Anekdoter og vilde historier om vin

Dom Perignon og boblerne

Dom Perignon var benediktinermunk og kældermesteren i abbediet Hautvilliers. Historien har længe tilskrevet ham æren for at opfinde Champagne, hvilket nu med sikkerhed kan bevises ikke var tilfældet. Tværtimod kæmpede han en indædt kamp om at få boblerne væk fra hans vin.

Men selvom han ikke opfandt champagne, så har han en stor del af æren for, at det i dag er en uhyre eftertragtet drik. Han levede fra 1638 til 1715, og på det tidspunkt vidste man ikke, hvorfor vinen begyndte at gære i flaskerne – altså den såkaldte anden gæring, der skaber den mousserende vin. (Se evt. afsnittet om, hvordan man laver champagne HER)

Men han var en uhyre dygtig vinmager, og han har æren for mange af de teknikker, der i dag anvendes i Champagne. Han var bl.a. den første der begyndte at bruge korkprop og ståltråd, og han var den første der begyndte at selektere de bedste druer, og blande vine fra forskellige marker for derved at lave en bedre vin.

Så Dom Perignon opfandt altså ikke champagnen som sådan, men han forædlede udviklingen af vinene for området, og var derved med til at gøre den til den ædle drik den i dag er.

Falsk Chateau Lafite 1784 fra Thomas Jefferson

Det har længe været kendt, at nogle af verdens dyreste vine har været målet for svindlere og bedragere. De producerer falske vine og sælger dem for svimlende beløb.

En af de mest spektakulære sager om forfalskninger er historien om vine, der tilsyneladende skulle være ejet af den amerikanske præsident Thomas Jefferson. Vinene var fra 1. cru Bordeaux slottet Chateau Lafite, og var fra årgangene 1784 og 1787. Flaskerne er indgraveret med “Th.J” fra den amerikanske præsident, der tidligere var Frankrigsminister og som havde boet i Paris.

Køberen af flaskerne var den amerikanske milliardær William Koch, og han hævdede vinene var falske efter at eksperter havde undersøgt dem. Flaskerne var rigtig nok meget gamle flasker, men indgraveringerne er lavet med en teknologi, der ikke eksisterede på Thomas Jeffersons tid.

William Koch købte flaskerne i 1988, og sælgeren var den tyske samler og vinhandler Hardy Rodenstock, der påstod, at vinene stammede fra en gammel kælder, der i forbindelse med et byggeri nu havde set dagens lys. Rodenstock var tilsyneladende den eneste der havde set flaskerne, og han var ikke særlig meddelsom. Men at flaskerne er falske, hersker der ikke længere tvivl om.

Sagen førte til en sand tsunami af retssager med William Koch i spidsen mod forskellige påståede svindlere, der har lavet en række falske vine. Mere om det ved en anden lejlighed.

Storsvindleren Rudy Kurniawan

Rudy Kurniawan fik i 2012 en dom på 10 års fængsel for systematisk svindel med sjældne vine.

Han havde gennem længere tid været omgærdet af mystik, og vinverden undrede sig lidt over, hvor han fik alle disse fantastisk sjældne flasker fra.

Sagen begyndte for alvor at rulle, da han i 2008 på en auktion at havde forsøgt at sælge 84 flasker vin, der angiveligt var fra Domaine Ponsot. En af flaskerne var angiveligt fra 1929, hvilket var en umulighed, da producenten først begyndte at sælge vin i 1934. Ligeledes var der vine fra Grand Cru-marken Clos-Saint-Denis i årgangene 1945, 1949 og 1966, hvilke ikke var muligt, idet Domaine Ponsot først begyndte at lave vine fra Clos-Saint-Denis i 1982. Medindehaveren af Domaine Ponsot er Laurent Ponsot, og han gjorde auktionshuset opmærksom herpå, der øjeblikkeligt fjernede vinene fra auktionen.

Sammen med rigmanden Bill Koch begyndte de to at hjælpe bl.a. FBI, og uden deres ihærdige indsats havde man næppe kunnet fælde dom over svindleren Rudi Kurniawan.

På rekordtid blev Rudi Kurniawan et kendt og respekteret navn i auktionsverdenen. Han brugte hver måned formuer på at købe store og sjældne vine, og inviterede derefter til eksklusive middage for få udvalgte. Bl.a. også den berømte amerikanske vinkritiker Robert Parker, der om sin vært konkluderede, at han er ”et meget sødt og generøst menneske”.

