Domaine Pavelot – Savigny-Lès-Beaune 1. cru “Aux Gravains” 2019

kr. 375,00

Ikke på lager

Kategorier: ,

Hugues Pavelot laver fantastiske Premier Cru Bourgogne vine fra Savigny-Lés-Beaune. Her nyeste årgang fra forrygende terroir.

Måske hans bedste Gravains til dato?

Han betragtes som en af de absolut dygtigste producenter i området.

Domaine Pavelot ejer ca. 1/3 af hele denne mark.

Læs meget mere om vinen og Domaine Pavlot nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Denne lagres også ca. 12 måneder på fad, hvoraf ca. 25% er nye fade hvert år. Flere af markens vinstokke er mere end 80 år gamle!

Domaine Pavelot ejer 2,22 hektar af marken, der samlet er 6,15 hektar. Det giver en ganske stor årlig produktion af denne vin på ca. 5.000 flasker.

Marken en kun let skrånende med en let jordbund med masser af grus.

Husk at dekantere vinen i god tid.

Dette familie Domaine er gået i arv fra generation til generation i flere på hinanden følgende generationer. I dag er det Hugues Pavelot der varetager drift og vinproduktion, og Domainet er anerkendt som et af de bedste i Savigny-Lés-Beaune.

Hugues Pavelot har nu overtaget dette Domaine efter sin far Jean-Marc. De ejer i dag 13 hektar vinmarker primært i Savigny-Lés-Beaune, hvoraf intet mindre end ca. 7,8 hektar er 1. cru. Deraf også 0,09 hektar hvid Corton Grand Cru. De ligger i byen Savigny-Lés-Beaune, hvor også al produktion og lagring foregår.

Deres vinmarker består hovedsageligt at gamle vinstokke, i nogle områder af deres marker med en alder på op imod 80 år!

Vinifikationen optimeres i forhold til det enkelte terroir. Det er vigtigt for Hugues, at det enkelte terroir for mulighed for at udtrykke sig.

Gæringen af de hvide vine startes i tank, men forsætter i 6-8 uger på træfade. Der foretages løbende omrøring i fadene under gæringen. Efter gæring er afsluttet lagrer vinen på bundfaldet i 10-12 måneder. Den malolaktiske gæring sker umiddelbart efter endt gæring, og overstås forholdsvis hurtigt.

Hele gæringsprocessen af de røde vine sker på træfade og løber i 15-20 dage afhængig af mark. Alle de røde druer afstilkes 100%. Lagring sker også på træfade, og der anvendes kun 10-30% nye fade. De lagrer i 10-16 måneder – 1.cru naturligvis i længst tid.

Endnu et pletskud til det voksende kvalitetssortiment hos Pinochar Wine!

Se hele præsentationen af Domaine Pavelot HER.

  • 91p-93p af Allen Meadows “Burghound” – April 2021
100% Pinot Noir

Vinen i glasset
En smuk gennemsigtig lyslilla farve i glasset.

Duften
En dejlig frisk duft med masser af røde bær. Det er kirsebær, hindbær og et strejf af ribs. Den er naturligvis ung og frisk med lidt mentol, mineralitet og mørk jordbund. Spændende duft med masser af overraskende elementer.

Smagen
Det er en ret intens, rig og dyb smag man møder. Frugten er i den fra present og ung som forventet. Den har områdets lækre rustikke karakter. En ret fyldig vin med kant, karakter og personlighed. Koncentrationsniveauet er højt, men den besidder alligevel en lethed og elegance, der signalerer uhyre høj kvalitet. Lækre finkornede tanniner og en blændende syre. Flot harmoni!

Selvom den er ganske givende nu, så vil jeg anbefale at man gemmer den i 5-7 år i kælderen. Den har virkelig brug for tid til at folde sig ud. Og husk endelig 3-4 timer på karaffel inden du nyder den.

Eftersmagen
Der er diskrete finkornede tanniner i eftersmagen. Men den er præget af en elegant og let sødlig frugt, der bliver liggende meget længe i munden. Lækker og inviterende til endnu en mundfuld.

(Smagt 11. juli 2021)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0