Det tyske klassifikationssystem

Det tyske klassifikations- og pradikätsystem

Det kan være forvirrende at finde rundt i de tyske klassifikationer. Denne korte artikel forsøger at give dig et overblik, så du kan gennemskue ideen bag.

Systemet adskiller sig fra stort set alle andre landes klassifikationssystemer. Alle vine bliver faktisk testet og efterfølgende placeret i klassifikationssystemet. Systemet stammer fra 1971, og har været genstand for masser af kritik og modstand gennem tiderne. Enkelte vinbønder har sågar meldt hel fra, og laver derfor kun ”Tafelwein”, da de dermed automatisk placeret i den lavest rangerende kategori. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, men blot beskrive de fire klassificeringer samt deres pradikätsystem i øverste kategori.

Klassifikationssystem

Der er 4 kategorier i systemet. Hver enkelt vin gennemgår en grundig test hos de tyske myndigheder, hvor vinene bl.a. testes for vinens oprindelse, druernes modningsgrad, høsttidspunkt og sukkerindhold. Vinen gennemgår en kemisk analyse efterfulgt af en officiel prøvesmagning.

Derefter indplaceres vinen i en af de fire kategorier. Indplaceres den i den højeste kategori, så får vinen tillige et Prädikat – se nedenfor. De fire kategorier er følgende.

Tafelwein

Simpel bordvin uden angivelse af oprindelse på flasken. Det er kun en meget lille andel af de tyske vine, der havner her, og sælges næsten udelukkende i Tyskland.

Landwein

Også en såkaldt bordvin, som man i Frankrig formentlig ville kalde Vin de Pays kategori. Der er ikke mange vine, der lander i denne kategori. Samlet set er det kun omkring 5 % af alle vinene, der lander i de to laveste kategorier.

Qualitätswein (QbA)

Går under betegnelsen kvalitetsvin. Vinen skal bl.a. komme fra et af de 13 kvalitetsområder i Tyskland. Kravene er, at der skal være omkring 60 Oechsle (et mål for sukkerindhold, som jeg ikke kommer nærmere ind på i denne artikel) i vinen, hvilket kun nok til omkring 7% alkohol. Ønsker producenten en højere alkoholprocent, så tilsættes sukker, hvorved man kan sige, at den oprindelige og naturligvis udvandes, hvis chapitaliseringen (tilsætning af sukker) ikke doseres rigtigt. Det kan medfører vine, der år efter år smager ens, og man får dermed ikke en vin, hvor man kan tale om oprindelse, terroir m.m.

Prädikatswein (QmP)

Så er vi i øverste kategori af kvalitetsvine. Og her må der bl.a. ikke tilsættes sukker. Det efterfølgende Prädikat vinen tildeles baseres derfor udelukkende på det naturligvis sukkerindhold i vinen. Det betyder bl.a. at der fra samme mark godt kan produceres vine med forskellig Prädikat, hvilket jo bl.a. er med til at gøre det lidt forvirrende, at ”læse” en tysk etiket. At en vin fra samme mark kan ende med forskelligt sukkerindhold, skyldes jo primært, at klimaet varierer ganske meget fra år til år.

Der er mange retningslinjer i denne kategori den enkelte vinbonde skal følge. Bl.a. er høstforløbet for vinene nøje fastlagt (lidt som vi kender det fra Champagne), og der findes mange regler for, hvornår producenterne må gøre hvad.

De seks Prädikater

Det er vigtigt at slå fast, at Prädikater IKKE er et klassifikationssystem. Altså er en Auslese ikke nødvendigvis bedre end en Kabinett. Det er ene og alene et udtryk for sukkerindholdet, der som ovenfor anført opgøres i Oechsle.

Kabinett

Laveste klasse af de bedste tyske prædikatsvine. Kravene til modningsgrad afhænger af druesort, modningsgrad og sødme (67 og 82 grader Oechsle). De senere år er kvalitetsniveauet af disse vine steget makant. Der findes masser af skønne og friske Kabinett vine, der heller ikke er så voldsomt dyre.

Spätlese

Druerner hertil høstes senere end druerne til Kabinett. Men uanset høsttidspunktet, så er det sukkerindholdet i mosten, der er afgørende (76-82 grader Oechsle). Hvis ikke det krævede minimumsindhold opnås, er der ikke tale om en Spätlese.

Auslese

For at opnå det nødvendige sukkerindhold (83-105 grader Oechsle) skal alle druerne nødvendigvis være helt modne, hvilket giver en helt speciel creme og dybde i vinen. Nogle gange har “den ædle råddenskab” haft en finger med i spillet, hvilket både kan smages og lugtes. Auslese findes som såvel tørre som søde vine.

Beerenauslese

Betegnelsen betyder egentlig, at de overmodne druer er udvalgt enkeltvis med højt sukkerindhold (110-128 grader Oechsle). De er angrebet af botrytis (ædel råddenskab). Det giver fine, cremede og søde dessertvine med uhyre lang holdbarhed.

Trockenbeerenauslese

Fremstilles af håndsorterede og overmodne druer, der er delvist indtørret (lidt som rosiner). Det giver ekstremt søde vine med en fantastisk koncentration. Det er vine, der udvikler sig over årtier. Alkoholindholdet er som regel ikke over 10%. Trockenbeerenauslese er ofte kostbare vine, altid intenst søde og meget koncentrerede. Kun druer, der er angrebet af “den ædle råddenskab”, kan opnå disse sødmegrader.

Eiswein

Egentlig en Beerenauslese. Men betingelsen for at kalde vinen en Eiswein er, at druerne har fået frost (minimum 7 minusgrader) på marken, og er blevet høstet og presset senest to timer efter solopgang.
Den særlige proces giver vinen et meget større syreindhold, der både giver friskhed til vinen og ekstra holdbarhed.

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0