Domaine Philippe Goulley – Chablis Village 2023
Prisinterval: kr. 235,00 til kr. 1.200,00
Jeg fik de sidste flasker af denne skønne (og billige) Chablis Village i den flotte årgang 2023.
I Chablis i den lille by La Chapelle-Vaupelteigne ligger Domaines Goulley. Og det er faktisk Domaines idet der faktisk er to Domainer beliggende på samme adresse. Begge ejes og drives i dag af Maud og Philippe Goulley. Årsagen til de to navne (Domaine Jean Goulley og Domaine Goulley) skyldes blot, at Philippe har valgt ikke at lægge hans fars “gamle” Domaine (Jean Goulley) og hans eget (Domaine Goulley) sammen. Den franske arvelovgivning ville betyde, at det ville blive en meget bekostelig affære.
Tilsammen råder de over ca. 18 hektar vinmarker, hvoraf cirka halvdelen er 1. cru markerne “Montmains”, “Fourchaume” og “Mont de Milieu”. En ganske imponerende besiddelse, der giver dem en ret pæn årlig produktion. Og Maud og Philippe holder fortsat lave priser, der gør at det virkelig er høj kvalitet til prisen man får fra denne vingård.
Vingården er i dag 100% økologisk certificeret.
Årgang 2023 er en fantastisk årgang i Bourgogne – naturligvis også i Chablis. Denne Chablis Village 2023 folder sig meget flot ud, men den vil snildt holde et årti eller to med god opbevaring. Så fyld blot kælderen….
Det er en uhyre flot Chablis til prisen – prøv selv….
Nyd den som fyraftensglas eller til fisk, skaldyr eller sushi. Vidunderlig frugt!
Læs mere om vinen og Domaines Goulley nedenfor.
Se hele præsentationen af Domaines Goulley HER.
Og HER kan du besøge Chablis regionens officielle hjemmeside.
Druerne til denne vin stammer fra 4 parceller, hvor jordbunden er præget af kalk og små sten. Det er med til at give styrke og karakter til vinen. Alle 4 parceller kommer fra byen La Chapelle Vaupelteigne.
Jordbunden er primært kalksten og sten grunde der er med til at give vinen kraft og fylde. Og naturligvis den berømte Chablis mineralitet.
Vinificeret 9 måneder i ståltanke, der giver vinen friskhed og rankhed.
Alkohol: 12,5 %.
Beliggende lige udenfor Chablis finder vi La Chapelle-Vaupelteigne, hvor Domaines Goulley hører til. La Chapelle-Vaupelteigne, og består faktisk af to Domaines under samme tag. Domaine Jean Goulley et Fils samt Domaine Philippe Goulley er de to Domainer der tilsammen udgør Domaines Goulley.
Det kan virke lidt forvirrende, men det er i virkeligheden ret enkelt. Alle vine laves i dag af Philippe Gouley, og der er ikke forskel i måden hvorpå vinene laves, dog med den undtagelse at Domaine Philippe Goulley anvender egetræsfade til lagringen på hans 1. cru Chablis vine
Helt tilbage i 1991 begyndte Philippe at omlægge dyrkningen med henblik på, at alt skulle foregå økologisk. Og siden henholdsvis 1997 (for Domaine Philippe Gouley) og 2005 (for Domaine Jean Goulley et Fils) har de været certificeret økologisk landbrug.
De to Domaines tilsammen er efterhånden blevet ganske store, og de besidder i dag ca. 18 hektar – ca. 6 hektar 1. cru (Domaine Jean Goulley et Fils) og 5 hektar – ca. 1,5 hektar 1. cru (Domaine Philippe Goulley) – alle naturligvis i Chablis. De laver deres vine forholdsvist traditionelt, men alt laves med yderste forsigtighed, så druerne påvirkes så lidt som muligt. Naturligvis plukkes alt i hånden, og målsætningen er at bevare den rene frugt samt mineraliteten, der som bekendt er Chablis visitkort.
Se hele præsentationen af Domaines Goulley HER.
–
Vinen i glasset
Vinen står med en smuk guldgylden farve i glasset. Smukt glinsende skær og krystalklar.
Duften
Man er ikke i tvivl om, at man er i Chablis. Mineralitet og masser af skøn frugt. Frugten er lidt blandet med både tropiske og citrus indtryk. Friske unge pærer, grønne æbler, friske ananas og diskrete noter fra både citron skal og lime. Liflig og frisk og tillige en herlig duft af forårs eng.
Smagen
Som forventet møder man en frisk og helt ung vin. Masser af ung frugt med en flot koncentration. Den er lækker og med et ungdommeligt skønt let bittert bid. Syren er helt fænomenal – præcis og sylespids. Vinen er i flot balance.
Den er ung og lidt sprælsk, og det er vigtigt med et par timers dekantering, hvis du vil nyde den nu. Endnu bedre vil det være lige at gemme den et år eller to i kælderen, så vil den folde sig endnu mere ud. Den kan være den bedste fra vingården…?
Server den sammen med en fed grillet laks, og du får et festmåltid.
Eftersmagen
Eftersmagen indledes af et lækkert bittert bid – næsten som en frisk grapefrugt. Efterfulgt at den unge friske frugt, der bliver hængende i meget lang tid.
(Smagt den 26. april 2025)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?
Du kunne også være interesseret i…
-
Tilbud!
Introduktionskasse Domaine Goulley (6 fl.)
Den oprindelige pris var: kr. 1.590,00.kr. 1.450,00Den aktuelle pris er: kr. 1.450,00. -
Tilbud!
Domaine Charton-Vachet – Montagny 1. cru “Les Jardins” 2021
Den oprindelige pris var: kr. 345,00.kr. 265,00Den aktuelle pris er: kr. 265,00. -
Domaine Jean Goulley et Fils – Chablis 1. cru “Fourchaume” 2025
kr. 295,00 -
Tilbud!
Introduktionskasse Domaine Charton-Vachet (6 fl.)
Den oprindelige pris var: kr. 1.920,00.kr. 1.700,00Den aktuelle pris er: kr. 1.700,00. -
Domaine Jean Goulley et Fils – Chablis 1. cru “Montmains” 2025
kr. 295,00