Champagneproduktion – få et overblik
Sådan laves Champagne
En kronologisk gennemgang af de væsentligste skridt i produktionen af Champagne.
Der er mange nuancer i produktion af vin, men det vil være alt for omfattende at komme ind på alle variationer. De helt grundlæggende skridt er de samme i hele Champagne regionen.
Høsten
Der høstes typisk i løbet af september måned. Det afhænger naturligvis af, hvordan sæsonen har været rent vejrmæssigt, og der har da også været høst allerede i starten af august, og så sent som i oktober måned. Det er i hvert fald en kendsgerning, at vi grundet klimaforandringer oplever, at det gennemsnitlige høsttidspunkt i dag ligger langt tidligere end blot for 40-50 år siden.
Der høstes i en periode på ca. 3 uger, og rækkefølgen er naturligvis nøje planlagt af den enkelte vinbonde. Typisk foregår høsten pr. håndkraft, og man vurderer, at der er ca. 100.000 plukkere i gang mens høsten står på!
Det er vigtigt, at de høstede druer hurtigt køres til presning, så druerne ikke bliver “kogt” eller mast.
Der går i øvrigt ca. 1,2 kg. druer til en flaske vin, hvilket svarer til ca. 12 klaser druer.
Presningen
Mange små vinbønder har ikke råd til at have egne presningsfaciliteter, og derfor findes der i Champagne en lang række “offentlige” presningsfaciliteter, som man kan anvende.
Druerne presses meget forsigtigt, da man kun ønsker saften fra druerne. Presses der for hårdt, risikerer man at syren omkring skallerne og kernerne kommer med.
Den druemost, der kommer efter den første presning, kalder man Coeur de cuvée, og er den fineste presning. Nogle presser 2 gange, mens andre presser 3 gange. Den sidste presning kaldes Vin de Taille – på dansk halen. Nogle vinbønder mener ikke, at man kan bruge denne presning til at lave Champagne, men det vinder faktisk større og større udbredelse at anvende denne til den endelig Champagne – selv blandt højt respekterede vinbønder.
Der må i øvrigt maksimalt presses 2.550 liter saft fra 4.000 kg druer.
Første gæring
Når presningen er færdig, skal mosten på fad eller ståltank for at gære. De fleste anvender ståltanke med termostatstyring, men også egetræsfade anvendes i vid udstrækning. Til de lidt bedre champagner så gærer man hver mark for sig. Det er faktisk en ret klassisk proces, der gælder de fleste typer af vin. I Champagne må man gerne tilsætte sukker (chaptalisere), der skal være med til at bringe alkoholprocenten op på minimum 11%.
Gæringen står på i et par uger, og skal overvåges meget nøje, så den ikke går i stå. Temperaturen i gæringsprocessen må ikke overstige 18-20 grader, da det kan ødelægge vinen. Ligeledes må det heller ikke blive for koldt, da gæringen så risikerer at gå i stå.
Nogle vælger efter endt gæring at foretage en malolaktisk gæring. Her omdanner vinens æblesyre til mælkesyre for at få en blødere og mere behagelig vin. Herefter bliver vinen filtreret (som oftest), og er nu klar til at blive blandet til det ønskede resultat.
Blanding (assemblage)
Så er vinen klar til at blive blandet. Nogle vinhuse anvender op til omkring 200 forskellige vine til deres endelige blanding! Et arbejde, der virkelig kræver sin kender, der år efter år er i stand til at få det bedst mulige ud af årets høst og vin.
Årgangschampagne må naturligvis kun bestå af vin fra samme årgang, mens en ikke årgangs-champagne (NV = Non Vintage) godt må blandes med vin fra tidligere årgange (Reserve vin).
Man blander forskellige vine ud fra devisen om, at de blandet vil udgøre en bedre vin end de gør individuelt. Der er dog en udvikling i gang i Champagne, hvor flere og flere laver enkeltmarks-champagner. Her laves en typisk årgangschampagne fra en helt specifik mark, eller fra et lille udsnit af en mark (det er sjældent at en vinbonde ejer en mark helt alene).
Disse champagner får så markens navn på etiketten.
Anden gæring
Den anden gæring sker i flasken, og det er her vi finder kilden til det lille mirakel – boblerne!
Det sker efter den endelig blanding er tappet på flaske. Der er mange faste regler i Champagne, og en af dem er, at der ikke må tappes vin på flaske før i januar året efter høsten.
Flasken lukkes ikke med den velkendte champagneprop, men blot med en kapsel.
I flasken starter nu den anden gæring, der står på i 6-8 uger. Gæren konsumerer sukkeret, der omdannes til alkohol, og der frigives bl.a. kulsyre – skabelsen af boblerne er i gang! Det er i denne proces, at trykket i flasken stiger op til ca. 6 bar.
Man mener i øvrigt, at der er op til 50 millioner bobler i en flaske Champagne! Skål!
Modningen
Nu ligger flaskerne i kælderen, hvor de ligger køligt v. ca. 12 grader, fugtigt og mørkt.
Champagnen skal lagre i minimum 15 måneder efter den er tappet på flaske. I de måneder udvikles der bundfald i flasken, der primært stammer fra gærrester. Man må tidligst fjerne dette bundfald efter 12 måneder, når det gælder NV (Non Vintage) Champagner, og efter 36 måneder når det gælder årgangschampagne.
