Gratis levering i Aarhus Kommune  •  Gratis levering i hele Danmark v. køb for kr. 1.000 eller mere •  Dag til dag levering

Gratis levering i Aarhus Kommune  •  Gratis levering i hele Danmark v. køb for kr. 1.000 eller mere

Argiano – Solengo 2019

Argiano – Solengo 2019

kr. 475,00

Argiano Solengo 2019 er en ægte supertoscaner. Og årgang 2019 er en helt fantastisk årgang, hvor klimaet bare artede sig, og var nærmest perfekt gennem hele sæsonen.

På en højderyg sydvest for Montalcino ligger Argiano. Et af Toscanas ældste og mest ansete vinhuse. Her har man lavet vin i mere end 400 år, og vinene har aldrig været bedre end i dag. Det er lidt af en gigant på mere end en måde. De ejer intet mindre end 125 hektar land, hvoraf hele 60 hektar er vinmarker. Alene Sangiovese er plantet på 42 hektar!

Argiano Solengo 2019 er en af vingårdens topvine. Solengo betyder “den ensomme vildsvinehan” på toscansk dialekt, og er Argianos kraftfulde supertoscaner.Den så første gang dagens lys i 1995.

Allerede nu smager den fantastisk, men det er fortsat meget ung i udtrykket. Så gem den 5 år eller mere i kælderen, og du kan se frem til store smagsoplevelser med denne vin.

Læs mere om vinen nedenfor.

Se i øvrigt alle vinene fra Toscana i mit sortiment HER.

Du kan også besøge Argianos egen hjemmeside HER.

Handl sikkert og trygt hos Pinochar Wine

Gratis levering i hele Danmark v. køb for blot
kr. 1.000 eller mere i webshoppen

Høsten i 2019 fandt sted i slutning af september og begyndelsen af oktober.

Hver druesort vinificeres separat, og macerationen varede i 20 dage. Den efterfølgende malokatiske gæring sker i cement kar.

Efterfølgende har vinen lagret i 18 måneder på klassiske franske egetræsfade. 60% af fadene helt nye.

Alkohol: 14,5 %.

Argiano nævnes første gang i et dokument fra år 813. I 1580’erne plantede den sienesiske Pecci-familie vinstokke, og opførte den imponerende renæssancevilla Villa Bellaria. I 1616 blev den kaldt “det smukkeste landpalads i Sienas stat”. Gennem århundrederne gik godset i arv mellem italienske adelsslægter. I 1800-tallet gjorde grevinde Ersilia Caetani Lovatelli vinene kendt i hele Europa. Hun var den første kvinde i det ansete Accademia dei Lincei, og digteren Giosuè Carducci roste vinene. I 1967 var Argiano med til at stifte Brunello-konsortiet. I 1990’erne skabte grevinde Noemi Marone Cinzano sammen med den legendariske ønolog Giacomo Tachis Super Tuscan’en Solengo.

I dag ejes godset af brasilianske André Santos Esteves, som har sat gang i det, huset selv kalder “en ny renæssance”. Kronen på værket kom i 2023, da Argiano Brunello di Montalcino 2018 blev kåret som Wine Spectators Wine of the Year.

Bag vinene står direktør og vinmager Bernardino Sani, som er uddannet i Firenze og Montpellier. Han går efter elegance frem for kraft, med vine der viser druen og jorden og ikke egetræet. Derfor gæres en del af vinene i ægformede betontanke, hvor vinen cirkulerer naturligt. Lagringen er flyttet fra små barriques til store fade af fransk og slovensk eg på 1.000–5.000 liter (gælder dog ikke deres Solengo). Argiano har været økologisk certificeret siden 2019, og var i øvrigt Montalcinos første plastikfri vingård, og er i dag CO2-neutral.

Godset dækker 125 hektar, mest skov. Heraf er 60 hektar vinmarker og 10 hektar olivenlunde. Vinmarkerne ligger i ca. 350 meters højde på Montalcinos sydvestlige skråning, hvor et luftigt mikroklima holder druerne sunde. Sangiovese fylder 42 hektar. Resten er plantet med Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot til Solengo.

Jorden består af kalkholdig mergel fra havaflejringer, der er 25 millioner år gamle. En grundig jordbundsundersøgelse med terroireksperten Pedro Parra har kortlagt seks forskellige jordtyper. Leret giver fylde, og kalken giver den spændstige elegance. Siden 2015 er druerne fra de seks bedste mergelrige parceller blevet vinificeret hver for sig, så hver marks karakter kommer til sin ret. Juvelen er Vigna del Suolo, en mark plantet i 1965, hvis druer i dag bliver til deres egen Brunello.

  • 98p af WinesCritic.com
  • 96p af James Suckling
  • og mange flere flotte ratings
50% Cabernet Sauvignon, 25% Petit Verdot, 20% Merlot og 5% Sangiovese

Der er desværre kun få flasker på lager, så jeg får ikke lavet en smagsnote. Men der findes mange på nettet.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

KURV0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0