Domaine Charton-Vachet – Bourgogne Côte d’Or Cuvée des Henri 2023

kr. 285,00

Så er denne lækre rød Bourgogne landet i den forrygende flotte og anmelderroste årgang 2023.

Fra en lille bitte parcel i Nuits-Saint-Georges kommer druerne til denne flotte røde Bourgogne. Elegant og dyb på en og samme tid.

En unik regionsvins hvor de gamle vinstokke og vinificeringen i den grad leverer en flot vin!

3 hektar • 10.000 flasker om året • 1 ansat – min hidtil mindste Bourgogne-producent.

Vingården er beliggende i Montagny appellationen. Et områder der vinder større og større anerkendelse for deres kvalitet. Der er masser af smarts buys Bourgognevine i området – Didier’s vine er bestemt nogle af dem!

Han er en ener – nørdet – på den gode måde!

Læs mere om vinen og producenten nedenfor.

Se en kort præsentation af vingården på min YouTube kanal HER.

Handl sikkert og trygt – Pinochar Wine har

Gratis levering i hele Danmark v. køb af blot 6 flasker
eller for kr. 1.000 i shoppen

Druerne til denne vin stammer udelukkende fra Nuits-Saint-Georges fra et stykke jord, som tidligere tilhørte Didiers bedstefar. Jorden er ler og kalksten, og alle druer håndplukkes.

Navnet “Cuvée des Henri” er en hyldest til bedstefaderen Henri Charton.

Gæringen (spontant med naturgær) finder sted i cementtank.

Alkohol: 12.5 %.

Endnu en lille perle til samlingen af små og særdeles kompetente Bourgogne-producenter.

Det er blot 3 hektar der hører under Domaine Charton-Vachet, og de er næsten udelukkende placeret i Montagny appellationen.

Det er Florence Charton og Didier Vachet, der i dag står bag denne vingård, og med Didier som den daglige ansvarlige for alle dele af produktionen

En lille ejerandel på 0,68 hektar af vinmarken ”Le May” i Saint-Vallerin i Montagny er den egentlige grundsten bag denne lille Bourgogne producent. Jean Vachet gik på pension for 30 år siden, og efterlod dette lille stykke jord til sin datter Florence.

Didier er en vidunderlig semi excentrisk vinbonde! Måske endda bare excentrisk! Han kommer oprindeligt fra Bourgogne, og har altid været interesseret i vindyrkning. “Mine bedsteforældre havde vinmarker i Nuits-Saint-Georges”, og har siden min barndom altid haft en ”vinprojekt” i tankerne.

Han tog så en vinuddannelse i Beaune, og har siden 2010 arbejde 100% på vinprojektet i Montagny. I 2013 tapper de deres egen første årgang. Siden 2016 har alle elementer i produktionen været udført efter økologiske principper, og siden 2019 har de så været økologisk certificeret.

Se hele præsentationen af Domaine Charton-Vachet HER.

100% Pinot Noir

Vinen i glasset
Vinen står med en meget flot og helt klar og gennemsigtig i glasset. En flot nærmest blodrød farve.

Duften
Den dufter altså virkelig godt. Masser af indtryk og masser af friske unge røde bær. Den friske bær domineres af friske kirsebær (og lidt kirsebærsten), jordbær, hindbær og et strejf af jordbær. Den rummer også en diskret krydret tone (hvid peber?), lakridsrod, hyben, chokolade og lidt mocca i baggrunden. Arbejd lidt med vinen i glasset, og den bliver ved med at ”spytte” dufte op af glasset.

Smagen
Som ventet møder man en frisk, intens og ung vin. Den er ren og en dejlig tekstur. En flot koncentration og pænt intense og meget finkornede tanniner. Syren er på ingen måde dominerende, men den er der – ta’ ikke fejl af det – der genereres masser af mundvand. Den er tæt og intens lige nu, men i flot balance. Hav tålmodighed med denne vin.

Det er en rigtig god ide, at dekanterer vinen et par timer for at få det fulde udbytte af vinen her i dens helt unge år. Den vil klart udvikle sig flot den næste årrække. Masser af gemmepotentiale.

Lige nu vil den elske at blive serveret sammen med klassiske franske gryderetter.

Eftersmagen
Eftersmagen er som ventet meget lang. De finkornede tanniner coater gummer behageligt – ikke stramt – blot behageligt og present. Frugten er ung og indledningsvis let bitter, men slutter med en lækker let og behagelig frugtsødme.

(Smagt den 7. marts 2025)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0