Paolo Manzone – Dolcetto d’Alba “Magna” 2019
kr. 149,00
Ikke på lager
Ny årgang af deres skønne Dolcetto.
Paolo Manzone blev i december 2018 kåret som en af de 25 bedste Barolo producenter af Forbes Magazine!
Læs mere om vinen og Paolo Manzone nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).
Lavet på druer udelukkende fra Sinio kun ca. 4 km fra Meriame.
Gæring og lagring udelukkende på ståltanke.
Fra vinranker der efterhånden er blevet 30 år, så det er flot druemateriale.
I hjertet af Barolo lige udenfor Seralung d’alba finder vi vingården Paolo Manzone, der i dag omfatter omkring 14 hektar vinmarker. Smukt beliggende midt i Barolo området ”Meriame” laver Paolo sammen med hans kone Luisella vidunderlige Barolo vine af ypperste kvalitet.
Det var faktisk først i slutningen af 90’erne at Paolo (uddannet ønolog) besluttede sig før at begynde at lave egen vin. Han havde på det tidspunkt været ansat som ønolog hos andre Barolo producenter, men havde altid drømt om at lave sin egne vine. Markerne de i dag besidder var allerede ejet gennem flere generatioer af Luisella’s familie, der indtil da havde solgt druerne til andre vinbønder. Han opnåede ret hurtigt anerkendelse, og har i dag etableret sig i den absolutte superliga blandt Barolo producenter.
Det kan man bl.a. læse om i Forbes magazine, der i slutningen af 2018 kårede Paolo Manzone som en af de 25 dygtigste producenter i Barolo. Dette i selskab med så prominente navne som Bartolo Mascarello, Bruno Giacosa, Giuseppe Rinaldi, Vietti, Paolo Scavino, Roberto Voerzio, Cavalotto m.fl.
Deres marker ligger i hjertet af Barolo i og omkring Serralunga, der besidder den klassiske ler og kalkstens jordbund. Alt arbejdet foregår i videst muligt omfang pr. håndkraft, da deres ambitionen er, at alle dele af vinfremstillingen skal ske til perfektion for at sikre de bedst tænkelige vine år efter år. De værner om de klassiske vindyder i Barolo, og laver fantastisk lækre vine.
Deres vine er på en og samme tid elegante og koncentrerede, og deres elegance gør dem en nydelse at drikke allerede som unge.
Se hele præsentationen af Paolo Manzone HER.
–
Vinen i glasset
En flot lilla farve i glasset. Dolcetto farven.
Duften
Dejlig frisk duft med masser ung rød frugt. Kirsebær, ribs og solbær. Dertil kommer lidt lakridsrod, mørk chokolade, jod og et strejf af let røget bacon. Velduftende og indbydende.
Smagen
Vinen er ren, let med pæn fylde. Den er frisk med en ganske blød tekstur. Frugten fremstår naturligvis ung med en frisk og spændstig ung frugt. Bløde tanniner og den dejlig syre bringer vinen i god balance.
Dekanter gerne et par timer i forvejen. Fremragende valg til de klassiske italienske retter.
Eftersmagen
De bløde tanniner bliver lidt mere presente i begyndelsen af eftersmagen med en dejligt ikke for kraftigt bid. Så kigger syren lige frem, hvorefter frugten tar’ over og blive liggende imponerende længe. Dejlig eftersmag.
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?