Druerne i Champagne
De mest udbredte druer i Champagne
Der anvendes næsten udelukkende tre druer til produktion af Champagne.
Men der er faktisk syv godkendte druer, der må anvendes i regionen. De fire mindre kendte druer er Pinot Blanc, Fromonteau Gris, Petit Meslier og Arbane.
Her det det kun de tre hoveddruer der beskrives.
Gennemgangen er i alfabetisk rækkefølge.
Chardonnay
I dag udgør Chardonnay ca. 30% af de beplantede marker.
Det er den klart dominerende drue i Côte des Blancs.
Chardonnay er faktisk den eneste grønne druer anvendt til champagneproduktion.
Faktisk er Chardonnay-druen ret duft- og smagsneutral, hvilket betyder det nemt påvirkes af sine omgivelser (jordbund, fade m.m.). Når man benytter Chardonnay i vinene kan den bidrage med syre, struktur og friskhed.
Den kan dufte af bl.a. blomster, mineralitet og citrus. Den udvikler sig langsomt (som vin), og er derfor med at forlænge levetiden på en vin.
Den er ankommet forholdsvis sent til Champagne, og blev først plantet i den anden halvdel af det 19. århundrede.
Pinot Meunier
I dag udgør Chardonnay ca. 32% af de beplantede marker.
Den perfekte drue til klima og jordbund i Marne Valley. Den elsker jordbund med masser af ler.
Tidligere brugte man kun druen som en blandingsdrue, men i de senere år er der kommet flere og flere 100% champagner på markedet.
Den giver vinene krop, kompleksitet og rundhed.
Den er formentlig en mutation af Pinot Noir. Den er langt mere robust end Pinot Noir, og er derfor også mindre sårbar ift. frost.
Den modner ret hurtig som vin, og er derfor meget populær som blend i NV champagner. Det blødgør de ofte unge NV champagner, og gør dem en nydelse at drikke som helt unge.
Pinot Noir
I dag udgør Chardonnay ca. 38% af de beplantede marker.
Det er den dominerende drue i regionerne Montagne de Reims og Côte des Bar, hvor det lidt køligere klima, og den kridtholdige jord, er som skabt til Pinot Noir.
Når man burger Pinot Noir i sin vin er dens bidrag ofte krop og struktur. Den elsker det lidt køligere klima, der er i Champagne, og er som skabt til Champagne. Den er meget aromatisk og leverer næsten altid røde bær i duften.