Domaine Charton-Vachet fra Montagny

Mikroproduktion fra skønne Montagny

En lille ejerandel på 0,68 hektar af vinmarken ”Le May” i Saint-Vallerin i Montagny er den egentlige grundsten bag denne lille Bourgogne producent. Jean Vachet gik på pension for 30 år siden, og efterlod dette lille stykke jord til sin datter Florence Vachet.

Florence blev senere gift med Didier Vachet, og de to ejer i dag Domaine Charton-Vachet. Men det er Didier der står for den daglige drift, og er arkitekten bag disse skønne og karakterfuld vine fra Montagny.

Didier har ikke en helt klassisk baggrund idet han faktisk er uddannet indenfor musik, og som i en årrække var vicedirektør for Bourgoin-Jallieu Musikkonservatorium.

Vinene jeg tilbyder fra Domaine Charton-Vachet

En ægte nørd…

Didier er en vidunderlig semi excentrisk vinbonde! Måske endda bare excentrisk!

Han kommer oprindeligt fra Bourgogne, og har altid været interesseret i vindyrkning. “Mine bedsteforældre havde vinmarker i Nuits-Saint-Georges”, og har siden min barndom altid haft en ”vinprojekt” i tankerne.

Didier tog så en vinuddannelse i Beaune, og har siden 2010 arbejde 100% på vinprojektet i Montagny. I 2013 tapper de deres egen første årgang, og i dag dækker vingården så 3 hektar primært i Montagny appellationen.

Montagny er en appellation beliggende i Côte Chalonnaise, og et område der i særlig grad leverer value for money Bourgogne – rød såvel som hvid.

Med blot 3 hektar vinmarker er produktionen naturligvis begrænset. Det bliver årligt blot til omkring 10.000 flasker, så mængderne er små.

Siden 2016 har alle elementer i produktionen været udført efter økologiske principper, og siden 2019 har de så været økologisk certificeret.

Selvom det er en lille vingård, så har Didier allerede fået opmærksomhed fra flere internationale vinkritikere. Således blev Domaine Charton-Vachet i maj 2019 rangeret som en af 25 vingårde i Bourgogne, der viste særligt lovende for fremtiden. Dette af Tim Atkins, der er Master of Wine, og til daglig vinjournalist hos Gourmet Traveler Wine Online Magazine.

I dag underviser han igen. Men nu på vinskolen i Beaune, hvor han underviser fremtidens Bourgogne-producenter i beskæring.

 

Test dem selv – prøv en introduktionskasse

Også her kan du naturligvis teste vinene med en introduktionskasse. Få et indtryk af kvalitetsniveauet og stilen ved at bestille introduktionskassen med 6 flasker af deres vine til kun kr. 1.500,- inkl. moms. Bestil HER.

Billeder fra Domaine Charton-Vachet

Didier

Husets vine

Montagny set fra oven

Diskret Domaine

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0