Rhône (Frankrig)

Rhône – Frankrigs næststørste vinområde

Rhône er kendt for at levere nogle af Frankrigs største Grenache- og Syrah-baserede vine som Châteauneuf-du-Pape i den sydlige del af Rhône og Côte-Rôtie i den nordlige del af Rhône.

Der er over 70.00 hektar beplantede vinmarker, og regionens årlige samlede produktion overstiger 400 millioner flasker. Det er faktisk kun Bordeaux, der årligt producerer mere vin end Rhône regionen.

Man skelner ofte mellem den nordlige del, hvor de mest berømte vine kommer fra Hermitage og Côte-Rôtie, og den sydlige del, hvor appellationen Châteauneuf-du-Pape er den bedst kendte.

Mine Rhône producenter

Maison Orcia

Druerne

Bourboulenc, Calitor, Carignan, Cinsault, Clairette, Counoise, Grenache, Grenache Blanc, Grenache Noir, Marsanne, Mourvèdre, Muscardin, Picardan, Picpoul, Picpoul Blanc, Picpoul Noir, Roussanne, Syrah, Terret Noir, Vaccarèse, Viognier

Mine nuværende vine fra Rhône

Kort over Rhône

Lidt historie

Rhônedalen ligger langs floden Rhône mellem Lyon i nord og Avignon i syd. Grundstenen blev lagt for omkring 300 millioner år siden ved et vulkanudbrud i Massif centrealbjergene. Her blev granitklipperne i det nordlige Rhône skabt, mens Dentelles og Mont Ventoux blev formet i den sydlige del af Rhône. Alperne blev dannet for 40 millioner år siden, og har haft (og har naturligvis fortsat) stor indflydelse på vinområdet Rhône. Da de blev dannet, førte det en oversvømmelse af området med sig, der med tiden deponerede et lag af hård kalksten og kalkholdigt ler. Rhônefloden er så at sige resterne af denne oversvømmelse. Efterhånden som vandet forsvandt blev et område med en helt speciel jordbund blottet – det var som skabt til at lave vin med masser af sand, ler, granit, kalk m.m.

Og med det varme og tørre middelhavsklima er rammebetingelserne for at kunne lave store vine nærmest perfekte. Godt ventileret gennem dalen af mistralvinden.

En unik region

Som allerede nævnt ovenfor er det er af Frankrigs største vinoråder – faktisk et af verdens største vinområder. Over 5.000 growers og knap 1.000 producenter af vin.

Der anvendes mange forskellige druer i området, men det mest udbredte, og formentlig også de bedst kendte, er Syrah, Grenache, Mourvèdre, Viognier og Roussanne.

Af produktioner på godt 400 millioner flasker årligt er ca. 90% af produktionen Côtes du Rhône vin. De resterende 10% er ”cru” vine fra bl.a. Côte-Rôtie, Hermitage, Gigondas, Chateauneuf-du-Pape m.fl.

Alle “crus” i Rhône

Nord Rhône

  • Côte-Rôtie AOC
  • Crozes-Hermitage AOC
  • Hermitage AOC
  • Condrieu AOC
  • Saint Joseph AOC
  • Cornas AOC
  • Château-Grillet AOC
  • Saint Péray AOC

Sydlige Rhône

  • Beaumes de Venise AOC
  • Châteauneuf-du-Pape AOC
  • Gigondas AOC
  • Lirac AOC
  • Rasteau AOC
  • Tavel AOC
  • Vacqueyras AOC
  • Vinsobres AOC
  • Cairanne AOC

 

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0