Domaine Thomas Morey – Pommard 1. cru “Les Chanlins” 2017

kr. 375,00

Ikke på lager

Den flotte cremede og rene 1. cru Pommard fra Thomas er forførende og nem at drikke. Nu i den nye lækre tilgængelig årgang 2017.

Thomas Morey laver formidable vine – røde og hvide. Denne er ingen undtagelse og er ren og forførende.

Læs mere om vinen og Domaine Thomas Morey nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinene HER (PDF-dokument).

Det er en uhyre flot vin, hvor man fornemmer årgangens tilgængelighed og Pommards dybde og intensitet.

Selvom den er ung, er den meget nem at nyde og holde af.

Den skal lige bruge 3-4 timer på karaffel, og så skal jeg ellers love for den leverer varen.

Thomas Morey er 10. generation i en familie, der har rødder helt tilbage til midten af den 17’ende århundrede. Dette Domaine er beliggende i Chassagne-Montrachet, der nok er bedst kendt for deres fyldig og flotte hvide Chardonnay vine.

Domainet ejer i dag 13 hektarer, der er fordelt over 7 byer fra Beaune og sydpå ned til Maranges. Den overvejende del af deres marker er beplantet med Chardonnay (9 hektarer) og resten naturligvis med den røde Pinot Noir (4 hektarer). Thomas Morey er særligt anerkendt for hans utrolig høje kvalitet af hans hvide vine, men hans røde vine viser tydeligt, at det er en ung mand, der ved hvad han vil, og hvad han har med at gøre. Der er intet i hans produktion, der er overladt til tilfældigheder, og der er hele vejen igennem styr og struktur på, hvad der foretages.

Han har over de senere år reduceret brugen af nye fade – han vil lade frugten tale. Og hans vinen bærer tydeligt præg af at kun ca. 15% af hans fade er helt nye. Det giver nogle fyldige vine, hvor frugten er dominerende, og hvor syre og tanniner er flot integreret i hans vine. De er forførende og velegnet til mad såvel som pre-dinner glas.

De laver omkring 50.000 flasker om året, og jeg er stolt af, at kunne præsentere dem i mit sortiment!

Se hele præsentationen af Domaine Thomas Morey HER.

100% Pinot Noir

Vinen i glasset

Flot blodrød farve. Ikke så dyb som i årgang 2016 – som man nok måtte forvente. Står aldeles smuk og indbydende i glasset.

Duften

Den dufter godt – virkelig godt. Masser af røde bær – ren frugt. Kirsebær, jordbær, og lige en snert af appelsin skal. Dertil toner fra the, lakrids og mørk chokolade. Det er en ærketypisk Bourgogne duft – ingen tvivl om det.

Smagen

Man fornemmer både årgangens tilgængelighed og Pommards dybde og intensitet. Den er uhyre velkomponeret og en stor fornøjelse at drikke nu, selvom det er en ung vin. Det er igen Thomas’ signatur med masser af ren og intens frugt – virkelig lækkert. Den er koncentreret og balanceret og meget nem at holde af.

Og 3-4 timer på karaffel er et must for virkelig at få vinen til at åbne sig.

Eftersmagen

Vinens koncentration giver en flot lang eftersmag. Den er i den grad præget af ung og ren frugt og virkelig velsmagende eftersmag. Og den er uhyre lang og den er i hele forløbet præget af den unge lidt sødlige frugt – delikat.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0