Druerne i Rhône

Masser af kendte og ukendte druer i Rhône

De fleste vil kunne nævne bl.a. Grenache og Syrah, hvis de bliver spurgt om druer, der anvendes til produktion af vin i Rhône regionen. Men hvem kender eksempelvis Picpoul, Calitor eller Marselan?

Her kan du blive lidt klogere på både de kendte og mindre kendt druer, der anvendes i Rhône regionen.

Jeg håber, du kan få glæde af det!

 

De hvide druer i Rhône regionen

Bourboulenc

Bourboulenc

En meget kraftig og hårdfør sort, der kræver masser af solskin og som modner sent. Den klarer sig godt i den sydlige del af Rhône.

Den anvendes til produktion af hvide vine med lavt alkoholindhold, og er bedst som helt ung.

Den benyttes i Gigondas, Lirac, Tavel, Vacqueyras, hvide Côtes du Rhône vine (som en del af en blanding), Costières de Nîmes, Côtes du Luberon, Ventoux.

Clairette

Clairette

Clairette er en af Sydfrankrigs ældste druesorter, typisk for Middelhavsområdet. Druens kød er særligt saftigt. Vinstokken er godt perfekt til tør, ufrugtbar kalkstensjord.

Druerne giver en frugtig vin, med ret højt alkoholindhold og lav syre.

Den anvendes primært i Cairanne, Clairette de Bellegarde, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Villages, Grignan-les-Adhémar, Lirac, Tavel, Vacqueyras og Ventoux.

Maccabeo Blanc

Maccabeo Blanc

Druen er nem at kende på de store og pyramideformede klaser med masser af forgreninger. Bærrene er mellemstore og ofte kuglerunde. De leverer sød og saftigkød

Vinene bliver stilfulde og frugtfyldte med ret højt alkohol indhold. Fraven bliver ofte strågul.

Den dyrkes i Costières de Nîmes og Côtes du Luberon, hvor den blot tegner sig for omkring 85 af de dyrkede areraler.

Marsanne

Marsanne

En kraftig drue der ofte leverer store udbytter. Den modner ret tidlig, og er en hårdfør drue, der stortrives på bjergskråninger med lav frugtbarhed. Den klarer sig godt i varm og stenet jord, og anvendes derfor mest i den nordlige del af Rhône.

Druen kan producere kraftige vine med medium syreprofil. En drue der kan levere langt levende vine.

Den er ret udbredt i regionen, men anvendes i største omfang i Crozes Hermitage, Hermitage, Saint-Joseph og Saint-Péray.

Bourboulenc

Picardan

Den hører hjemme i Rhône dalen, men bruges ikke ret meget. Den er ret karakteristisk med dunede knopper og store blade. Klaserne er ofte tætpakkede. Det enkelte bær er mindre end Cinsault druen, of får en let lyserød farve når de nærmer sig modenhed.

Druen er sødlig i smagen og har en helt specielt let moskusagtig duft.

Den anvendes alene i Châteauneuf-du-Pape

Roussanne

Rousanne

En forholdsvis kraftig drue der ofte modner i løbet af september. Den klarer sig god i jord der er varm, stenet og vel drænet. Gerne på tørre skråninger med kalkholdig jord.

Det er en delikat og stilfuld drue, der producerer vine med elegance og kompleksitet.

Den er ret udbredt og anvendes særligt i appellationerne Crozes Hermitage, Hermitage, Saint-Joseph, Saint-Péray, Côtes du Rhône Villages ,Côtes du Rhône-vine, Costières de Nîmes, Coteaux du Tricastin og Côtes du Luberon.

Vermentino

Vermentino (Rolle)

Druen har brug for et varmt klima, eftersom den modner ret sent. Derfor kan den kun dyrkes i områder med masser af solskin.

Den anvendes udelukkende som supporterende drue og bidrager med lethed og en frisk syre. Det er en kompleks og mange facetteret drue med komponenter som grapefrugt, friske æbler, mandler, milde krydderier, modne pærer og friske ananas.

Den er ret udbredt i Côtes du Luberon, hvor den dækker næsten 8% af det beplantede areal. Anvendes også i Costières de Nîmes og Ventoux.

Viognier

Viognier

En meget krævende drue der ikke er nem at dyrke.Den blomstrer kun på stærkt solbeskinnede skråninger.

