Har vinen prop?

Har vinen prop eller er den bare dårlig?

At en vin har prop, er en fejl ved vinen. Det påvirker både vinens duft og smag.

Kan du dufte når en vin har prop? De fleste vil kunne dufte, når en vin er fejlbehæftet med prop, men det kræver for mange lidt øvelse. Når man får serveret vin på Restaurant så er det jo bl.a. det man lige skal sikre sig inden man godkender vinen. Altså at vinen ikke har fejl. Så det er en god ide at vide lidt om, hvad det vil sige, at en vin har prop, og hvordan man kan spotte det.

Tidligere var tommelfingerreglen, at ca. hver 12. flaske havde prop. Heldigvis er producenterne af prop blevet dygtigere, så raten af vin der er behæftet med propfejl er faldende – heldigvis. En undersøgelse fra 2016 viste at fejlraten er så lav som 1%, og forventningerne er, at denne vil falde yderligere i takt med udvikling af korkproppen.

Og når først vinen har fået prop findes der ingen redning. Og nej – det er også en dårlig ide at putte den i sovsen, der ganske enkelte vil få propduft/-smag.

Hvordan dufter/smager prop?

En vin der har prop vil dufte muggent og jordslået. Nogle bruger begreber som papkasse, våd avis eller våd pels. Har man først opdaget en vin har prop, så behøver man ikke smage på den – den vil ikke smage godt. Den vil smage lidt som den dufter, og man vil opleve at frugten er væk.

En vin kan være mere eller mindre ”angrebet”. Fejlen kan være så minimal, at man ikke opdager det. OG det gør ikke spor, da det er ganske ufarligt at drikke en vin med TCA.

Men har man først fået en vin med prop i glasset. Så skift glasset ud eller vask/skyld det grundigt. Duften kan være med vedholdende, og det er ikke en rar duft.

Er du på Restaurant og du mener vinen har prop, så skal du naturligvis have vinen byttet. Hvis du først har godkendt vinen, og er begyndt at drikke den, så er det for sent. Det skal ske, når tjeneren beder dig smage på vinen første gang. Er du i tvivl, så lad en anden i selskabet dufte/smage på vinen. Og har restauranten en uddannet vintjener, så lad du naturligvis ham/hende dufte/smage også.

Hvad skyldes prop?

Propsyge stammer fra proppen, og dermed fra træet som barken kommer fra. Det kaldes TCA (TriChlorAnisol) og stammer altså fra barken, og optræder som en dårlig lugt. Denne lugt trænger ind i vinen.

Og alle vine kan rammes – dyre såvel som billige – hvide såvel som røde.

Er løsningen så skruelåg. Egentlig ja, men faktisk kan en vin, der er er lukket med skruelåg godt have prop. Den kan jo have ligget på egetræsfade, og TCA kan også optræde heri. Mere om det en anden gang….

 

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0