Gratis levering i Aarhus Kommune  •  Gratis levering i hele Danmark v. køb for kr. 1.000 eller mere •  Dag til dag levering

Gratis levering i Aarhus Kommune  •  Gratis levering i hele Danmark v. køb for kr. 1.000 eller mere

Agricola Palazzo – Brunello di Montalcino “Cosimo” 2019

Agricola Palazzo – Brunello di Montalcino “Cosimo” 2019

kr. 545,00

Palazzo Brunello Cosimo 2019 er en fantastisk og meget sjælden Brunello. Årgang 2019 er en af de bedste årgange for Brunello i nyere tid!

Det er en af Montalcinos smukkest beliggende vingårde. Og en af de højest beliggende, der betyder, at de har glæde af afkølede vinde fra Middelhavet. Noget der har stor betydning fra vinenes profil fra denne producent, der siden 1983 har lavet vidunderlig Rosso og Brunello vine. Til vingården hører blot 4,2 hektar, så produktionen er ikke stor. Generelt har deres marker en meget sandholdig jordbund, hvilket, sammen med deres høje beliggenhed, bidrager til , at deres vine er lette og elegante. Naturligvis med Sangiovese profil!

Alle Palazzo’s vinmarker er klassificeret som Brunello marker, hvorfor de faktisk udelukkende kunne lave Brunello vine. Men de har alligevel besluttet at lave 6.000 – 8.000 flasker Rosso di Montalcino årligt, hvilket da også betyder en Rosso af usædvanlig høj kvalitet. I sandhed en “mini Brunello”.

Stilen hos Palazzo er helt unik. Kraft og elegance i flot forening.

Denne Brunello er opkaldt efter Cosimo Loia der etablerede vingården tilbage i begyndelsen af 80’erne. Druerne til denne unikke Brunello stammer da også fra de først plantede vinstokke helt tilbage fra 1985. Palazzo Brunello Cosimo 2019 har fået masser af flotte anmeldelser. Bl.a. 94p af Vinous!

En sjælden og unik Brunello – blot omkring 1.000 flasker produceret.

Læs mere om vinen og Agricola Palazzo nedenfor.

Se alle vinene fra vingården HER. Og HER kan du besøge regionens officielle hjemmeside.

Se en kort præsentation af vingården på min YouTube kanal HER.

Handl sikkert og trygt hos Pinochar Wine

Gratis levering i hele Danmark v. køb for blot
kr. 1.000 eller mere i webshoppen

Al høst foregår i hånden. Enkeltmarks druer fra marken “Vigna Vecchia”!

Gæringen foregår i cementtanke ved spontangæring, og står på i i normalt 24 dage.En diskret “pump over” finder sted, og processen sker ved konstant temperatur på 27-28 grader.

Derefter lagrer den 40 måneder i store slovenske egetræfade på 5hl-10hl.

Inden vinen sendes på markedet, hviler den på flaske i deres kældre i 6-8 måneder.

De producerer kun ca. 1.000 flasker om året af denne unikke Brunello.

Få kilometer øst for Montalcino finder vi en af de smukkest beliggende vingårde i hele områder. Etableret i 1983 og med marker der blev beplantet i 1983 og 1984.

Vingården ligger i 320 meters højde, i et fantastisk område, hvor jordbunden er tør og stenrig, og hvor de ligger perfekt eksponeret for solen, men samtidig godt beskyttet fra havvindene. Det giver optimale forhold for modning af druerne. Med deres kun 4,2 hektar vinmarker er det endnu en lille familiedrevet vingård, der kun laver omkring 20.000 flasker vin om året. I dag drives vingården primært af den ene af Cosimo Loia’s fire børn – Cosimo og hans kone Antonietta. Elia varetager primært de kommercielle aspekter, og har faktisk fuldtidsjob ved siden af hendes arbejde på vingården.

Deres marker ligger i et fantastisk område, hvor jordbunden er tør og stenrig, og hvor de ligger perfekt eksponeret for solen, men samtidig godt beskyttet fra havvindene. Det giver optimale forhold for modning af druerne. Alle deres marker er faktisk klassificeret som Brunello marker, hvilket betyder, at de rent faktisk kunne lave Brunello vine fra samtlige 4,2 hektar. Men de laver også Rosso, hvilket betyder at det faktisk er en frivilligt deklassificeret Brunello, hvorfor man her virkelig har med en “mini” Brunello at gøre, når man nyder deres Rosso di Montalcino.

Alle druer plukkes i hånden, og behandles med omhu for at bevare druerne intakte inden gæringen påbegyndes. Vinene laves på klassisk vis. Gæringen startes helt naturligt uden tilsætning af kunstige gærceller, og foregår i ståltank for deres Rosso, og i de klassiske cementtanke for deres Brunello. Lagringen foregår i de store 20/25 hl. egefade.

Se hele præsentationen af Palazzo HER.

  • 94p af Vinous – November 2023
  • 94p af WineEnthusiast – Januar 2025
100% Sangiovese

Vinen i glasset
Vinen står med en flot murstens rød farve i glasset. Forholdsvis lys og meget klar i farven.

Duften
En virkelig dejligt duft vælter op af glasset med både frugt og bær. Der er modne røde kirsebær, brombær og modne hindbær. Der er også kirsebærsten, røde æbler og lidt hyben. Dertil lidt røget kød, hvid peber, lakridsrod, mørk chokolade og et strejf af kamfer. Spændende, inviterende og aldeles velduftende.

Smagen
Wow den smager altså bare så godt. Imødekommende men fortsat med ungdommelig stramhed og kompakt struktur. Flot frugt med flot koncentration og masser af smag. Særdeles finkornede tanniner og en perfekt afmålt syre. Virkelig i flot balance.

Jeg vil klart anbefale at gemme den 3-5 år inden du tømmer lageret. Lige nu er 3-4 timer dekantering vigtig.

En virkelig flot Brunello med en stor fremtid.

Eftersmagen
Som ventet er eftersmagen lang. De finkornede tanniner sidder behageligt i gummerne. Men stille og roligt fordamper de, og du sidder tilbage med en vidunderlig frugt, der bliver hængende diskret men længe.

(Smagt den 6. oktober 2025)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Du kunne også være interesseret i…

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0