Den kan levere fantastiske stilfulde vine, der er glatte, bløde og fyldige. Den har en subtil duft med lækre noter af gule frugter (mango, pære, fersken, abrikos, kvæde), forårsblomster (violet, iris, akacie), moskus og krydderier, samt grillede hasselnødder og mandler. Masser af nuancer. De mest kendt (og anerkendte) vine kommer primært fra Condrieu appellationen.

Den anvendes i appellationerne i Château-Grillet, Condrieu, Côte-Rôtie, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Villages, Duché d’Uzès, Grignan-les-Adhémar og Vacqueyras.

Grenache Blanc

Grenache Blanc

En ret kraftig og robust druesort der modner “midt” i feltet så at sige.

Druen kan levere meget fyldige vine med forholdsvis lav syre. De er ofte bløde og imødekommende med ekstraordinære lange eftersmag.

Den dyrkes i Lirac, Tavel, Vacqueyras, Côtes du Rhône Villages hvide og Côtes du Rhône hvide, Costières de Nîmes, Grignan les Adhémar, Luberon og Ventoux.

Muscat Blanc

Muscat Blanc

Muscat druen er oprindelig af græsk oprindelse. En drue med saftig, sødt og fast kød. Den er ret kraftig, og skal ofte beskæres ganske meget i vækstperioden.

Muscat-druen med små bær bruges til fremstilling af rosévine og søde og tørre hvide.

Den anvendes i appellationerne Clairette de Die Muscat og Beaumes-de-Venise.

 

Picpoul Blanc

Picpoul Blanc

Druen med de mange navne. Den går også under navne som Piquepoul, Picapoll, Picpouille, Avillo og sågar Picapulla. Vokser i kompakte klynger med druer af normal størrelse. Druer leverer høje udbytter, men skal beskæres ret hårdt.

Druen producerer ret neutrale og tørre hvide vine, og alene er det ikke vin af høj kvalitet. Men den indgår også med andre varianter, og bidrager langt bedre i den sammenhæng.

Den dyrkes primært i Tavel, men findes også i små mængder i Gigondas.

Ugni Blanc

Ugni Blanc

En drue der skal dyrkes på marker, der ligger i læ, da den er ret følsom overfor vind.

Den kan levere ret stilfulde tørre hvide vine. Bruges ofte sammen med andre varianter, og bidrager her ofte med syre og friskhed.

Den anvendes primært i Côtes du Luberon og Ventoux.

 

De røde druer i Rhône regionen

Calitor

Calitor

Druen dyrkes ikke mere ret mange steder i Frankrig. En drue der leverer høje udbytter, og vokser bedst i varm og tør jord.

Den leverer lidt tyndbenede vine med lavt alkoholniveau.

Den anvendes udelukkende sammen med andre varianter i Tavel appellationen.

Carignan

Carignan

En kraftig druesort der altid leverer høje udbytter. Den modner ofte ret sent. Den trives bedst i varme områder, og kræver ikke meget nedbør. Varme og tørre bjergskråninger er ideelle forhold for druen.

Den kan leverer velstrukturerede vine med masser af tanniner.

Den anvendes til røde og rosé vine i Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Villages, Costières de Nîmes, Grignan les Adhémar, Luberon og Ventoux.

Cinsault

Cinsault

En ret kraftig drue, der kræver meget arbejde for at sikre gode udbytter. Den kræver masser af varme, og er generelt en ret modstandsdygtig drue.

En leverer lette vine med stilfuld smag, lav syre og bløde tanniner. Det gør den ekstra velegnet til rosé vine.

Den dyrkes i Tavel, Gigondas, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Villages, Costières de Nîmes, Coteaux du Tricastin, Luberon og Ventoux.

Counoise

Counoise

Druen er tidligere gået under navnet Moustadier i de gamle vinmarker i Gigondas og Tavel. Den er ikke så udbredt mere.

Den leverer frugtagtige, krydrede og lyse vine. De er ret delikate i smagen med masser af frugt- og blomsternoter.

Den anvendes i de fleste appellationer i Rhône regionen.

Grenache Gris

Grenache Gris

Klaserne er lidt flade og kegleformet. Når druen modnes, får stilken et ”træ look”. Druen er en kraftig og stærk sort, der er modstandsdygtig mod både tørke og hård vind. Den er særlig produktiv, når den dyrkes på tørre og stenede skråninger.

Den anvendes næsten udelukkende til produktion af rosévine.

Den anvendes overvejende i appellationen Vins Doux Naturels.

