Terres de Velle fra Auxey-Duresses

Huset laver i dag bl.a. følgende vine:

– Bourgogne Chardonnay

– Bourgogne Pinot Noir

– Bourgogne Côte d’Or Chardonnay

– Bourgogne Côte d’Or Pinot Noir

– Auxey-Duresses “Les Hautés”

– Monthélie “Les Sous-Roches”

– Meursault Village

– Meursault “Les Luchets” VV

– Chassagne-Montrachet “La Platière”

– Puligny-Montrachet Village

– Meursault 1. cri “Les Charmes”

– Puligny-Montrachet 1. cru “Referts”

– Auxey-Duresses “Le Closeaux”

– Monthélie 1. cru “Les Duresses”

– Volnay “Ez Blanches”

– Volnay 1. cru “Le Ronceret”

 

Terres de Velle ophører desværre med at eksistere…

Smukt beliggende i den skønne lille by Auxey-Duresses i Côte de Beaune finder vi dette ganske unge Domaine.

Reelt etableret I 2009 af Sophie og Fabrice Laronze, som sammen med en velhavende investor overtog de lidt af en ruin, der havde nogle fantastiske tilhørende marker, der var blevet lidt forsømt gennem et par årtier.

Og de store ambitioner blev yderligere understreget, da de i 2019 overtog Domaine Dublére, hvilket bl.a. gave dem deres første Grand Cru. Hele 0,47 hektar af den hvide Grand Cru mark Corton Charlemagne fulgte med i den handel. Nu også i mit sortiment!

Nogle af vinene jeg tilbyder fra Terres de Velle

  • Domaine Terres de Velle Bourgogne Pinot Noir 2021

    Domaine des Terres de Velle – Bourgogne Côte d’Or Pinot Noir Rouge 2021

    kr. 235,00

Et uhyre seriøst projekt

Sophie og Fabrice har sammen med deres 3 børn begivet sig ud på en lidt utraditionel rejse. Den gængse model i Bourgogne er jo, at man arver vingården fra familien. Men deres forældre ejede ingen vingård, og de havde længe gået med en drøm om at etablere deres egen vinproduktion i skønne Bourgogne. Muligheden bød sig, og med en investor i baghånden kunne de gå i gang i 2009.

De har nu etableret et vidunderligt beliggende Domaine, hvortil de i dag har ca. 6 hektar vinmarker i ikke færre end 6 kommuner i Côte de Beaune. De ejer marker i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Auxey-Duresses, Monthelie og Volnay. Men ikke nok med det. Så sent som i maj måned 2019 købte de det anerkendte Domaine Dublère i Savigny-Lés-Beaune – igen med støtte fra deres involverede investor. De laver i dag ca. 35.000 flasker om året, hvoraf ca. 60% er hvidvin.

De dyrker deres marker efter økologiske og biodynamiske principper uden dog at være certificeret på nuværende tidspunkt. Men de respekterer naturligvis og passer den med brug af klassisk sund fornuft. Arbejdet i markerne foregår manuelt – også pløjningen, og der avendes hverken herbicider eller pesticider. Og når høsten kommer, så foregår den naturligvis også udelukkende med håndkraft.

De går efter at opnå høj koncentration i deres druer for at opnå optimal kvalitet i det druemateriale, der ender med at indgå i den enkelte årgangs vine. De hvide vine presses i hele klaser i ca. 3 timer, og gæringen sker på træfade med så lidt indblanding som muligt. De røde druer afstilkes 100%, og her foregår al gæring i ståltank, hvorefter lagring sker på egetræsfade.

De tapper deres vine uden filtrering, hvorfor man selv i de unge vine kan finde en smule bundfald.

Deres vine er rene og frugtholdige, og kan nydes fra de er helt unge. Men de besidder dybde og karakter, og kan sagnets lagre i flere årtier. Vine der er som skabt til Pinochar Wines filosofi!

 

Test kvaliteten med en attraktiv smagekasse

Få et indtryk af kvalitetsniveauet og stilen hos Domaine Terres de Velle ved at bestille en smagekasse med 6 flasker af deres vin til kun kr. 1.700,- inkl. moms. Bestil den direkte HER.

En skøn plet i Auxey-Duresses

Sympatiske Sophie og Fabrice

Smukt beliggende i Auxey-D.

Skønne vine

Historien bag – kort

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0