Chateau Plantier Rose – Saint-Estèphe Cru Bourgeois 2022
kr. 245,00
Chateau Plantier Rose er nu permanent del af Pinochar Wines sortiment, og nu er den flotte årgang 2022 landet. Er det deres bedste til dato?
Årgang 2022 er af de fleste internationale vinanmeldere udråbt, som en af de absolut bedste i nyere tid i Bordeaux! Og fra den eftertragtede appellation Saint-Estèphe får du denne Cru Bourgeois klassificerede rødvin, der leverer alle de klassiske Bordeaux komponenter. Vingården har lavet vin siden 1870 og har fået et gevaldigt kvalitetsløft over de seneste par årtier.
Vinene fra Chateau Plantier Rose er blevet kendt for deres fløjlsbløde profil med dybde og finesse.
Nyd Chateau Plantier Rose 2022 sammen med en god bøf, og husk at dekantere den et par timer i forvejen. Men det vil være bedst lige at gemme den 3-4 år, så du kan opleve vinens fulde potentiale!
Læse mere om vinen og Chateau Plantier Rose nedenfor.
Se en kort præsentation af vingården på min YouTube kanal HER.
Og HER kan du se alle mine vine fra Bordeaux.
Al høst foregår i hånden.
Gæring sker i ståltanke, og lagring i 12 – 18 måneder sker i klassiske franske egetræsfade. Det er overvejende nye fade, der anvendes.
Jordbunden er overvejende den klassiske Saint-Estèphe jordbund bestående overvejende af ler og grus.
Alkohol procent: 13,5 %.
En historisk Château der har været i den samme families ejerskab siden 1870. Den smukke ejendom er beliggende i byen Leyssac i Saint-Estèphe appellationen.Til ejendommen hører 10 hektar vinmarker. Hovedbygningen er oprindelig bygget af Napoleon d. III. Oprindelig kendt som “Chateau La Rose”
I dag ejes slottet af Françoise Conte, der er gift med Michel. De repræsenterer den femte generation af familien. Faktisk er de begge to uddannet jurister. Men da de stod til at skulle overtage ansvaret for vingården gik Françoise på skolebænken igen. Françoise og Michel har i den grad sat deres aftryk på slotte og produktionen. De har løftet produktionen til moderne metoder og udstyr, og har opgraderet nærmest over hele linjer.
Produktionen ligger i dag på omkring 60.000 flasker om året, og distribueres via klassiske kanaler, men også direkte til importører rundt i Europa.
- 92p af Decanter – Januar 2025
Kommer snart…
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?