Resten er historie og hele denne sag er i øvrigt filmatiseret i dokumentaren ”Sour Grapes”, der bl.a. kan ses på Netflix – det er en forrygende god dokumentar, og kan varmt anbefales.

Også i Danmark har der været skrevet meget om denne sag, og i 2014 begik Andre Devald og René Langdahl Jørgensen to artikler i magasinet Gastro. Og som en bemærkning til, hvordan folk i den grad kunne lade sig forføre af sådan en svindler, skriver Gastro bl.a.

”I kølvandet på gastros store artikel om vinsvindel har mange spurgt os, hvordan det kunne lade sig sig gøre – hvordan kunne man narre folk til at tro, at de drak dyre årgangsvine, når de rent faktisk drak en eller anden blandingsmikstur. Svaret er, at der dels er tale om ekstremt sjældne vine, som de færreste nogensinde har smagt, dels at svindelvinen var blandet godt og smagte ”ægte”. I begyndelsen af juli kunne Jancis Robinson i Financial Times fortælle (med vinsvindeleksperten Maureen Downey som kilde), hvordan storvindleren Rudy Kurniawan blandt andet ”skabte” Mouton Rothschild 1945 – en af verdens mest eftertragtede og forfalskede vine. Rudy blandede Ch. Cos d’Etournel 1988 (50%) med fifty-fifty Ch. Palmer 1990 og californisk cabernet 2000. Altså ikke nogen ”banal” blanding af discountvin, men en blanding af vine i 1.000-kronerklassen.”

I øvrigt er Laurent Ponsot af den opfattelse, at 80 % af al top Bourgogne fra før 1980, der i dag sælges på auktion, er falsk. Og i tillæg hertil mener han, at Rudi Kurniawan næppe kunne være alene om svindlen, da det er uhyre tidskrævende at lave disse forfalskede flasker. Rudi har formentlig lavet flere tusinde falske flasker, og Ponsot er af den overbevisning, at en lang række af disse flasker fortsat skifter hænder på auktioner verden over…

Hele historien er i øvrigt blevet fortalt i den fremragende dokumentar “Sour Grapes”. Den kan fra tid til anden ses på NETFLIX.

Et snedigt tyveri….

For et par uger siden var den 2-stjernede spanske Michelin restaurant Atrio udsat for et særdeles udspekuleret og snedigt tyveri. Atrio er berømt for deres store og velassorterede vinkælder.

En kvinde med schweizisk pas ankom til hotellet formentlig iført paryk og en rygsæk. Kort tid efter fik hun selskab af en engelsktalende mand, hvorefter parret indtog en middag i restauranten. Efterfølgende bookede de et værelse på hotellet.

Efter middagen spurgte parret om de måtte komme ned og se den flotte og berømte vinkælder. Restauranten er stolte af deres kælder, der rummer over 40.000 flasker, hvor iblandt der er masser af sjældne og uhyre kostbare vine. Personalet viste stolt kælderen frem, og intet mistænksomt opstod.

Tidligt på natten kontaktede kvinden receptionen, og bestilte natmad til værelset. Tilsyneladende er det på det tidspunkt lykkedes manden at gå uopdaget tilbage til vinkælderen. Her er det lykkedes ham at komme ind i vinkælderen, hvilket i sig selv er en bedrift. Kælderen er naturligvis behørigt aflåst, og flere døre ind til kælderen kan kun åbnes med koder. Dem må de have aflæst under deres besøg i kælderen, da der ikke var nogen tegn på hærværk.

Parret tjekkede ud meget tidligt om morgenen, og der gik noget tid før tyveriet blev opdaget

Det lykkedes for parret at frarøve restauranten 45 af deres mest sjældne og kostbare vine. De har nøje vidst, hvad de gik efter, og røveriet er med sikker planlagt gennem længere tid, og begået af topprofessionelle tyve.

Og hold så fast….Værdien af de 45 vine beløber sig til ikke mindre end 15 millioner kroner! Der var blandt andet tale om 38 flasker og verdens mest berømte vin Romanée-Cont fra vinhuset af samme navn.

Så får du tilbud en sådan til mistænksom pris, eller en af deres Montrachet 1999 eller en Chateau d’Yquem 1806 – så tak pænt nej – de stammer formentlig fra dette kup.

Det må da på et tidspunkt blive til en spændende Hollywood film.