Bourgognes historie

Historien bag verdens mest berømte vindistrikt

Bourgognes historie kan dateres helt tilbage til begyndelsen af år 100, og det har taget årtier og atter af årtier at “udhugge” denne smalle strækning af vinmarker, der i dag betragtes som verdens vel nok fornemste vindistrikt.

Kunsten at beskære og dyrke vinstokke går tilbage til den tidligste antik, men særligt adopteret og forædlet af grækerne og romerne. Hvornår disse færdigheder nåede Bourgogne, er der ikke fuld enighed om blandt historikere og arkæologer. Men der er enighed om, at det begyndte med Romernes besættelse af området helt tilbage til begyndelsen af det første århundrede. Og udviklingen tog for alvor fart omkrig det 6. århundrede, med oprettelsen af en række klostre, der for alvor begyndte at tage arbejdet i vinmarkerne alvorligt.

Disse klostre omkring Dijon, Macon, Cluny og Citeaux satte deres præg på området, og vakte genlyd i vide kredse. En række af disse klostre står stadig den dag i dag (se af snittet “Seværdigheder i Bourgogne”). Munkene på Citeaux klosteret spillede en helt særlig rolle i berømmelsen af Bourgogne vin, da de i det 12. århundrede beplantede donerede jordlodder med vinranker.

Gennembrudet

Hertugerne i Bourgogne støttede og promoverede også disse vine i særlig grad, og de nåede bl.a. til Louis XIV takket være dennes læge. Lægen anså vinene fra Bourgogne (Côte d’Or og til Beaujolais) som den rene medicin. Særligt en vinbonde fra Beaujolais, Claude Brasse, havde succes med at bringe sin høst hele vejen til Versailles, idet han for alvor fik kongens opmærksomhed med sine elegante og letflydende vine.

Bourgogne-navnet blev for alvor kendt og efterspørgslen bare steg og steg. Handlen med vinene blev mere og mere organiseret, og allerede i begyndelsen af den 18. århundrede blev de første negociant-firmaet grundlagt i Beaune. Disse købmænd rejste aktivt også mod nord, hvor vinenes kvaliteter allerede var kendt. Negociant-virksomheder skød op flere steder i bl.a. Dijon og Nuits-St.-Georges.

I slutningen af det 18. århundrede betød revolutionen en generel opløsning af ejendomsretten, der blev yderligere forstærket af familieopsplitninger. Det var startskuddet på et af de karakteristiske træk ved Bourgogne – det meget fragmenterede ved vinmarkerne. “Overfloden” af jordejere og vinbønder kan i den grad forvirre forbrugerne, men er samtidig det som gør mange vinentusiaster tryllebundne af Bourgogne.

En uvelkommen gæst

Negociant-forretningen i Bourgogne voksede betydeligt, og eksport blev hurtigt deres vigtigste forretning. Og efterhånden som land- og søtransport udviklede sig og blev moderniseret, voksede eksportmarkederne til også at omfatte England, Irland, Skandinavien, Schweiz, Tyskland, Belgien m.fl. Men alle civilisationer er sårbare, og dette blomstrende vineventyr mødte næsten sit endeligt med invasionen af phylloxera. Dette lille hårdføre amerikanske insekt blev først opdaget i området i 1863. Og i de kommende år spredte det frygtede insekt sig, og forårsagede katastrofale ødelæggelser for de franske vinmarker. Man frygtede det værste for den franske vinproduktion, og en bølge af økonomisk elendighed rullede henover vindistrikterne. Ville de smukke Côte d’Or skråninger ende som rene græsningsarealer?

Smukke Clos de Vougeot

Heldigvis gik det anderledes, idet man målrettet arbejdede sammen om at bekæmpe denne fjende. Man opdagede, at amerikanske vinranker ikke blev påvirket af disse insekter, og man begyndte derfor i 1886 at pode franske vinranker på amerikanske rødder. Derved fik man sat en stopper for insektets hærgen, og Côte d’Or (og andre franske vindistrikter blev reddet).

I begyndelse af den 20. århundrede var minderne derfor det eneste, som var tilbage fra denne rædselsfulde periode, og heldigvis kiggede vinbønderne fremad fuld af optimisme. Og på trods af alle disse kvaler opretholdt Bourgogne deres renomme og producerede en perlerække af berømte årgange både lige før, under og lige efter denne phylloxera-epidemi. Særlige årgange i begyndelsen af 1900-tallet var vigtige, da de bekræftede at der ikke var sket kvalitetsmæssige skader efter podningerne af de amerikanske rødder.

Bourgogne står sammen

I tiden mellem de to verdenskrige slås Bourgogne med et kraftigt faldende vinsalg. For at imødegå dette etablerede de “Confrérie des Chevaliers du Tastevin”. En organisation der skulle varetage markedsføringen og promoveringen af områdets vine bl.a. gennem afholdelse af store smagninger og vinøse fester. Dette for at genintroducere verden for Bourgognes kvaliteter.

I samme periode blev INAO etableret (“National Institute for Appellations of Originals”). Helt præcist skete dette i 1935, og med det formål at anerkende og beskytte vin- og landbrugsprodukter der udsprang af klart afgrænsede store og små områder – terroirs. Principperne bag dette er stadig gældende i dag, og har også inspireret andre lande til lignende bestemmelser indenfor både vinproduktion og andre landbrugsproduktioner.

I dag står Bourgogne stærkere end nogensinde før. Det er det vindistrikt i verden, der producerer nogle af de mest eftertragtede vine. Og i dag gør udviklingen indenfor teknologi og ønologi, at Bourgogne fortsat bevarer denne position som et af verdens ypperste vindistrikter.