Gratis levering i Aarhus Kommune  •  Gratis levering i hele Danmark v. køb for kr. 1.000 eller mere •  Dag til dag levering

Gratis levering i Aarhus Kommune  •  Gratis levering i hele Danmark v. køb for kr. 1.000 eller mere

Domaine Charton-Vachet – Montagny Cuvée “Théophanie” 2022

Domaine Charton-Vachet – Montagny Cuvée “Théophanie” 2022

kr. 285,00

Her er nyeste årgang af denne lækre hvide Bourgogne. Årgang 2022 er en uhyre flot årgang for hvid Bourgogne. Didiers vine er absolut ingen undtagelse! Denne skønne hvide Bourgogne er lavet på frugt fra det flotte terroir “Le May”. Og nyligt tildelt 91-92p af VertdeVin!

Hvid Bourgogne fra Montagny er ofte uhyre høj kvalitet til prisen. Og i al beskedenhed synes jeg, at Didiers vine er helt forrygende til prisen!

Her er de “tørre” facts: 3 hektar • 10.000 flasker om året • 1 ansat – min hidtil mindste Bourgogne-producent.

Vingården er beliggende i Montagny appellationen. Et områder der vinder større og større anerkendelse for deres kvalitet. Der er masser af smarts buys Bourgognevine i området – Didier’s vine er bestemt nogle af dem! Hans vine er præcise, velkomponerede og velsmagende. De altid umiddelbart imødekommende, men rummer både gemme- og udviklingspotentiale. Han er en ener – nørdet – på den gode måde!

Han kan ikke leve af den lille produktion af vine, så han underviser også på vinskolen i Beaune i beskæring. Og så er han faktisk også uddannet jazz musiker, og spiller jazz næsten hver weekend. En mand med appetit på livet!

Læs mere om vinen og producenten nedenfor.

Se hele præsentationen af Domaine Charton-Vachet HER, eller se en kort præsentation af vingården på min YouTube kanal HER.

Se alle hvid Bourgogne i mit sortiment HER.

Du finder Montagny i den sydlige del af Bourgogne i regionen Chalonnaise. Denne region ligger i sydlige forlængelse af Côte d’Or. Der laves masser af fantastisk vin i denne del af Bourgogne, og kvaliteten er steget voldsomt over de sidste par årtier. Særligt de hvide vine er fantastiske, og du kan få uhyre høj kvalitet til prisen i regionen. Du skal blot lede lidt. Men du kan jo starte med at lede blandt alle vinene fra Domaine Charton-Vachet, som du finder lige HER.

Hvis du har lyst til at læse mere om regionen Côte Chalonnaise, så kan du læse mere på Bourgognes egen hjemmeside HER.

 

Handl sikkert og trygt hos Pinochar Wine

Gratis levering i hele Danmark v. køb for blot
kr. 1.000 eller mere i webshoppen

Druerne til denne vin stammer også fra marken “Le May” lige uden for landsbyen Saint-Vallerin. Didier ejer blot 0,67 hektar i marken, og produktionen er på blot omkring 1.500 flasker om året af vin. Vinstokkene er over 25 år gamle, og jorden er rig på ler og kalksten.

De gærer i ståltanke (spontant med naturgær), og lagrer efterfølgende i 12 måneder. Under de 12 måneders lagring forbliver de 50% i ståltanken, og de resterende 50% lagrer på 500-liters brugte egetræsfade. Lagringen afrundes, efter den er blandet, med 6 måneder på ståltank, så de “2 vine” kan integreres. Inden aftapning finder en let filtrering sted.

Efter tapning forbliver flaskerne i Didiers egen kælder i 14 – 18 måneder inden de frigives til salg.

100% økologisk (certificeret)!

Endnu en lille perle til samlingen af små og særdeles kompetente Bourgogne-producenter.

Det er blot 3 hektar der hører under Domaine Charton-Vachet, og de er næsten udelukkende placeret i Montagny appellationen.

Det er Florence Charton og Didier Vachet, der i dag står bag denne vingård, og med Didier som den daglige ansvarlige for alle dele af produktionen

En lille ejerandel på 0,68 hektar af vinmarken ”Le May” i Saint-Vallerin i Montagny er den egentlige grundsten bag denne lille Bourgogne producent. Jean Vachet gik på pension for 30 år siden, og efterlod dette lille stykke jord til sin datter Florence.

Didier er en vidunderlig semi excentrisk vinbonde! Måske endda bare excentrisk! Han kommer oprindeligt fra Bourgogne, og har altid været interesseret i vindyrkning. “Mine bedsteforældre havde vinmarker i Nuits-Saint-Georges”, og har siden min barndom altid haft en ”vinprojekt” i tankerne.

Han tog så en vinuddannelse i Beaune, og har siden 2010 arbejde 100% på vinprojektet i Montagny. I 2013 tapper de deres egen første årgang. Siden 2016 har alle elementer i produktionen været udført efter økologiske principper, og siden 2019 har de så været økologisk certificeret.

Se hele præsentationen af Domaine Charton-Vachet HER.

  • 91-92p af VertdeVin – Juni 2024
100% Chardonnay

Det er altså flot hvid Bourgogne. En vidunderlig duft med masser af komponenter vælter op af glasset.

En flot harmoniske smag med masser af let cremet frugt og flot koncentration. En vidunderlig tekstur og utrolig velsmagende. Kan nemt nydes uden mad, men har rygrad til alt godt fra havet.

En lang og lækker eftersmag, der pirrer til lysten til endnu et lille sip…

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Du kunne også være interesseret i…

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0