Agricola Le Miccine – Chianti Classico Gran Selezione DOCG 2020
kr. 425,00
Ny årgang af vingårdens topvin Chianti Classico Gran Selezione i den flotte og anmelderroste årgang 2020!
En meget lille produktion på blot godt 1.000 flasker om året. En forrygende Chianti Classico Gran Selezione med masser af flotte internationale anmeldelser!
Siden 2010 har Paula Papini Cook være ansvarlig for denne 300 år gamle vingård. Paula er en kvinde med ben i næsen. Da hun blev færdiguddannet som vinmager i Italien, søgte hun længe efter et job, hvor hun kunne bistå og arbejde i vinproduktionen. Det var meget svært, og da hun var ved at give op, foreslog hendes familie, at hun skulle lede efter en vingård, som hun selv kunne overtage. Det lykkedes efter få måneder, og resten er historie som man siger. Målrettet og ihærdigt har hun løftet kvalitetsniveauet på vinene, og roser i dag masser af international anerkendelse.
I dag har vingården certificeret økologisk produktion.
Le Miccine er en vingård der er over 300 år gammel. Tidligere var det et sted, hvor handelsrejsende gjorde ophold på deres rejse mellem Siena og Firenze. Vinproduktionen har været i gang i næsten lige så mange år.
Denne Le Miccine Chianti Classico Gran Selezione 2020 er vild vin på den gode måde. En vin der kræver tålmodighed, da den skal gemmes nogle år i kælderen, hvis du vil opleve vinens fuld potentiale.
Hun høster tidligt og opnår en skøn friskhed i vinen – blot 13,5 % alkohol.
Læs mere om vinen og Le Miccine nedenfor.
Se en kort præsentation af vingården på min YouTube kanal HER.
Se i øvrigt alle vinene fra Toscana i mit sortiment HER. Og HER kan du besøge Chianti Classicos officielle hjemmeside.
Vinrankerne vokser i jordbund der er både skifer og kalkholdig. Det bidrager til vinenes friskhed, og ofte fornemmes mineralitet også i vinens duft.
Alle druer plukkes med håndkraft. Druerne gærer i 7 – 10 dage i ståltank ved en temperatur på omkring 28 grader.
Også den malolaktiske gæring foregår i ståltank.
Derefter lagrer vinen i 36 måneder i franske egetræsfade på 350 liter. Og til sidst 6 måneder på flaske inden den frigives.
Der anvendes ikke nye fade til vinen.
Alkoholprocent på 14%.
De producerer kun 1.000 – 1,500 flasker om året af denne deres flagskibs Chianti!
Endnu en perle til Pinochar Wines sortiment.
En fuldstændig vidunderlig vingård der er mere end 300 år gammel. Med billedskøn beliggenhed lige udenfor Gaiole in Chianti. Ejendommen ligger på en bakke omgivet af skov. Paula beskriver det som ”en kølig lomme”, og faktisk er deres ejendom ikke det ”klassiske” varme Toscana, og de har ret let ved at bevare friskheden i deres druer. Det skinner i den grad igennem i deres skønne vine.
Paula er i dag ansvarlig for denne vingård. Hun har rødder i både Canada, Skotland og naturligvis Italien. Hun har en masteruddannelse indenfor ønologi, og har en meget klar vision for vinene hun producerer. De skal være rene, ærlige og respektere de lokale terroir. Og når man smager vinene, så forstår man til fulde, hvad hun prøver at opnå.
Hun overtager Le Miccine i 2010 og hun er uhyre målrettet. Første beslutning er at fjerne Merlot fra deres Chianti Classico. Hun ved hvad hun vil.
Vingården er omgivet af deres 7 hektar vinmarker, der er beplantet med druerne Sangiovese, Merlot (ca. 0,5 hektar), Malvasia Nera og Colorino. De producerer blot 6 forskellige vine. Fire røde, én hvid og én Rosé. Alt arbejde naturligvis med håndkraft.
Produktionen er lille. 25.000 – 30.000 flasker om året, hvoraf deres Chianti Classico DOGC udgør ca. 60%. Al gæring foregår i ståltanke. Lagring altid i egetræsfade, hvor hun i dag anvender de store Botti på 5.000 liter, samt de mindre fade på 350 liter.
100% certificeret økologisk produktion!
Se hele præsentationen af Le Miccine HER.
- 93p af James Suckling – Juli 2024
Vinen i glasset
Vinen står med en flot og krystalklar rubinrød farve i glasset.
Duften
Duften er forholdsvis diskret, og der skal arbejdes lidt med vinen. Men der er lækre røde bær – masser af bær. Der er modne røde kirsebær, modne jordbær, tranebær, brombær og ribs. Du vil også finde diskrete krydderier som f.eks. sort peber, der er lidt hyben, lidt finsk mørk lakrids og mørk chokolade. Arbejder du lidt med vinen i glasset, vil du kunne blive ved med at finde spændende indtryk.
Smagen
Af en Gran Selezione at være så folder den sig imponerede flot ud i smagen. Den er ikke færdigudviklet – slet ikke. Men der er et overflødighedshorn af smagsindtryk allerede nu. Som i duften er der i smagen også masser af bær. Her er de yngre i udtrykket, men med masser af smag. Den er fyldig med en flot koncentration, og tanninerne et kompakte og finkornede. På ingen måde snerpende, men presente og med markant profil. Lækkert. Syren er perfekt afmålt og vinen fremstår harmonisk og virkelig velkomponeret.
Vil du nyde den nu, så er det vigtigt, at du dekanterer 3-4 timer i forvejen. Men ellers vil jeg anbefale, at du lige gemmer den 3-4 år i kælderen. Du vil blive rigt belønnet. Den vil kunne holde i flere årtier med god opbevaring.
Eftersmagen
De finkornede og tætte tanniner fylder gummerne og bliver hængende sammen med den unge frugt i lang tid. En imponerende lang eftersmag. Klassevin!
(Smagt den 10. maj 2025)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?
Du kunne også være interesseret i…
-
94pAgricola La Ciarliana – Vino Nobile di Montepulciano “Vigna Scianello” DOCG 2020
kr. 345,00 -
94pAgricola Le Miccine – Chianti Classico Riserva DOCG 2021
kr. 295,00 -
Tilbud!
94pKun 12 tilbageAzienda Agricola Villa I Cipressi – Brunello di Montalcino 2019
Den oprindelige pris var: kr. 365,00.kr. 295,00Den aktuelle pris er: kr. 295,00. -
94pAgricola La Ciarliana – Vino Nobile di Montepulciano Pieve Cerliana DOCG 2021
kr. 445,00 -
Tilbud!
94pKun 7 tilbageAgricola La Ciarliana – Vino Nobile di Montepulciano “Vigna Scianello” DOCG 2018
Den oprindelige pris var: kr. 295,00.kr. 245,00Den aktuelle pris er: kr. 245,00.
