fbpx

Azienda Agricola Villa I Cipressi – Toscana IGT “Oro Rosso” 2018

DKK 130,00

Deres lille super Toscaner emd 90% Sangiovese og lidt Merlot og Cabernet.

Virkelig value for money, og en lækker hverdags “super Toscaner”.

Læs mere om vinen og Villa i Cipressi nedenfor.

Vinen er gæret og lagret primært på tank, hvilket giver vinen en dejlig friskhed.

Den får ca. 3 måneder på klassiske franske egetræsfade, og lagres i ca. 6 måneder i flasken inden de frigives.

Det er en dejlig frisk og harmonisk vin med masser af frugt.

Giv den 2-3 timer på karaffel og den åbner sig for alvor op.

Lige uden for Montalcino finder vi Villa I Cipressi, der blev etableret tilbage i 70’erne, men som først begyndte at producere Brunello di Montalcino og Rosso di Montalcino i 2000. De har i dag ca. 3,5 hektar beplantet med Sangiovese, der er fordelt på to lokationer. Deres marker ligger helt perfekt orienteret, og de to lokationer komplementerer hinanden helt perfekt, og giver vine med karakter, intensitet og et væld af aromaer. Vinrankerne stammer tilbage fra 1995 og 1996, og begynder altså at have en del år bag sig, hvilket også skinner igennem i deres flotte koncentrerede vine.

De laver klassisk Rosso og Brunello, og de smager fantastisk. Den internationale presse har fået øje på deres flotte vine, og de scorer flotte høje point fra en lang række vinkritikere. De lagrer deres vine på både klassiske franske fade og de store Italienske fade på op til 30hl.

De har aldrig tidligere været til salg i Danmark, så det er en enestående mulighed som Pinochar Wine har fået for at sælge deres vine i Danmark.

Det er vine af uhyre høj kvalitet, der kan nydes nu eller gemme nogle år i kælderen.

Se hele præsentationen af Villa i Cipressi HER.

80% Sangiovese, 15% Cabernet Sauvignon, 5% Merlot

Vinen i glasset

Står krystalklart med en mørk dyb nærmest blodrød farve i glasset.

Duften

Sangiovese – ingen tvivl om det. Masser af unge røde kirsebær, tulipaner, mørk chokolade, vanilje og lakridsrod.

Smagen

Vinen har en vidunderlig tekstur og et intenst og ganske kraftigt udtryk. Frugten er ung og ren, og tanninerne tilstede som man må forvent med en unge Sangiovese. Men vinen er allerede i god balance, imødekommende og velsmagende. Dejlig balanceret syre.

Fremragende madvin der vil passe fint til sommerens grill aftener på terrassen.

Det er en god ide at dekantere vinen 2-3 timer inden servering.

Eftersmagen

Først er det lige tanninerne der bliver siddende. Dernæst en god, ren og ung frugt og dejlig mild syre. Bliver liggende rigtig længe – flot.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.