Gratis levering i Aarhus Kommune  •  Gratis levering i hele Danmark v. køb for kr. 1.000 eller mere •  Dag til dag levering

Gratis levering i Aarhus Kommune  •  Gratis levering i hele Danmark v. køb for kr. 1.000 eller mere

Domaine Pavelot – Savigny-Lès-Beaune 1. cru “Les Peuillets” 2023

kr. 425,00

Jeg fik ikke denne vin i årgang 2022, men nu er den tilbage i den flotte og anmelderroste årgang 2023.

En vin der kræver lidt tålmodighed. Selvom den er givende, så vil den have virkelig godt af 2-3 år i kælderen.

Hugues Pavelot laver lækre, rene og imødekommende Premier Cru Bourgogne vine fra Savigny-Lés-Beaune. Han betragtes som en af de absolut dygtigste producenter i området. I december 2023 blev han igen kåret som den dygtigste producent i appellationen.

Læs meget mere om vinen og Domaine Pavlot nedenfor.

Se en kort præsentation af vingården på min YouTube kanal HER.

Handl sikkert og trygt – Pinochar Wine har

Gratis levering i hele Danmark v. køb for blot
kr. 1.000 eller mere i webshoppen

Et forrygende terroir i Savigny-Lés-Beaune, der er den næstestørste mark i kommunen på hele 16,2 hektar.

Domaine Pavelot ejer blot 0,45 ha., og producerer blot omkring 2.000 flasker om året. Vinstokke er over 55 år gamle. Vinen lagres 12 måneder på egetræfade, hvor omkring 15% er nye fade hvert år.

En uhyre elegant vin med kant og karakter.

Alkohol: 13,5 %.

Dette familie Domaine er gået i arv fra generation til generation i flere på hinanden følgende generationer. I dag er det Hugues Pavelot der varetager drift og vinproduktion, og Domainet er anerkendt som et af de bedste i Savigny-Lés-Beaune.

Hugues Pavelot har nu overtaget dette Domaine efter sin far Jean-Marc. De ejer i dag 13 hektar vinmarker primært i Savigny-Lés-Beaune, hvoraf intet mindre end ca. 7,8 hektar er 1. cru. Deraf også 0,09 hektar hvid Corton Grand Cru. De ligger i byen Savigny-Lés-Beaune, hvor også al produktion og lagring foregår.

Deres vinmarker består hovedsageligt at gamle vinstokke, i nogle områder af deres marker med en alder på op imod 80 år!

Vinifikationen optimeres i forhold til det enkelte terroir. Det er vigtigt for Hugues, at det enkelte terroir for mulighed for at udtrykke sig.

Gæringen af de hvide vine startes i tank, men forsætter i 6-8 uger på træfade. Der foretages løbende omrøring i fadene under gæringen. Efter gæring er afsluttet lagrer vinen på bundfaldet i 10-12 måneder. Den malolaktiske gæring sker umiddelbart efter endt gæring, og overstås forholdsvis hurtigt.

Hele gæringsprocessen af de røde vine sker på træfade og løber i 15-20 dage afhængig af mark. Alle de røde druer afstilkes 100%. Lagring sker også på træfade, og der anvendes kun 10-30% nye fade. De lagrer i 10-16 måneder – 1.cru naturligvis i længst tid.

Endnu et pletskud til det voksende kvalitetssortiment hos Pinochar Wine!

Se hele præsentationen af Domaine Pavelot HER.

  • 90-92p af Allen Meadows (Burghound) – April 2025
  • 90p af Jasper Morris (Inside Burgundy) – December 2024
100% Pinot Noir

Vinen i glasset
Vinen står med en meget smuk purpurrød farve i glasset, og står meget klar og gennemsigtig.

Duften
En vidunderlig og ret ekspressiv duft kommer op af glasset. Masser af røde bær, der domineres af kirsebær, hindbær, friske solbær og lidt tranebær. Dertil en ret diskret krydret tone, rosenblade, lidt trærod, hyben, viol og ligeledes lidt skovbund. Den dufter virkelig dejligt, og bliver ved med at folde sig ud som luft og lidt temperatur gør sit arbejde.

Smagen
I smagen møder du en ret elegant Savigny profil om end, der er masser af bid og koncentration. Igen i smagen er der masser af bær med masser af smag. Den er over middel fyldig, og tanninerne er ret tætte, men uhyre finkornede. Syreprofilen er tæt på perfektion, og vinen fremstår i det hele taget leet tilgængelig og i flot balance. Men den lettere rustikke Savigny karakter fornægter sig ikke, og jeg vil klart anbefale lige at gemme den 3-4 år i kælderen.

Lige nu skal den dekanteres 2-3 timer inden servering, og så serverer du den sammen med en omgang Boeuf Bourguignon, og du har et match mad in heaven! En rigtig madvin.

Eftersmagen
De finkornede tanniner fylder godt i eftersmagen, men uden at munden på nogen måde tørrer ud. Frugten er ung og frisk, og bliver liggende i meget lang tid. Den slutter på den klassiske let sødmefyldt tone.

(Smagt den 29. juli 2025)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Du kunne også være interesseret i…

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0