Domaine Michel Niellon – Chassagne-Montrachet 1. cru “Clos de la Maltroie” 2023
kr. 750,00
6 på lager
Domaine Michel Niellon Maltroie er en fantastisk 1. cru rød Bourgogne fa Chassagne-Montrachet.
Vingården ejer 0,92 hektar af “Clos de la Maltroie”, hvoraf 0,42 er beplantet med Pinot Noir. Det betyder, at der blot laves omkring 2.000 flasker om året, og hovedparten af disse eksporteres til USA, der er vingårdens vigtigste marked. Så den er ved at være lidt af en sjældenhed at finde i Europa.
Marken “Clos de la Maltroie” er kendt for at levere vine med usædvanlig præcision og finesse.
Og denne årgang 2023 er aldeles vellykket, og bl.a. Decanter kvitterer da også med en uhyre flot anmeldelse og flotte 95p!
Kort sagt – Domaine Michel Niellon Maltroie 2023 er noget af det ypperste røde du kan finde i Chassagne-Montrachet!
Læs mere om vinen og Domaine Michel Niellon nedenfor. Og se alle mine røde Bourgogne vine der lige nu er på lager HER.
Vingården ligger i Chassagne-Montrachet og på Bourgognes egen hjemmeside kan du læse meget om den appellation HER.
Der høstes naturligvis ved håndkraft.
Gæringen finder sted i ståltanke.
Den malolaktiske gæring og lagringen sker på klassiske franske egetræsfade (225 liter). Andelen af nye fade er typisk 20-30% afhængigt af årgangen.
Der laves ingen bâtonnage og eller omstikning før aftapning efter cirka 12 måneder på fadene.
Alkohol: 13,5 %.
Domaine Michel Niellon er et familieejet vingård i hjertet af Chassagne-Montrachet. Det kan dateres tilbage til efterkrigstiden, hvor Marcel Niellon og siden hans søn Michel Niellon i 1950’erne drev en beskeden ejendom på blot 4 hektar.
Kommerciel flaskeaftapning begyndte i slutningen af 1960’erne, og derfra voksede husets ry støt. I dag regnes Niellon af kritikere som Allen Meadows (Burghound) og Jasper Morris (Inside Burgundy) som et af Chassagnes dygtigste producenter.
I 1990 kom svigersønnen Michel Coutoux ind i driften, og i dag føres arven videre af tredje generation, børnebørnene Matthieu og Lucie, der beskriver deres tilgang som en forening af “modernitet og tradition”.
Vingården ejer i dag cirka 8 hektar vinmarker fordelt på omkring 30 parceller. Deriblandt eftertragtede Grand Cru og 1. cru marker som Chevalier-Montrachet, Bâtard-Montrachet og altså denne 1. cru Clos de la Maltroie.
Cirka ¾ af produktionen er hvid Bourgogne og dermed ca. ¼ rød Bourgogne.
Filosofien er klar. Terroir og årgang skal tale, egetræet skal aldrig dominere. Druerne gæres i rustfrit stål, inden vinen flyttes på fad (typisk 20-30% nye fade), hvor den malolaktiske gæring finder sted. Der laves ingen bâtonnage og eller omstikning før aftapning efter cirka 12 måneder på fadene.
Den relativt tidlige aftapning er bevidst da den skal bevare frugten og spændstigheden.
Omkring 85% af produktionen eksporteres til cirka 30 lande, med USA som det ældste og vigtigste marked.
- 95p af Decanter
Jeg har fået så få flasker, så der kommer desværre ikke en smagsnote herpå. Men du kan finde flere smagsnoter på nettet.
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?