Agricola La Ciarliana – Vino Nobile di Montepulciano DOCG 2019
kr. 235,00
Så er den flotte og anmelderroste årgang 2019 landet. En vidunderlig fuldblods Montepulciano!
Og virkelig en value for money vin, hvor du i helt særlig grad får fantastisk vin til prisen. Server den til en lækker steak, og du har et match made in heaven…
Vinene fra La Ciarliana ramte mit ”sweetspot”, da jeg smagte dem første gang, og de nye årgange holder det flotte niveau!
Jeg er rigtig glad for nu at kunne tilbyde de skønne vine fra La Ciarliana.
De er friske og velkomponerede, og jeg synes virkelig, det er meget høj kvalitet til prisen.
Her er deres klassiske og flotte Vino Nobile, der snildt kan nydes nu, men bestemt også rummer både udviklings- og lagringspotentiale.
Læs mere om vinen og La Ciarliana nedenfor.
Alle druer til denne vin høstet ved håndkraft.
Druerne kommer fra markerne beliggende omkring vingården og i området Ascianello i ca. 320 meters højde.
Vinen gærer i 20 – 25 dage ved kontrolleret temperatur i ståltanke.
Lagring foregår efterfølgende i primært de store slovenske egetræsfade i godt et år. En mindre del af vinen (ca. 30%) lagrer i klassiske franske barriques.
Herefter lagrer vinen i 12 måneder i flaske inden den sendes på markedet.
Alkohol: 15 %.
Cirka 5 kilomenter fra Montepulciano finder vi La Ciarliana’s vingård.
Kvaliteten af vinene fra Montepulciano kan være meget svingende, men nn af dem der i den grad kan lave god vin er La Ciarliana. De laver i dag Rosso di Montepulciano, Vino Nobile di Montepulciano, Vin Santo og også Chianti. De producerer deres Montepulciano vine fra ca. 12 hektar med en samlet årlig produktion på godt 50.000 flasker.
Luigi Frangiosa er i dag indehaver og ansvarlig for vingården. Den blev etableret tilbage i 1996 af hans far, men har været i familiens eje i mere end 50 år. I begyndelsen med blot 2 hektar vinmarker. Vingården er i øvrigt opkaldt efter det lille kapel beliggende i nærheden.
Luigi er den første der er rigtig vinuddannet i familien. Han blev uddannet som agronom, og har i mange år arbejdet som en anerkendt konsulent for flere producenter i Maremma og Montalcino. I 1996 tappede hans sin første årgang af Vino Nobile di Montepulciano La Ciarliana.
Produktionen er ret klassisk. Al høst foregår ved håndkraft. Gæringen finder sted i ståltanke, hvor vinen også får lov at hvile de efterfølgende 5 måneder. Derefter lagring på fade af slovensk og fransk egetræ, og afslutningsvis lagrer vinene 18 – 24 måneder i flasken i deres kældre inden de sendes på markedet.
Se hele præsentationen af La Ciarliana HER.
- 94p af winescritic.com – Maj 2022
- 91p af Vinous – Juli 2023
Vinen i glasset
Vinen står med en flot og pæn dyb purpurrød farve i glasset.
Duften
En herlig duft med masser af mørkerøde bær og florale indtryk. Der er modne kirsebær, solbær, ribs og hyben. Der er røde rosenblade, en dejlig dyb let kødfuld tone, karamel, peanut og en lækker diskret krydret tone. Virkelig mangefacetteret og spændende duft.
Smagen
Også masser af dejlige røde bær i smagen. En fyldig vin med en flot koncentration. Tanninerne er ganske kompakte men finkornede. Frugten kan bære det, og vinens syreprofil er afmålt hertil, og vin fremstår i det hele taget i flot balance. En flot fuldblods Montepulciano.
Vigtigt du lige dekanterer den et par timer eller tre inden servering. Masser af lagringspotentiale.
Den vil være et perfekt match til en lækker grillbøf, eller steg og rødvildt af forskellig slags. Eller sågar til en omgang skinke tapas.
Eftersmagen
En herlig intens eftersmag, hvor det er de finkornede tanniner, der dominerer i begyndelsen. Så kommer de mørke bær, og bliver hængende i lang tid. De efterlader en skøn smag, der bare skærper appetitten på et lille sip mere…
(Smagt den 23. maj 2025)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?
Du kunne også være interesseret i…
-
Tilbud!
95pKun 7 tilbageAgricola Palazzo – Brunello di Montalcino 2019
Den oprindelige pris var: kr. 365,00.kr. 295,00Den aktuelle pris er: kr. 295,00. -
Agricola La Ciarliana – Vin Santo di Montepulciano 2014
kr. 445,00 -
94pAgricola La Ciarliana – Vino Nobile di Montepulciano “Vigna Scianello” DOCG 2020
kr. 345,00 -
94pAgricola La Ciarliana – Vino Nobile di Montepulciano Pieve Cerliana DOCG 2021
kr. 445,00 -
93pAgricola Le Miccine – Chianti Classico Gran Selezione DOCG 2020
kr. 425,00