Domaine Charton-Vachet – Montagny 1. cru “Les Jardins” 2022
kr. 345,00
Så er den nye flotte årgang 2022 landet af Montagny Les Jardins – endnu en forrygende flot udgave af denne 1. cru hvide Bourgogne.
Det er forrygende kvalitet til prisen og her i årgang 2022 rammer Didier alt helt præcist – mums!
Didier er: 3 hektar • 10.000 flasker om året • 1 ansat – min hidtil mindste Bourgogne-producent.
Vingården er beliggende i Montagny appellationen. Et områder der vinder større og større anerkendelse for deres kvalitet. Der er masser af smarts buys Bourgognevine i området – Didier’s vine er bestemt nogle af dem! Hans vine er præcise, velkomponerede og velsmagende. De altid umiddelbart imødekommende, men rummer både gemme- og udviklingspotentiale. Han er en ener – nørdet – på den gode måde!
Læs mere om vinen og producenten nedenfor.
Se hele præsentationen af Domaine Charton-Vachet HER.
Se alle hvid Bourgogne i mit sortiment HER.
Se en kort præsentation af vingården på min YouTube kanal HER.
Du finder Montagny i den sydlige del af Bourgogne i regionen Chalonnaise. Denne region ligge i sydlige forlængelse af Côte d’Or. Der laves masser af fantastisk vin i denne del af Bourgogne, og kvaliteten er steget voldsomt over de sidste par årtier. Særligt de hvide vine er fantastiske, og du kan få uhyre høj kvalitet til prisen i regionen. Du skal blot lede lidt. Men du kan jo starte med at lede blandt alle vinene fra Domaine Charton-Vachet, so du finder lige HER.
Druerne til denne vin kommer fra 1. cru marken “Le Jardins”, hvor Didier ejer 1,8 hektar! Vinstokkene er over 30-40 år gamle, og jorden er rig på ler og kalksten.
De gærer i ståltanke (spontant med naturgær), og lagrer efterfølgende i 12 måneder. Lagringer sker dels på brugte egetræsfade på 228 liter (90%) og dels på ståltank (10%). Lagringen afrundes, efter den er blandet, med 6 måneder på ståltank, så de “2 vine” kan integreres. Inden aftapning finder en let filtrering sted.
Efter tapning forbliver flaskerne i Didiers egen kælder i 14 – 18 måneder inden de frigives til salg. De laver omkring 2.500,- flasker af denne flotte 1. cru!
100% økologisk (certificeret)!
Alkohol: 13 %.
Endnu en lille perle til samlingen af små og særdeles kompetente Bourgogne-producenter.
Det er blot 3 hektar der hører under Domaine Charton-Vachet, og de er næsten udelukkende placeret i Montagny appellationen.
Det er Florence Charton og Didier Vachet, der i dag står bag denne vingård, og med Didier som den daglige ansvarlige for alle dele af produktionen
En lille ejerandel på 0,68 hektar af vinmarken ”Le May” i Saint-Vallerin i Montagny er den egentlige grundsten bag denne lille Bourgogne producent. Jean Vachet gik på pension for 30 år siden, og efterlod dette lille stykke jord til sin datter Florence.
Didier er en vidunderlig semi excentrisk vinbonde! Måske endda bare excentrisk! Han kommer oprindeligt fra Bourgogne, og har altid været interesseret i vindyrkning. “Mine bedsteforældre havde vinmarker i Nuits-Saint-Georges”, og har siden min barndom altid haft en ”vinprojekt” i tankerne.
Han tog så en vinuddannelse i Beaune, og har siden 2010 arbejde 100% på vinprojektet i Montagny. I 2013 tapper de deres egen første årgang. Siden 2016 har alle elementer i produktionen været udført efter økologiske principper, og siden 2019 har de så været økologisk certificeret.
Se hele præsentationen af Domaine Charton-Vachet HER.
–
Vinen i glasset
Vinen står med en smuk og glinsende guld gylden farve i glasset.
Duften
En rigtig dejlig liflig duft med masser af frugt og florale komponenter. Frugten er bl.a. gule æbler, pære, karambol, honningmelon og en diskret note fra frisk citronskal. Der er siv, køligt smør, hasselnød og skovanemoner. Som den får luft og lidt temperatur bliver listen af duft indtryk længere og længere.
Smagen
En skøn og frisk vin med en tekstur og mouthfeel. Også her masser af frisk ung frugt. Meget flot fylde og koncentration. Den besidder ikke overraskende den ungdommelige stramhed, der løsner sig med luft og naturligvis lidt mere alder. Syren er helt perfekt afmålt, og vinen fremstår i virkelig flot balance.
Her som helt ung skal den dekanteres et par timer inden servering, og slet ingen tvivl om, at den rummer et betydeligt gemmepotentiale.
Lige nu vil den være er herligt match til en fed grillet laks.
Eftersmagen
Ikke overraskende er eftersmagen lang, og den unge frugt indleder med et herligt let bittert bid. Herefter ligger der en dejlig let sødmefyldt frugt i virkelig lang tid.
(Smagt den 1. juni 2025)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?