Marselan

Marselan

En drue der primært anvendes som blandingsdrue. Den bibringer kompleksitet, dyb farve og massive tanniner. Egenskaber der gør den til en attraktiv blandingsdrue.

Den anvendes i Costières de Nîmes, Côtes du Vivarais, Grignan-les-Adhémar, Côtes du Rhône og Côtes du Rhône Villages appellationerne.

Mourvedre

Mouvèdre

En lidt undervurderet drue med en ret markant personlighed. Den bidrager med fylde og markante tanniner, der bidrager til vinens holdbarhed. Den er særligt udbredt i den sydlige del af Rhône, og elsker skråninger og varme.

Den anvendes i appellationerne Cairanne, Costières de Nîmes, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Villages, Duché d’Uzès, Gigondas, Grignan-les-Adhémar, Lirac, Luberon, Tavel, Vacqueyras, Ventoux og Vinsobres.

Muscardin

Muscardin

Muscardin er en rød druesort fra Vaucluse-området. Dens klynger er cylindriske og kompakte. De ægformede bær er blåsorte i farven. Det er en drue der kun vinificeres sammen med andre druer som eksempelvis Syrah, Grenahce og Mouvedre.

Druen bidrager med frisk syre og masser af blomster aromaer. Resultatet er ofte vine rige på aromaer og med et let, friskt og elegant udtryk.

Druen anvendes næsten udelukkende til fremstilling af vine i Gigondas appellationen.

Clariette Rosé

Clariette Rosé

En lidt enstrenget drue, der udelukkende anvendes til produktion af rosévine.

Den anvendes udelukkende i Tavel appellationen.

Grenache Noir

Grenache Rouge

Grenache er den mest udbredte drue i Rhône regionen. En drue der let tilpasser sig, og som nærmest altid leverer høj vækst. Den er ankommet fra Spanien og blev hurtigt populær i regionen. Druen har en sej, tyk, blå skal. De store klaser er fyldt med store, runde, saftige bær, mens dens lysegrønne blade er glatte og skinnende.

Den anvendes i mange forskellige blandinger og leverer dybde og fylde. Ofte smag af solbær og masser af krydderier. En drue med tætte tanniner, der bliver bløde og integrerede med alderen.

Den anvendes nærmest i alle regionens appellationer.

Muscat Noir

Mouscat Noir

Druen er nem at kende med små sorte bær. Den vokser i kompakte cylindriske klaser med bær i mellemstørrelsen.

Det er søde og saftige druer med en duft rig på citron, bivoks og lime.

Den anvendes I Muscat Beaumes-de-Venise appellationen

Picpoul Noir

Picpoul Noir

Vine lavet med denne drue har en bouquet rig på blomster- og frugtnoter og en stilfuld, elegant struktur med lavt tannin indhold.

Den anvendes i Tavel og Gigondas appellationen.

Terret Noir

Terret Noir

Mellemstore bær i flade kegleformede klaser. Bærrene er aflange og danner ret kompakte klaser.

Anvendes oftest i blandinger og bidrager med smagsnoter af blomme og stikkelsbær.

Den anvendes i appellationerne Châteauneuf du Pape og Côtes du Rhône Villages.

Syrah

Syrah

Delikat og eftertragtet drue, der anvendes mange steder i Regionen. De mest berømte Syrah baserede vine kommer fra den nordlige del af regionen. Druerne er ret små, silkebløde med en dyb lilla farve.

Den leverer komplekse og delikate vine. Den formår i særlig grad at udvikle sig positivt ved lagring.

Den anvendes i appellationerne Beaumes-de-Venise, Cairanne. Cornas, Costières de Nîmes, Côte-Rôtie, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Villages, Côtes du Vivarais, Crozes-Hermitage, Duché d’Uzès, Hermitage, Gigondas, Grignan-les-Adhémar, Lirac, Luberon, Rasteau, Saint-Joseph, Tavel, Vacqueyras, Ventoux og Vinsobres.

Vaccarese

Vaccarèse

Druen kendes også som Camarèse eller Brun Argenté. Dens klaser er mellemstore og kompakte. Helt runde mellemstore mørke bær.

Den anvendes næsten kun i blandinger, og særligt sammen med Grenache Gris, hvor den er med til at forfine dennes smag. Det er en særlig aromatisk drue med masser af blomster, og den leverer vine med elegance og friskhed.

Den anvendes overvejende i appellationerne Châteauneuf du Pape, Côtes du Rhône og Côtes du Rhône Villages.

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0