Agricola Le Miccine – Chianti Classico DOCG 2018

kr. 175,00

Ikke på lager

Endnu en perle til Pinochar Wines sortiment. Jeg har ledt længe efter en dygtig producent af Chianti Classico vine, og det er endelig lykkedes med Le Miccine!

Siden 2010 har Paula Papini Cook være ansvarlig for denne 300 år gamle vingård. I dag certificeret økologisk produktion.

Denne deres Chianti Classico er uhyre flot. Ren og velkomponeret. Til at nyde inden middagen eller naturligvis sammen med klassiske italienske retter.

Hun høster tidligt og opnår en skøn friskhed i vinen – blot 13,5% alkohol.

Vær opmærksom på at der kan være lidt sedimenter i flasken. Så den skal lige stå op en halv times tid inden servering.

Læs mere om vinen og Le Miccine nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Vinrankerne vokser i jordbund der er både skifer og kalkholdig. Det bidrager til vinenes friskhed, og ofte fornemmes mineralitet også i vinens duft.

Alle druer plukkes med håndkraft. Druerne gærer i 7 – 10 dage i ståltank ved en temperatur på omkring 28 grader.

Også den malolaktiske gæring foregår i ståltank.

Derefter lagrer vinen i 4.000 liter store Botti i 12 – 16 måneder.

Der anvendes ikke nye fade til vinen.

De producerer 15.000 – 18.000 flasker om året af deres Chianti Classico.

Endnu en perle til Pinochar Wines sortiment.

En fuldstændig vidunderlig vingård der er mere end 300 år gammel. Med billedskøn beliggenhed lige udenfor Gaiole in Chianti. Ejendommen ligger på en bakke omgivet af skov. Paula beskriver det som ”en kølig lomme”, og faktisk er deres ejendom ikke det ”klassiske” varme Toscana, og de har ret let ved at bevare friskheden i deres druer. Det skinner i den grad igennem i deres skønne vine.

Paula er i dag ansvarlig for denne vingård. Hun har rødder i både Canada, Skotland og naturligvis Italien. Hun har en masteruddannelse indenfor ønologi, og har en meget klar vision for vinene hun producerer. De skal være rene, ærlige og respektere de lokale terroir. Og når man smager vinene, så forstår man til fulde, hvad hun prøver at opnå.

Hun overtager Le Miccine i 2010 og hun er uhyre målrettet. Første beslutning er at fjerne Merlot fra deres Chianti Classico. Hun ved hvad hun vil.

Vingården er omgivet af deres 7 hektar vinmarker, der er beplantet med druerne Sangiovese, Merlot (ca. 0,5 hektar), Malvasia Nera og Colorino. De producerer blot 6 forskellige vine. Fire røde, én hvid og én Rosé. Alt arbejde naturligvis med håndkraft.

Produktionen er lille. 25.000 – 30.000 flasker om året, hvoraf deres Chianti Classico DOGC udgør ca. 60%. Al gæring foregår i ståltanke. Lagring altid i egetræsfade, hvor hun i dag anvender de store Botti på 5.000 liter, samt de mindre fade på 350 liter.

100% certificeret økologisk produktion!

Se hele præsentationen af Le Miccine HER.

  • 90p af James Suckling – August 2020
95% Sangiovese & 5% Colorino.

Vinen i glasset
Vinen står med en flot mørk rubinrød farve i glasset.

Duften
Masser af rød frugt vælter op af glasset. Der er røde kirsebær og lidt hindbær. Andre komponenter er chokolade, hyben, lakridsrod, peber og et let saltet udtryk. Den er velduftende, kompleks og spændende.

Smagen
Vinen er medium fyldig med en skøn tekstur. Frugten er ren, let sødlig og ret elegant. Tanninerne er finkornede, og syren er perfekt doseret, og vinen fremstår i det hele taget i flot balance. Det er en velkomponeret og velsmagende Chianti Classico.

Vinen kan fint tåle et par timer dekantering. Og så server den lidt til den kølige side. Og server den til klassiske Italienske retter, steaks og grill.

Den er åben og givende, men tanninerne indikerer, at den med fordel godt kunne bruge et par år i kælderen. Den fremstår ret langtidsholdbar.

Lad den lige stå op en times tid inden dekantering, da der kan forekomme sedimenter i vinen.

Eftersmagen
Eftersmagen ledes med at de finkornede tanniner sidder i gummerne. Så tager frugten over først med en let krydret toner, og dernæst en dejlig let saltet lakridssmag.

(Smagt 30. oktober 2021)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0