Domaine des Terres de Velle – Monthélie “Les Sous-Roches” Blanc 2019

kr. 295,00

Ikke på lager

Jeg har fået lokket lidt flere flasker ud af Sophie, og de er nu på lager.

Kombinationen af årgang 2019 og dette Monthélie terroir er at “match made in heaven”!

Sophie og Fabrice Laronze laver fantastik rene og elegante vine i Côte de Beaune.

Deres smukke ejendom ligger i den lille idylliske by Auxey-Duresses tæt ved Meursault. Kendetegnet ved langt de fleste af deres jordbesiddelser er, at vinstokkene typisk er 50 år eller en del ældre. Det bidrager i særlig grad til vinens karakter og kompleksitet.

Læs mere om vinen og Domaine des Terres de Velle nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Fra et meget lille plot på kun 0,22 hektar, hvor vinstokkene er lidt over 20 år gamle. Flot eksponering fra en ret stejl mark med 20-25% hældning! Igen her gæring på egetræsfade, hvor ca. 30% er nye hvert år. 12 til 15 måneders lagring på fadene.

Smukt beliggende I den skønne lille by Auxey-Duresses i Côte de Beaune finder vi dette ganske unge Domaine. Etableret I 2009 af Sophie og Fabrice Laronze sammen med en velhavende investor overtog de lidt af en ruin, der havde nogle fantastiske tilhørende marker, der var blevet lidt forsømt gennemet par årtier.

Sophie og Fabrice har sammen med deres 3 børn begivet sig ud på en lidt utraditionel rejse. Den gængse model i Bourgogne er jo, at man arver vingården fra familien. Men deres forældre ejede ingen vingård, og de havde længe gået med en drøm om, at etablere deres egen vinproduktion i skønne Bourgogne. Muligheden bød sig, og med en investor i baghånden kunne de gå i gang i 2009.

De har nu etableret et vidunderligt beliggende Domaine, hvortil de i dag har ca. 6 hektar vinmarker i ikke færre end 6 kommuner i Côte de Beaune. De ejer marker i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Auxey-Duresses, Monthelie og Volnay. Men ikke nok med det. Så sent som i maj måned 2019 købte de det anerkendte Domaine Dublère i Savigny-Lés-Beaune – igen med støtte fra deres involverede investor. De laver i dag ca. 35.000 flasker om året, hvoraf ca. 60% er hvidvin.

De dyrker deres marker efter økologiske og biodynamiske principper uden dog at være certificeret på nuværende tidspunkt. Men de respekterer naturligvis og passer den med brug af klassisk sund fornuft. Arbejdet i markerne foregår manuelt – også pløjningen, og der avendes hverken herbicider eller pesticider. Og når høsten kommer, så foregår den naturligvis også udelukkende med håndkraft.

De går efter at opnå høj koncentration i deres druer for at opnå optimal kvalitet i det druemateriale, der ender med at indgå i den enkelte årgangs vine. De hvide vine presses i hele klaser i ca. 3 timer, og gæringen sker på træfade med så lidt indblanding som muligt. De røde druer afstilkes 100%, og her foregår al gæring i ståltank, hvorefter lagring sker på egetræsfade.

De tapper deres vine uden filtrering, hvorfor man selv i de unge vine kan finde en smule bundfald.

Deres vine er rene og frugtholdige, og kan nydes fra de er helt unge. Men de besidder dybde og karakter, og kan sagnets lagre i flere årtier. Vine der er som skabt til Pinochar Wines filosofi!

Se hele præsentationen af Domaine Terres de Velle HER.

100% Chardonnay

Vinen i glasset
En meget smuk og meget lysgylden farve i glasset.

Duften
En vidunderlig frisk duft med overvejende citruspræg, der stammer fra dufte fra både lime og citron. Ren og uhyre velduftende. Den besidder en spændende mineralitet, der også forventes fra dette terroir. Dertil lidt smør, pære og valnødder. Spændende.

Smagen
Den rene karakter fortsætter i smagen. Den er medium fyldig med flot koncentration. Den leverer også husets visitkort i form af elegance og finesse. Frugten er ren og frisk. Syren er aldeles blændende og bringer harmoni til vinen. Nyd den både som pre-dinner glas og som akkompagnement til både fisk og skaldyr.

Dekanter gerne et par timer i forvejen, og server naturligvis køligt.

Eftersmagen
Eftersmagen er ganske lang og domineret af den rene frugt. Syren leverer et dejligt let bid indledningsvist, hvorefter den rene let sødlig frugt tager over.

(Smagt 2. august 2021)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0