fbpx

Hervé Dubois – Cuvée Speciale Blanc de Blancs Grand Cru 2011

DKK 350,00

Kategorier: ,
Den nye årgang af husets top Cuvée. Enkeltmark Grand Cru fra Avize. Netop frigivet efter 9 år i deres kældre. En af mine mest populære Champagner – det er i særklasse høj kvalitet til prisen. Og årgang 2011 er en flot efterfølger, og en uhyre velkomponeret og elegant Grand Cru Champagne – læs smagsnoten nedenfor. Læs mere om vinen og Champagne Hervé Dubois nedenfor.

100% Grand Cru og 100% Chardonnay.

Deres Cuvée speciale stammer fra enkeltmark i Avize, der hedder “Mazagran”, og vinstokkene stammer helt tilbage fra 1951! Champagnen fremstilles uden malolaktisk gæring, og den filtreres en smule inden aftapning.

Deres Cuvée Speciale lagres minimum 8 år i deres kælder.

Dosage: 6 gram/liter.

Endnu et familiedrevet champagnehus lige i hjertet af Côte de Blancs, hvor der næsten alene dyrkes den hvide Chardonnay drue. Det er da også på denne drue at husets forrygende Blanc de Blancs laves. Udover markerne i Côte de Blancs har de besiddelser i Montagne de Reims samt Marnedalen udenfor Epernay. Stiftet helt tilbage i 1880 af Paul Dubois, og drives nu af hans oldesøn Herve Dubois sammen med Herves datter Nina, der som 4. generation trådte ind i virksomheden i 2012. Huset er et lille domaine, og har i dag kun 4 ansatte inkl. Nina og Herve. De ejer ca. 7 ha. marker, hvoraf de 4,5 ha. er klassificeret som Grand Cru – alle i Cotes des Blancs. Samlet set producerer de cirka 45.000 flasker, og alt forgår i videst muligt omfang som i gamle dage – med håndkraft.

Lidt utraditionelt sendte de deres 2008 Cuvee Speciale på markedet før årgang 2007, men det fortæller lidt om, at de alene lade vinen bestemme, hvad der skal ske med den. Den er også den måde, hvorpå de afgør, hvornår de skal flaske deres vine. Det hele med udgangspunkt i ældgamle traditioner.

Deres Champagner er klassiske, men har personlighed og karakter. De er velbalancerede og altid med en rig og behagelig syre, der særligt kommer til udtryk i disse rene Chardonnay Champagner. Det kan drikkes som aperitif eller nydes med mad.

Se hele præsentationen af Champagne Hervé Dubois HER.

100% Chardonnay

Vinen i glasset

En smuk guld gylden farve i glasset. Står krystalklart med små fine bobler.

Duften

En herlig duft der er præget af citrus elementer. Revet citronskal, lime og et strejf af ananas. Dertil også toner af koldt smør, valnødder, honningmelon og gule blomster.

Smagen

Det er en flot efterfølger til deres lækre årgange 2007 og 2008. Elegant og delikat. En flot ren frugt med dejlig koncentration, og en helt vidunderlig syreprofil. Moussen er elegant og dejlig balanceret, og giver Champagnen en dejlig tekstur og skøn mouthfeel.

Eftersmagen

Syren markerer sig pænt i begyndelsen med en snert af frisk Lemonsk bitterhed. Derefter følger en frisk og svagt sødlig frugt, der bliver liggende i munden i meget lang tid.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.