Ingen andre steder i verden er kravene så strikse for mousserende vine mht. lagringsperiode som i Champagne. Det er en stærkt medvirkende årsag til champagnes imponerende dybde og kompleksitet sammenlignet med andre mousserende vine i verden.
Mange årgangschampagner lagrer langt længere end de 3 år, der som minimum er påkrævet. Nogle ligger endda i over 10 år før de sendes på markedet.
Bundfaldet fjernes
Bundfaldet skal nu fjernes, inden vinene sendes på markedet.
Inden man kan fjerne bundfaldet, anvender man den berømte flaskedrejningsmetode (remuage), hvor man langsomt øger hældningen på flasken, og dagligt drejer flasken en smule for derved at sikre at al bundfald samles i toppen af flasken. Flaskerne placeres i de flotte pupitre. Dog anvender flere og flere de automatiske gyropaletter, hvor processen er automatisk, og hvor det kun tager ca. 1 uge at få samlet bundfaldet i toppen af flasken mod de ca. 6 uger det tager med den klassiske metode.
For at få bundfaldet der har samlet sig i toppen ud af flasken, uden samtidig at miste al kulsyren (boblerne), fryses flaskehalsen ned til minus 27 grader! Så tages kapslen af flasken, og bundfaldet skydes ud som et projektil – det er ikke ufarligt at lave Champagne! Denne proces kaldes i øvrigt Dégorgement.
Tilsætning af sukker (Dosage)
Når bundfaldet er skudt ud af flasken, opstår der et tomrum. Dette tomrum udfyldes af, hvad man kalder liqueur d’expédition, der er vin tilsat sukker. Nogen tilsætter ikke sukker (champagnen får så betegnelsen Brut Natur eller blot Nature).
Denne sukkertilsætning sker indenfor klare regler, og får en betegnelse derefter som Brut, Extra Brut m.m. Læs grænseværdierne HER.
Denne tilsætning kan godt påvirke smagen af sødme i selve vinen, men det er faktisk ikke formålet med dosage (sukkertilsætningen). Vinbønderne gør det for at sætte det sidste fingeraftryk på vinen, og for at lave den bedst mulige vin. Sukkeret kan løfte vinens kvalitet markant, men kan naturligvis også gøre det modsatte, hvis man ikke rammer den rigtige dosage.
Igen en disciplin, der virkelig kræver en dygtig vinbonde!
Propning
Umiddelbart efter tilsætning af liqueur d’expédition – med eller uden sukker – skal champagnen have sin endelige prop på. Inklusiv naturligvis ståltråd og capsul.
Når dette er sket, rystes flasken ganske kraftigt for at sikre, at den tilsatte væske bliver blandet godt rundt i flasken.
Selvom proppen sidder uhyre tæt til i flasketoppen, så er den ikke 100% tæt. Det er årsagen til, at champagnen vil udvikle sig over de kommende år, og udvikle nye duft- og smagsaromaer. OG før eller siden “dør” vinen – forhåbentlig når den at blive drukket inden det sker.
Sidste skridt før flasken er klar til at få påsat etiket eller til at blive lagt i kælderen for yderligere lagring, er en sidste kontrol af vinens klarhed.
Lagring
Mange vinbønder sender deres vine på markedet umiddelbart efter den har fået sin endelige prop sat i. Andre vælger at lagre den yderligere nogle år på flaske i egen kælder inden den frigives..
Det er selvsagt kostbart at have sin høst liggende i kælderen i flere år, og flere af de mindre vinbønder har da heller ikke råd til det. Det er en af grundene til, at vi ser meget stor forskel på, hvilken årgang der frigives fra den enkelte vinbonde. Nogen har allerede frigivet årgang 2015, mens andre (eksempelvis Krug) netop først har frigivet deres årgang 2004 – 11 års forskel!
Det påvirker naturligvis også salgsprisen, og er en af de væsentlige årsager til de store prisforskelle, der findes på Champagne i dag.
Det vurderes i øvrigt, at der til enhver tid ligger ca. 1 milliard flasker Champagne på lager i Champagne – så drik endelig løs!
Salg
Efter en lang rejse fra blomst til Champagne-vin, er den nu endelig klar til salg.
Og efterhånden er salgskanalerne mange, og det enkelte vinhus og den enkelte vinbonde må vælge, hvordan de bedst muligt får solgt deres vine. Nogle er så priviligerede, at deres vine er så efterspurgte, at de nærmest sælger sig selv. Men det er ikke tilfældet for de fleste, hvor der skal arbejdes målrettet med salg og markedsføring.
Heldigvis er der vinimportører i alle lande, og nogen vælger kun at sælge via importører, andre via grossister/distributører, og nogle sælger kun direkte til kunderne fra deres egen vingård. Enkelte vinbønder er sågar begyndt at have deres egne webshops – så mulighederne er mange. Så nogle vælger lidt af hvert eller det hele, og finder det bedste mix, af markedsføring og salgskanaler. Heldigvis er der masser af fantastisk Champagne, og med Pinochar Wine har jeg været så heldig at finde nogle af dem – bedøm selv!