenter af Forbes Magazine!
Læs mere om vinen og Paolo Manzone nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).
Naturligvis 100% Barbera der kommer fra marken Sinio. Lagres i de store 350 liters franske egetræsfade i 12 måneder, og der laves ganske finmasket selektering, så kun de bedste druer indgår i vinen. Kun ca. 20% er nye fade, hvorfor vinen bliver på ingen måde for fadpræget.
Fra vinranker der er over 30 år gamle.
I hjertet af Barolo lige udenfor Seralung d’alba finder vi vingården Paolo Manzone, der i dag omfatter omkring 14 hektar vinmarker. Smukt beliggende midt i Barolo området ”Meriame” laver Paolo sammen med hans kone Luisella vidunderlige Barolo vine af ypperste kvalitet.
Det var faktisk først i slutningen af 90’erne at Paolo (uddannet ønolog) besluttede sig før at begynde at lave egen vin. Han havde på det tidspunkt været ansat som ønolog hos andre Barolo producenter, men havde altid drømt om at lave sin egne vine. Markerne de i dag besidder var allerede ejet gennem flere generatioer af Luisella’s familie, der indtil da havde solgt druerne til andre vinbønder. Han opnåede ret hurtigt anerkendelse, og har i dag etableret sig i den absolutte superliga blandt Barolo producenter.
Det kan man bl.a. læse om i Forbes magazine, der i slutningen af 2018 kårede Paolo Manzone som en af de 25 dygtigste producenter i Barolo. Dette i selskab med så prominente navne som Bartolo Mascarello, Bruno Giacosa, Giuseppe Rinaldi, Vietti, Paolo Scavino, Roberto Voerzio, Cavalotto m.fl.
Deres marker ligger i hjertet af Barolo i og omkring Serralunga, der besidder den klassiske ler og kalkstens jordbund. Alt arbejdet foregår i videst muligt omfang pr. håndkraft, da deres ambitionen er, at alle dele af vinfremstillingen skal ske til perfektion for at sikre de bedst tænkelige vine år efter år. De værner om de klassiske vindyder i Barolo, og laver fantastisk lækre vine.
Deres vine er på en og samme tid elegante og koncentrerede, og deres elegance gør dem en nydelse at drikke allerede som unge.
Se hele præsentationen af Paolo Manzone HER.
–
Vinen i glasset
En flot og tæt dyb lilla farve i glasset. Ægte ung Barbera.
Duften
En meget intens duft med masser af modne mørkerøde bær. Solbær og brombær dominerer. Lidt creme de cassis, læder, vanilje, blod, røde æbler og lidt brændte mandler. Rig og givende.
Smagen
Intensiteten fortsætter i smagen. En særdeles potent Barbera. En dejlig blød tekstur og en ret fyldig vin. Frugten er rund og ren og let sødlig. Bløde velintegrerede tanniner og blæsende syre. Virkelig flot balanceret.
Nyd den til det italienske køkken eller til grillen til sommer.
Eftersmagen
Tanninerne strammer sig lige op her i begyndelse af eftersmagen. Så kommer den rige intenst frugt, og langsomt løsner tanninens greb om gummerne. En let syrlig frugt bliver liggende rigtig længe.
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?