Domaine Jean-Marc Pillot – Santenay “Les Champs Claude” 2023

kr. 349,00

Så er den flotte årgang 2023 landet, og igen har jeg fået denne uhyre spændende røde Bourgogne.

Her vingårdens forrygende village Lieux Dits der er en dyb, let rustik og langtlevende vin.

En vin der år efter år levere uhørt høj kvalitet til prisen – og en rigtig madvin, der er blændende til klassiske Burgundiske retter.

Læs mere om vinen og Domaine Jean-Marc Pillot nedenfor.

Se en kort præsentation af vingården på min YouTube kanal HER.

Handl sikkert og trygt – Pinochar Wine har

Gratis levering i hele Danmark v. køb af blot 6 flasker
eller for kr. 1.000 i shoppen

Village marken Champs Claude er faktisk beliggende i kommunen Remigny, og ligger i kommune skellet mellem Santenay, Remigny og Chassagne-Montrachet. Jean-Marc ejer hele 1,38 hektar af denne mark, og har derfor en ganske pæn produktion af denne vin.

Jorden er ret lerholdig og marken er den lavest beliggende mark i hele Côte d’Or, hvilket bl.a. betyder området er relativt fugtigt.

Den giver rustikke og langtlevende vine, der er forrygende madvine.

Alkohol: 13 %.

Domaine Jean-Marc Pillot er beliggende i Chassagne-Montrachet, og laver formidable røde og hvide Bourgogne vine!

Det er mange år siden man har kunnet købe disse vine i Danmark, men nu har du heldigvis igen muligheden.

De ejer i dag ca. 12 hektar vinmarker i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Saint Romain, Montagny, Santenay og Rully og langt de fleste har status af 1. cru. De laver årligt omkring 60.000 flasker vin – nogenlunde lige mange hvide og røde.

Deres filosofi er at deres vine skal kunne holde til nogle år i kælderen, men de skal også kunne nydes mens de er unge, og jeg synes bestemt at vinene jeg importerer alle lever op til denne ambition. Der er altid masser af ren frugt, byde og karakter, og man fornemmer i alle vinene at Jean-Marc ved hvad han har med at gøre.

Hans vine er bredt anerkendt, og får meget flotte anmeldelser med på vejen rundt om i verden.

Se hele præsentationen af Domaine Jean-Marc Pillot HER.

  • 88-90p af Jasper Morris (Inside Burgundy) – Oktober 2023
100% Pinot Noir

Vinen i glasset
Vinen står med en smuk og gennemsigtig rubinrød næsten lyslilla farve i glasset.

Duften
En herlig duft vælter op af glasset, hvor der er masser af røde bær. Kirsebær, hindbær og lidt jordbær dominerer. Der er også lidt florale toner bl.a. fra røde rosenblade. Der er en dejlig tone fra lidt frisk jordbund. Der er også en dejlig let krydret tone, hvor der primært er indtryk fra hvid peber.

Smagen
Også i smagen finder du masser af bær. Vinen har en dejlig tekstur, og en næsten fløjlsblød frugt. Men den er naturligvis overvejende ung i udtrykket, og tanninerne er ganske markante og meget finkornede. På ingen måde ubehagelige da frugten bærer dem flot. Syren er nærmest perfekt afstemt. Den er der uden at være der – flot! En vin i utrolig flot balance, der helt sikkert vil have godt af at blive gemt i kælderen et par år eller tre, inden du for alvor går ombord i den.

Dekantering 2-3 timer inden servering er ekstra vigtigt her mens vinen er helt ung.

Lige nu vil den være et perfekt match til klassiske franske gryderetter, råvildt eller en stor og
fedtmarmoreret steak!

Eftersmagen
De finkornede tanninerne sidder indledningsvist godt i gummerne, der faktisk bliver siddende i pænt lang tid. Frugten er der hele tiden, og den slutter med en dejlig let sødlig tone.

(Smagt den 27. juni 2025)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Du kunne også være interesseret i…

  • Domaine Ninot Rully 1. cru Marissou 2023

    Domaine Ninot – Rully 1. cru “Marissou” Rouge 2023

    kr. 345,00
  • Tilbud! Domaine Charton-Vachet Bourgogne Rouge Cuvee Henri 2023
    Ferietilbud

    Domaine Charton-Vachet – Bourgogne Côte d’Or Cuvée des Henri 2023

    Den oprindelige pris var: kr. 285,00.Den aktuelle pris er: kr. 225,00.
  • Tilbud! Domaine Jean-Marc Pillot Santenay Champs Claude 2022
    90p
    Kun 2 tilbage
    RESTSALG

    Domaine Jean-Marc Pillot – Santenay “Les Champs Claude” 2022

    Den oprindelige pris var: kr. 335,00.Den aktuelle pris er: kr. 275,00.
  • Domaine Ninot Rully Chaponniere 2023

    Domaine Ninot – Rully “Chaponnière” Rouge 2023

    kr. 295,00
  • Domaine Ninot Rully Le Meix Guillaume 2023

    Domaine Ninot – Rully “Le Meix Guillaume” Rouge 2023

    kr. 285,00
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0